I årevis er udgifterne til det specialiserede socialområde steget. Skiftende regeringer har afvist at give flere penge til at dække de øgede udgifter. Konsekvensen har været omfattende kommunale nedskæringer på både socialområdet og andre centrale velfærdsområder.
I stedet for at sikre flere penge til socialområdet har regeringen fokus på at få bremset væksten i socialudgifterne. Der er nedsat et ekspertudvalg, som skal se på, hvordan det kan lade sig gøre.
Det specialiserede socialområde omfatter hjælp og støtte til blandt andet følgende grupper:
- Børn og voksne med psykiske eller fysiske handicaps.
- Udsatte børn, unge og voksne der slås med sociale problemer, hjemløshed, misbrugsproblemer eller andet.
- Voldsramte kvinder, mænd og børn.
I perioden fra 2018-2022 steg kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde med i alt 4,7 milliarder kroner. Derudover tyder foreløbige tal på en stigning på omkring yderligere to milliarder kroner fra 2022 til 2023.
Kilder: Ekspertudvalgets 1. delrapport og Momentum
Udvalgets endelige anbefalinger kommer her i marts, og regeringen lægger op til hurtige forhandlinger med Kommunernes Landsforening om anbefalingerne. Vi ser altså ind i nogle måneder, hvor der er lagt op til markante ændringer på socialområdet.
I sin første delrapport, der kom i maj sidste år, løfter ekspertudvalget lidt af sløret for sine overvejelser. Udvalget bliver også kaldt Tranæs-udvalget, fordi dets formand er Torben Tranæs, der har en ph.d. i økonomi og er forskningsdirektør og professor ved VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Grundlæggende ændringer
Delrapporten slår blandt andet fast, at der er brug for at tage “en grundlæggende diskussion af prioriteringer, herunder om målgruppen for støtte og hjælp på socialområdet fortsat skal være den samme som i dag”.
Rapporten lægger op til vidtgående forandringer, hvor serviceniveauet på socialområdet i højere grad skal tilrettelægges ud fra hensyn til kommunernes økonomi.
“Ekspertudvalget ønsker at sende et markant signal om en ny retning for socialpolitikken, hvor borgerens potentiale står centralt, og hvor økonomi er et legitimt hensyn på lige fod med øvrige hensyn, herunder faglige vurderinger og borgerens ønsker og behov”, står der i rapporten.
Ekspertudvalget mener, at den enkelte kommune i højere grad skal have mulighed for at fastlægge et serviceniveau, som kan klares inden for den økonomiske ramme og samtidig overholder lovens krav.
Mennesker med handicap får skylden for, at kommunerne ikke kan sikre den tilstrækkelige hjælp til børn og ældre. Efter min mening er det en dårlig undskyldning for, at Kommunernes Landsforening ikke er bedre til at forhandle økonomiaftaler.
Thorkild Olesen, formand Danske Handicaporganisationer
Meldingerne fra Tranæs-udvalget sendte rystelser gennem handicapverdenen, da de kom sidste år.
– Nogle af Tranæs-udvalgets anbefalinger er helt uspiselige. Overordnet får man det indtryk, at det hele drejer sig om økonomien, ikke om at sikre faglighed for mennesker med handicap. Udvalget åbner direkte for, at man skal kunne tage nogle målgrupper ud for at spare penge, og antyder, at der er for mange menneskerettigheder på området. Det er jo helt galt, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
Fra 2018-2022 steg alle 98 kommuners udgifter til det specialiserede socialområde med samlet set 4,7 milliarder kroner, skriver Tranæs-udvalget i sin rapport. Socialområdet omfatter blandt andet hjælp og støtte til mennesker med handicap, hjemløse, misbrugere og andre udsatte grupper samt støtteforanstaltninger for socialt udsatte børn og unge.
Kommunernes Landsforening forventer, at stigningen i udgifter til socialområdet ender med at være på omkring to milliarder kroner fra 2022 til 2023, og at der igen i år kommer en stor stigning.
Socialborgmester: Vi kan ikke mere
– Det specialiserede socialområde er helt exceptionelt hårdt presset, både i København og resten af landet. Regeringen har overhovedet ikke kompenseret kommunerne for de her stigende udgifter. Kommunerne har sparet og skærpet visitationen, så det er blevet sværere at få hjælp. De ansatte løber hurtigere og hurtigere. Arbejdsmiljøet er presset, og vi har ikke råd til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det giver problemer med at fastholde de ansatte. Vi kan ikke mere nu, siger Karina Vestergård Madsen (Ø), der er socialborgmester i Københavns Kommune.
– I København har vi blandt andet været nødt til at skære på de tidlige forebyggende indsatser på socialområdet. Det er noget af det dummeste, man kan gøre, fordi mange borgere får det dårligere, hvis de skal vente for længe på hjælp. Ud over de store menneskelige konsekvenser bliver det også dyrere. Økonomisk giver det ingen mening. Ekspertudvalgets delrapport har alt for stort fokus på økonomiske greb. Der er brug for større fokus på, hvad der er vigtigt fagligt. Men det er fuldstændigt fraværende, tilføjer hun.
Socialborgmesteren peger på, at kommunen blandt andet er presset på grund af stigende priser på private botilbud. De tre sidste år er priserne steget 37 procent. Noget skyldes, at borgerne har fået større støttebehov, men fraregnes den faktor, er der stadig tale om en stor prisstigning.
– Når prisen stiger på de private tilbud, er vi nødt til at spare på de kommunale tilbud. Resultatet er mere sygdom, stress og omsorgstræthed blandt de ansatte, forklarer hun.
Det rammer selvfølgelig også beboerne på botilbuddene.
Karina Vestergård Madsen understreger, at den manglende kompensation for de øgede udgifter både presser socialområdet, men også betyder nedskæringer på andre velfærdsområder.
KL-top har opgivet krav om flere penge
Tilbage i 2021 krævede Kommunernes Landsforening i forbindelse med forhandlingerne om aftalen om kommunernes økonomi i 2022, at regeringen gav fem milliarder kroner ekstra til handicapområdet over tre år.
Kravet kom på baggrund af, at den daværende S-regering havde lovet markante forbedringer for mennesker med handicap, der i årevis havde protesteret over forringelser på området.
Regeringen vil gennemføre forbedringer for mennesker med handicap og sikre “kvalitet, retssikkerhed, høj faglighed og den nødvendige specialisering på området”, stod der i forståelsespapiret fra 2019 mellem regeringen og dens støttepartier.
De lovede forbedringer er aldrig blevet til noget. I stedet lyder meldingen fra handicaporganisationerne, at forringelserne på området er fortsat.
S-regeringen afviste i 2021 pure kravet fra Kommunernes Landsforening om ekstra fem milliarder kroner. Heller ikke ved de efterfølgende økonomiforhandlinger har der været ekstra penge fra regeringen til de stigende udgifter til socialområdet. Meldingen har været, at det må kommunerne selv klare inden for deres økonomiske rammer. Det har så ført til nedskæringsrunder i mange kommuner.
Ud fra signalerne fra toppen i Kommunernes Landsforening får man det indtryk, at de har accepteret, at der ikke kommer flere penge til området, og nu vil stille sig tilfreds med at få bedre mulighed for at sænke standarderne på socialområdet.
Vi kan ikke løse strukturelle udfordringer med økonomiske greb og retningslinjer om, at færre skal have hjælp. Det vil svare til at droppe behandlingsgarantien på kræftområdet, fordi udgifterne steg.
Karina Vestergård Madsen, socialborgmester København
– Når man ikke er villig til at tilføre kommunerne flere penge til området, er det helt afgørende, at regeringen giver kommunerne bedre muligheder for at styre udgifterne og bakker op om de svære prioriteringer, vi står med hver eneste dag. Det er umuligt for os at bremse væksten i udgifterne til det specialiserede socialområde, hvis man fra Christiansborg ikke er villig til at skabe en bedre sammenhæng mellem det, kommunerne skal levere, og de midler og værktøjer, der er til rådighed, sagde for eksempel Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening, til magasinet Momentum i maj sidste år.
I handicaporganisationerne er der en oplevelse af, at politikerne bruger mennesker med handicap som syndebuk og giver den skylden for nedskæringerne i velfærden.
– Vi oplever en dæmonisering, hvor mennesker med handicap får skylden for, at kommunerne ikke kan sikre den tilstrækkelige hjælp til børn og ældre. Efter min mening er det en dårlig undskyldning for, at Kommunernes Landsforening ikke er bedre til at forhandle økonomiaftaler og sikre en bedre ramme for serviceudgifter. Nu får en enkelt gruppe skylden for, at de ikke er bedre til at forhandle, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
Anbefalinger må ikke koste noget
I stedet for at løfte socialområdet i økonomiaftalerne nedsatte den tidligere regering i maj 2022 Tranæs-udvalget, der fik til opgave at komme med anbefalinger til en fagligt og økonomisk mere bæredygtig udvikling på det specialiserede socialområde. Udvalget fik samtidig besked på, at anbefalingerne ikke må betyde ekstra udgifter.
Ekspertudvalget skal også se nærmere på årsagerne til de stigende udgifter på socialområdet. Udvalget konstaterer, at langt den største del af stigningen i udgifter til det specialiserede socialområdet på 4,7 milliarder kroner fra 2018-2022 skyldes øgede udgifter på voksenområdet. Her er der brugt 3,7 milliarder kroner ekstra i perioden. Den sidste milliard kroner kommer fra større udgifter på børne- og ungeområdet.
På voksenområdet er det især øgede udgifter til botilbud, der ligger bag stigningen, oplyser Camilla T. Dalsgaard, der er cand.scient.pol. og projektchef hos VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
– Vi ved, at antallet af brugere i botilbud stiger. Der er flere modtagere, samtidig med at den enkelte modtager koster mere. Vi ved ikke så forfærdelig meget om, hvorfor det sker. Det kan være, fordi borgerne har mere komplekse problemstillinger, eller forbi prisen stiger for en uændret indsats. Det kan også være en kombination af de to dele. Vi ved det faktisk ikke. Vi mangler tværgående sammenlignelige data om priserne på sammenlignelige indsatser. I det hele taget mangler vi viden og data på det overordnede niveau på socialområdet, siger Camilla T. Dalsgaard.
Hun oplyser, at der kan være forskellige udviklingsmønstre blandt forskellige grupper af mennesker med handicap eller særlige behov. Mange kommunale socialchefer ser for eksempel, at der kommer flere mennesker med autisme, der har brug for et botilbud, mens færre ser, at der kommer flere borgere med udviklingshæmning.
Ekspertudvalget konstaterer også, at der er behov for bedre data og faktuel viden om socialområdet.
– På børne- og ungeområdet skyldes stigningen i udgifter især, at der bruges flere penge på forebyggende foranstaltninger. Her er der et stigende antal modtagere. Det kan skyldes, at flere børn og unge oplever mistrivsel og bliver diagnosticeret. Det ved vi ikke med sikkerhed. Selvom udgifterne til forebyggende foranstaltninger stiger, stiger de ikke procentvis lige så meget som antallet af modtagere, forklarer Camilla T. Dalsgaard.
SIND: Der mangler forskning i mistrivsel og flere diagnoser
Mia Kristina Hansen, formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, ser en klar sammenhæng mellem de stigende udgifter til botilbud og det stigende antal børn, der mistrives, og flere mennesker der får en diagnose med ADHD, autisme, angst eller andre lidelser.
Hun efterlyser mere forskning i årsagerne til det stigende antal diagnoser og mistrivsel.
– Det er meget komplekst, og vi har ikke en endegyldig forklaring på årsagerne. Jeg kan forestille mig, at mange diagnoser ikke er blevet opdaget tidligere. Måske fordi det dengang var nemmere at passe ind i samfundet på trods af udfordringer. Der var ikke den samme grad af fokus på, hvad man kan præstere og det enkelte menneskes udvikling, siger Mia Kristina Hansen.
– Vores børn og unge skal tidligt passe ind i kasserne. De bliver presset, og flere og flere falder fra, tilføjer hun.
SIND’s formand var deltager i en gruppe, der var med i arbejdet omkring regeringens evaluering af socialområdet tilbage i 2022.
– Det var meget tydeligt, at vi manglede fakta og data. Jeg oplevede i forbindelse med arbejdet i gruppen, at systemet har en bestemt oplevelse af, hvordan tingene på socialområdet fungerer, mens dem, der bruger systemet, har en helt anden oplevelse. Vi lavede et kæmpe arbejde dengang, men der er ikke rigtig kommet noget ud af det, lyder vurderingen fra Mia Kristina Hansen.
At brugerne af systemet har en anden oplevelse end systemet selv, har græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer påpeget den ene gang efter den anden. Bevægelsen blev dannet tilbage i 2019 i protest mod det, mange oplevede som konstante forringelser for mennesker med fysisk eller psykisk handicap. I dag har facebookgruppen enmillionstemmer over 39.000 medlemmer.
Græsrodsbevægelsen er blandt de mange, der har reageret på den første delrapport fra Tranæs-udvalget. Bevægelsen har fået analysebureauet Bureau 2000 til at lave en undersøgelse om bosteder for voksne. Undersøgelsen er sendt til politikere i Folketinget.
Undersøgelsen viser, at udgifterne til botilbud til voksne siden kommunalreformen i 2007 er steget med 24 procent mere, end lønudviklingen kan forklare. Men de samlede udgifter til handicappede er kun steget med fire til fem procent, hvis man tager højde for inflation, konkluderer Bureau 2000.
“Man kunne tænke sig, at man kunne have en målsætning om, at udgifterne til handicappede skulle følge den almindelige velstandsudvikling, for eksempel sådan at botilbuddene blev bedre, i takt med at befolkningen i almindelighed får bedre boligstandard. Det er derfor værd at bemærke, at udgifterne til handicappede kun lige knap er fulgt med udviklingen i BNP. Med andre ord bruger vi ikke en større andel af vores velfærd på de handicappede i dag, end vi gjorde i 2007”, står der i undersøgelsen.
Bureau 2000 konstaterer også, at de fleste af Tranæs-udvalgets anbefalinger “ikke bygger på empiriske undersøgelser, men på drøftelser i udvalget og på, hvad kommunerne angiveligt oplever som problemer”.
Minister i samråd om socialområdet
Den 22. februar var socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil indkaldt til samråd i Folketinget af Katrine Daugaard, Liberal Alliances socialordfører. Ministeren blev bedt om at forholde sig til den kritiske rapport, som #enmillionstemmer har fået lavet.
Det lykkedes ikke at få ministeren til at sige noget om rapporten, som man fik indtryk af, at hun ikke havde læst. Ministeren talte i stedet om sine planer om at “tippe hele handicapområdet på hovedet” uden at komme nærmere ind på, hvad den øvelse skal bestå i.
Charlotte Broman Mølbæk, SF’s handicapordfører, spurgte på samrådet ind til, om ministeren har planer om at gennemføre anbefalingerne fra Tranæs-udvalget, i forhold til at økonomiske hensyn skal vægtes højere.
– Det kan jeg ikke sige, når jeg ikke har fået de endelige anbefalinger endnu, lød svaret fra socialministeren.
I aftalen om kommunernes økonomi for 2024 indgår en række af de mindre kontroverselle anbefalinger fra Tranæs-udvalgets første delrapport. Regeringen afsætter blandt andet en ekstraordinær lånepulje på 1,5 milliarder kroner i perioden 2024-2026 til at etablere flere kommunale botilbud.
Derudover er der lagt op til, at der skal laves et loft over, hvor stor en pris herberger og kvindekrisecentre må tage af kommuner, hvis borgere benytter tilbuddene. Endelig lover regeringen, at det skal være slut med, at mennesker, der er godkendt til et botilbud, kan vælge et andet tilbud, end det kommunen foreslår, hvis det er dyrere.
Den københavnske socialborgmester mener, at det er nogle rigtige tiltag, men konstaterer, at der stort set ikke er sket noget i forhold til dem, siden økonomiaftalen blev indgået i maj sidste år.
– Det eneste, der er sket, er, at vi har fået lånepuljen til nye botilbud. Her har Københavns Kommune budt ind med alt det, der er muligt. Men det tager jo lang tid at etablere nye botilbud. I forhold til de andre redskaber til at begrænse vores udgifter er der ikke sket noget, konstaterer Karina Vestergård Madsen.
Efterlyser investeringer i socialområdet
Hun efterlyser ligesom Mia Kristina Hansen og Thorkild Olesen, at der kommer en markant økonomisk investering i socialområdet, der løfter forebyggelse og tidlige indsatser. De er alle tre enige om, at det på sigt vil være fornuftigt både fagligt og økonomisk.
– Der er behov for, at kommunerne får tilført flere penge her og nu til socialområdet. Der er også brug for regelforenkling og bedre styringsredskaber i forhold til for eksempel takster på forskellige tilbud, men det vil jo først give resultat om flere år, mens udfordringerne er her lige nu, siger Karina Vestergård Madsen.
– Vi kan ikke løse strukturelle udfordringer med økonomiske greb og retningslinjer om, at færre skal have hjælp. Det vil svare til at droppe behandlingsgarantien på kræftområdet, fordi udgifterne steg, tilføjer hun.
De stigende udgifter hænger også sammen med, at mange ikke får den rigtige hjælp fra starten og må kæmpe længe for at få tilstrækkelig støtte. Imens bliver de dårligere og får endnu mere brug for støtte, mener både Mia Kristina Hansen og Thorkild Olesen.
– Der mangler den rigtige viden og faglighed i visitationen ude i kommunerne. For mange bliver fejlbehandlet. Det koster i den sidste ende. Sætter du for eksempel en udadreagerende autist sammen med en introvert autist, får mindst en af dem, måske dem begge to, det dårligere og får brug for mere hjælp. Man kan gøre det bedre for de samme penge, hvis alle får den rigtige hjælp fra start, siger Thorkild Olesen.
Han peger på, at der siden kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog det specialiserede socialområde fra de tidligere amter, er sket en stor afspecialisering. Meget specialiserede tilbud er blevet nedlagt, mens kommunerne har oprettet flere mindre specialiserede tilbud.
Hverken SIND eller Danske Handicaporganisationer har de store positive forventninger til de endelige anbefalinger fra Tranæs-udvalget.
– Jeg forventer, at der vil være et stort fokus på økonomistyring i stedet for forbedringer af fagligheden, siger Thorkild Olsen.
Han understreger, at handicaporganisationer lige nu forbereder deres modsvar, hvis det bliver tilfældet.
Læs også
Arbejderen mener
Rystende forhold på botilbud burde ikke komme bag på nogen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
