Børne- og ungdomspsykiatrien er reelt kollapset, mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Overlægeforeningens og foreningen Yngre Læger er ikke helt så kategoriske. De advarer om, at der er stor risiko for et regulært kollaps i børne- og ungdomspsykiatrien i flere af landets regioner.
De alarmerende udmeldinger kommer efter, at en undersøgelse fra Rigsrevisionen viser alt for lange ventetider i regionerne på udredning af børn og unge med psykiske lidelser.
Samtidig viser en undersøgelse fra Overlægeforeningen og Yngre Læger, at over halvdelen af speciallægerne i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri overvejer at forlade området i utilfredshed med forholdene.
De voldsomme problemer er opstået efter mange års underprioritering af psykiatrien. Dertil kommer en stor stigning i antallet af børn- og unge med psykiske udfordringer.
Flere og flere børn og unge mistrives psykisk eller får en psykiatrisk diagnose, hvilket giver et stort pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Især efter corona er antallet af patienter steget voldsomt.
Fra 2019 til 2022 steg antallet af patienter, der er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien, fra 36.105 patienter til 42.367, viser tal fra Danske Regioner.
Syge børn og unge venter alt for længe
Rigsrevisionens undersøgelse afslører, at i omkring 70 procent af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien udredes patienterne ikke inden for de lovpligtige 30 dage.
Det svarer til, at over 27.000 børn og unge i perioden 2019-2022 ikke er blevet udredt inden for 30 dage. Ventetiden til udredning er steget fra i gennemsnit 76 dage til 115 dage i løbet af de tre år.
Ifølge sundhedsloven har børn og unge, der bliver henvist til psykiatrisk udredning på et sygehus, ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har de krav på en udredningsplan, og ved mangel på kapacitet har de ret til udvidet frit sygehusvalg.
“Udredningsretten skal sikre, at børn, unge og forældre kan få klarhed om, hvad børnene og de unge fejler, med henblik på hurtig behandling, så de kan komme tilbage til hverdagen med familie, skole og fritidsaktiviteter”, forklarer Rigsrevisionen.
Vi ville aldrig acceptere en så katastrofal lægeflugt, hvis den ramte mennesker med fysiske sygdomme som kræft eller hjertesygdom.
Susanne Wammen, formand Overlægeforeningen
De politisk udpegede statsrevisorer udtaler sig yderst skarpt om Rigsrevisionens undersøgelse.
“Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at børn og unges udredningsforløb i 2022 i gennemsnit var næsten fire gange længere end de lovpligtige 30 dage”, hedder det i en udtalelse fra statsrevisorerne til Folketingert.
Reelt er udredningsretten ikke længere eksisterende i børne- og ungdomspsykiatrien, konstaterer Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
– Børn, unge og deres familier er efterladt uden nogen mulighed for at komme videre og befinder sig i et tomrum, hvor barnets symptomer bliver værre, og familiens situation sværere, siger Marianne Skjold.
Rigsrevisionen kritiserer også, at regionerne i 52 procent af forløbene ikke givet børn og unge den udredningsplan, de ifølge loven har krav på, når de ikke bliver udredt inden for 30 dage.
Undersøgelsen viser desuden, at børn fra ressourcesvage familier er dem, der venter længst på at blive udredt.
– I regionerne har vi længe gjort opmærksom på, at vi er pressede i børne- og ungdomspsykiatrien, og vi er naturligvis ikke tilfredse med de lange ventetider på udredning. Vi forstår godt, at både forældre, børn og unge kan være frustrerede og bekymrede, mens de venter på afklaring, siger formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Jacob Klærke.
Mange speciallæger overvejer at stoppe
De ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien har i årevis klaget over alt for stort arbejdspres og manglende muligheder for at sikre den rette indsats overfor de syge børn og unge. I frustration har mange forladt den offentlige psykiatri.
En undersøgelse fra Overlægeforeningen og Yngre Læger viser, at 28 procent af speciallægerne i børne- og ungdomspsykiatrien og 19 procent af speciallægerne i voksenpsykiatrien de seneste år har sagt farvel til det offentlige sundhedsvæsen.
Undersøgelse viser også, at alarmerende mange af de nuværende speciallæger i psykiatrien overvejer at stoppe.
Samlet set overvejer 55 procent af børne- og ungdomspsykiaterne og 51 procent af psykiaterne at forlade deres job til fordel for en stilling i den private psykiatri, viser undersøgelsen.
– Den offentlige psykiatri kan ikke opretholdes uden speciallæger. Vi risikerer et regulært kollaps, når over halvdelen af speciallægerne i flere regioner overvejer at rejse. Det vil ramme de mest udsatte i samfundet hårdest, fordi de ikke har mulighed for at købe privat behandling, og oftest ikke vil være omfattet af en forsikring. Den udvikling skal vendes, siger Yngre Lægers forperson, Helga Schultz.
Akut handling efterlyses
Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, efterlyser akut handling.
– Vi ville aldrig acceptere en så katastrofal lægeflugt, hvis den ramte mennesker med fysiske sygdomme som kræft eller hjertesygdom. Men flere speciallæger fortæller, at de har forsøgt at råbe ledelserne i regionerne op uden held. Regionernes mangel på reel handling er alarmerende. Undersøgelsen viser, at der er brug for en langt stærkere indsats for at fastholde de erfarne speciallæger i den offentlige psykiatri, siger Susanne Wammen.
Overlægeforeningens og Yngre Lægers undersøgelse viser, at det faktisk er muligt at vende udviklingen og få en væsentlig del af psykiaterne tilbage i det offentlige sundhedsvæsen.
50 procent af de børne- og ungdomspsykiaterne og 31 procent af voksenpsykiaterne, som har forladt deres offentlige job, svarer, at de er klar til at vende tilbage på visse betingelser. De peger konkret på: Mindre pressede arbejdsforhold, mere indflydelse på tilrettelæggelsen og bedre behandlingsmuligheder.
Poul Videbech, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, har dokumenteret konsekvenserne af årtiers negligering af psykiatrien. Han har været redaktør på Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog 2021-2031, der udkom i november 2021. Hvidbogen ser på udviklingen i psykiatrien gennem det seneste årti og analyserer de udfordringer, der venter i de kommende år.
– Vi må bare konstatere, at skiftende regeringer i årevis har forsømt både forebyggelse og behandling af psykisk sygdom og har siddet de råd og faglige anbefalinger, vi som psykiatere og videnskabeligt selskab er kommet med, overhørig, har Poul Videbech udtalt til Ugeskrift for Læger.
Den nuværende regering har indgået en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. I planen er der også tiltag i forhold til børne- og ungdomspsykiatrien.
På finansloven for 2024 er der afsat 400 millioner kroner ekstra til psykiatrien og samlet set lover regeringen, at psykiatrien i 2030 vil være løftet med over fire milliarder kroner om året i forhold til 2019.
Psykiatrifonden er glad for, at man politisk har vedtaget en række langsigtede tiltag for at imødekomme de store problemer i børne- og ungdomspsykiatrien, men mener, at der er brug for at sætte ind overfor problemerne her og nu med en akut redningsplan.
– Gør man ikke det, er der måske ikke en psykiatri at bygge videre på, og så når vi at tabe alt for mange børn, siger fondens direktør Marianne Skjold.
Hun peger på, at der er behov for et stærkt fokus på at fastholde de tilbageværende speciallæger og få andre til at søge tilbage.
– Det kræver, at man fra politisk hold prioriterer benhårdt at løfte børne- og ungdomspsykiatrien, så den bliver et attraktivt og prestigefyldt sted at arbejde, siger Marianne Skjold.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
