Ny chikanesag
Pia Olsen Dyhr skal bare flette næbbet, hun, og hendes dybt overflødige parti, har lige pisset 4 gange det beløb væk på militær oprustning.
Log ind for at svareDa den socialdemokratiske regering trådte til for tre år siden, lovede den en 10-årsplan med markante forbedringer af den nødlidende psykiatri.
“En ny regering vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom”, står der i forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier fra juni 2019.
Der bliver konkret lovet en forbedring af den forebyggende indsats og flere sengepladser i psykiatrien.
Men mennesker med psykiske lidelser, pårørende og ansatte i psykiatrien venter stadig på regeringens udspil til en 10-årsplan, og nu er utålmodigheden ved at være stor.
“Handlekraften og investeringerne i psykiatrien lader vente på sig. Sundhedsminister Magnus Heunicke har lovet, at der kommer en 10-årsplan inden næste folketingsvalg, men hvis investeringerne i 10-årsplanen skal ske inden næste folketingsvalg, så haster det”, skriver Merete Nordentoft, forperson Dansk Psykiatrisk Selskab, Dea Seidenfaden, formand Dansk Psykolog Forening og en række andre centrale aktører i psykiatrien i et debatindlæg i Altinget den 13. juni.
Indlægget har overskriften: “Psykiatrien kræver lige så mange dødsofre som corona. Hvorfor handler vi anderledes?”
Skiftende regeringer har i årevis forsømt både forebyggelse og behandling af psykisk sygdom og har siddet de råd og faglige anbefalinger, vi som psykiatere er kommet med, overhørig.
Poul Videbech, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup
Fra marts 2020 til 1. juni i år er 6368 danskere døde af eller med corona. Danmark er blandt de vestlige lande med færrest coronadødsfald. Det skyldes en imponerende indsats fra regeringens side, understreger forfatterne til debatindlægget.
“Vi kunne ønske os en tilsvarende handlekraft, når det gælder 10-årsplanen for psykiatri. Mennesker med psykiske lidelser lever i gennemsnit 10-15 år kortere end den øvrige befolkning, hvilket svarer til, at der blandt mennesker med psykiske lidelser hvert år er 5670 ekstra dødsfald. Dermed koster overdødelighed i psykiatrien næsten lige så mange liv årligt, som hele coronaepidemien i Danmark hidtil har forårsaget”, understreger de i debatindlægget.
Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser til Arbejderen, at der kommer en 10-årsplan inden næste folketingsvalg.
“Jeg arbejder på at levere psykiatriplanen præcis som aftalt i denne valgperiode. Jeg havde i går (23. juni – red.) møde med alle partierne og en række eksperter om at forebygge selvmord i psykiatrien og fastholde vores dygtige personale. Vi skal forpligte hinanden på målsætningen og indarbejde en løbende opfølgning, så planen bliver et reelt løft af psykiatrien 10 år frem”, skriver ministeren via mail.
Der er en dyster årsag til, at selvmord var på dagsordenen til mødet. I perioden fra 2020 til maj 2022 har mindst 65 patienter begået selvmord, mens de var indlagt på psykiatrisk afdeling. I samme periode har 125 patienter i ambulant psykiatrisk behandling taget deres eget liv. Det har dagbladet BT afsløret.
Det vidner om en psykiatri med massive problemer, hvor der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer til at tage godt nok vare på den enkelte patient.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har mennesker, der har været indlagt på grund af en psykisk lidelse, 20 gange højere risiko for at dø af selvmord end befolkningen som helhed.
Det øgede antal selvmord er en del af forklaringen på, at mennesker med psykiske lidelse har en markant forkortet levetid. Andre væsentlige årsager er ifølge Sundhedsstyrelsen for dårlig behandling af den psykiske lidelse, mangelfuld behandling af fysiske lidelser og mangel på en forebyggende indsats i forhold til livsstilsygdomme.
Den største folkesygdom
Psykisk sygdom er i dag Danmarks største folkesygdom. Hver tiende dansker har en psykisk sygdom. Det svarer til omkring 580.000 danskere. Det overgår antallet af kræftsyge, men der bruges langt flere penge på at behandle kræft end psykiske lidelser.
I slutningen af 2018 lavede Etisk Råd notatet “Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen.” Her fremgår det, at mens vi bruger cirka 15.000 kroner per patient per år i sundhedsvæsnet på langvarigt psykisk syge, bruger vi cirka 58.000 kroner per kræftpatient.
Nedprioriteringen af psykiatrien viser sig blandt andet ved for få sengepladser og for få ambulante tilbud. Det betyder, at mange patienter udskrives fra psykiatriske afdelinger, før de er raske, og at der er lang ventetid på at få hjælp.
Der er blevet nedlagt psykiatriske sengepladser, uden at der er sket den nødvendige udbygning af de ambulante tilbud. Samtidig er der sket en kraftig stigning i antallet af både børn, unge og voksne med psykiske lidelser.
Mens der i 2007 var 3287 psykiatriske sengepladser, var det antal faldet til 2899 i 2018, ifølge tal fra Danske Regioner.
I næsten samme periode fra 2009 til 2018 har der været en stigning på 31 procent i antallet af patienter, der er i psykiatrisk behandling fra 135.000 til 177.000, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Det er især blandt børn og unge, at stigningen har været eksplosiv. I løbet af de ni år har der været en stigning på 49 procent i antallet af børn og unge, der har brug for psykiatrisk behandling. Fra 27.000 i 2009 til 41.000 i 2018.
Så selv om der er bevilget ekstra penge til psykiatrien de seneste år, er det ikke tilstrækkeligt til at rette op på mange års nedprioritering af området og det stigende antal patienter.
Ansatte slår alarm
I årevis er der blevet slået alarm af ansatte, brugere og pårørende i psykiatrien om store problemer.
Et af de nyeste indlæg i debatten er kommet fra læge Sara Kærn Linstow, der arbejder på en børne- og ungdomspsykiatrisk akutmodtagelse. I en kronik i Information den 4. juni i år fortæller hun hudløst ærligt om en klage, hun har fået fra en pårørende til en patient, og beskriver sin magtesløshed.
“For dem, der henvender sig udefra, har jeg yderst begrænsede handlemuligheder; stort set ingen ledige pladser at lægge ind på, og hvis jeg mener, at patientens problem kan være psykiatrisk, kan jeg kun i helt sjældne tilfælde henvise til ambulant udredning. Det er tærende. Det kryber gennem hudbarrieren og siver længere ind for at lægge sig til at gnave på mine nerver. Jeg mærker det, inden jeg skal på vagt. Jeg kan ikke finde hvile, jeg vågner tidligt og går og grubler over, om jeg ender med at sende en for dårlig patient hjem”, skriver Sara Kærn Linstow.
Hendes indlæg har skabt stor debat på de sociale medier. Mange andre læger i psykiatrien har støttet op under hashtagget #Deterogsåmig.
Ida Ingeholm Klinkby er selv yngre læge i børne- og ungdomspsykiatrien og genkender fuldt ud det, Sara Kærn Linstow skriver.
– I en vagt kan jeg for eksempel se en patient med svær OCD (psykisk lidelse med tvangstanker – red.), som har invalideret ikke kun patienten, men en hel familie. Jeg føler en kæmpe magtesløshed. Jeg ved, at hvis jeg kunne starte behandlingen i morgen, kan vi hjælpe, men der er så langt derhen, at jeg kun kan sende dem hjem med lidt trøstende ord, rumme deres frustrationer og give dem lidt råd på vejen, siger hun til Ugeskrift for Læger.
Genopretning vil koste omkring 4,5 milliarder årligt
Skal der rettes op på den alvorlige situation, er der behov for at genoprette årtiers negligering af psykiatrien påpeger Poul Videbech, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup. Han har været redaktør på Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog 2021-2031, der udkom i november sidste år. Hvidbogen ser på udviklingen i psykiatrien gennem det seneste årti og analyserer de udfordringer, der venter i de kommende år.
– Vi må bare konstatere, at skiftende regeringer i årevis har forsømt både forebyggelse og behandling af psykisk sygdom og har siddet de råd og faglige anbefalinger, vi som psykiatere og videnskabeligt selskab er kommet med, overhørig, siger Poul Videbech til Ugeskrift for Læger.
– Resultatet er, at psykiatrien nu halter alvorligt efter det somatiske område, når det handler om finansiering, og derfor påpeger vi i hvidbogen også, at det er nødvendigt med en omfattende økonomisk genopretningsplan. Vi taler om milliarder af kroner, der skal investeres over en længere årrække, hvis psykiatrien kvalitativt skal føres op på et niveau, der både sikrer patienterne ordentlig udredning og behandling og gør psykiatrien til et attraktivt sted at arbejde for læger og de andre faggrupper, der skal sikre kvaliteten i hverdagen, tilføjer han.
I hvidbogen anslås det, at antallet af sengepladser skal øges med 15-20 procent.
Den indsats, der møder mennesker med psykiske lidelser, er slet, slet ikke på niveau med den indsats, vi tilbyder til mennesker med fysiske sygdomme.
Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen
Tre af landets førende psykiatere er sammen med sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE kommet med et bud på, hvad en genopretning af psykiatrien vil koste. De er nået frem til, at der er brug for et årligt ekstra beløb til drift på 4,5 milliarder kroner og oven i det en engangsinvestering på 3,5 milliarder kroner til anlægsudgifter.
– De økonomiske budgetrammer for antal medarbejdere per patient er simpelthen ikke store nok. Der skal være tid til den enkelte syge, og det er der ikke i dag. Det afspejler vores investeringsplan også med det angivne behov for et permanent løft af driftsudgifterne, siger Mikkel Rasmussen, ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle, til Ugeskrift for Læger. Han er en af de tre psykiatere, der har været med til at lave de økonomiske beregninger.
I mange år er nye tiltag i psykiatrien blevet finansieret med midlertidige puljer, blandt andet via den nu nedlagte Satspulje, i stedet for varige bevillinger på finansloven. Men i finanslovsforslaget for 2020 afsatte den nuværende regering sammen med sine støttepartier 600 millioner kroner ekstra i årlig varig bevilling til psykiatrien.
Et tiltag der blev hilst med glæde af de organisationer, der organiserer ansatte, brugere og pårørende i psykiatrien. Samtidig påpeger de, at det langt fra er nok til at rette op på mange års underprioritering af psykiatrien.
Anbefalinger til 10-årsplanen
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen kom i januar med deres anbefalinger til den kommende 10-årsplan.
Styrelserne har fået rådgivning fra en tværgående følgegruppe og fire faglige arbejdsgrupper, som er nedsat af Sundhedsministeriet. Med i grupperne har blandt andet været organisationer, der repræsenterer ansatte og patienter.
I deres over 200 sider lange rapport slår styrelserne behovet for markante forbedringer af psykiatrien grundigt fast. De siger direkte, at patienter med psykiske lidelser ikke bliver mødt af samme kvalitet i behandlingen som mennesker med fysiske lidelser.
“Den indsats, vi i dag tilbyder, er præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser. Hvis vi skal komme den markante ulighed til livs og gøre en mærkbar forskel for mennesker med psykiske lidelser, er det et sygdomsområde, som skal prioriteres de næste mange år”, skriver de to styrelser i deres oplæg.
– Psykiske lidelser er meget almindelige, og mange af os vil opleve at blive syge gennem et livsforløb. Men den indsats, der møder os, er slet, slet ikke på niveau med den indsats, vi tilbyder til mennesker med fysiske sygdomme. Udfordringerne er velkendte, og der er både mangel på tilbud, utilstrækkelig kvalitet og manglende sammenhæng. Det har store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og mulighed for at komme sig, at man ikke får den hjælp, man har brug for, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en pressemeddelelse, da anbefalingerne blev offentliggjort.
Samlet set kommer styrelserne med 37 konkrete anbefalinger til en styrkelse af psykiatrien både i regionerne og socialpsykiatrien i kommunerne. Der er forslag til styrket forebyggelse, en langt bedre indsats over for psykiske lidelser blandt børn og unge, styrket forskning i psykiske lidelser og meget andet.
Sundheds- og Socialstyrelsens anbefalinger:
- En langsigtet, national afstigmatiseringsindsats på tværs af sektorer.
- Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse.
- Afstigmatisering af psykisk lidelse.
- Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer.
- Styrket forskning og udvikling af netværk.
- Opbygning af tværfaglige grupper til at understøtte faglig udvikling og kvalitetsarbejde.
- Mental sundhedsfremme styrkes i svangreomsorg, dagtilbud og skoler.
- Oplysningsindsatser om mental sundhed i befolkningen og målrettet arbejdspladser.
- Systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker med psykiske lidelser på sygehuse og i socialpsykiatrien.
- Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser.
- Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet til børn og unge med psykisk mistrivsel.
- Øget kvalitet i behandlingen til børn og unge med svære psykiske lidelser gennem tværfaglige, udgående funktioner og forløbsbeskrivelser.
- Etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn og unge med svære psykiske lidelser.
- Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet til unge og voksne i psykisk mistrivsel.
- Systematisk og målrettet opsporing af mennesker med psykiske lidelser i almen praksis og kommuner.
- Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud for mennesker med akut opstået eller akut forværret psykisk lidelse og styrkelse af de udgående akutte funktioner.
- Udarbejdelse og systematisk implementering af ny specialevejledning skal løfte kvaliteten for de sværest syge og mest komplekse patienter i det psykiatriske sygehusvæsen.
- Bedre organisering af den specialiserede behandling for de sværest syge gennem udbygning af differentierede og specialiserede sengepladser.
- National satsning og høj kvalitet i digitale løsninger og tilbud til mennesker med psykiske lidelser.
- Udvikling og implementering af nationale forløbsbeskrivelser skal løfte kvaliteten i den samlede indsats.
- Udbredelse af udgående specialiserede, tværfaglige funktioner til mennesker med svær psykisk lidelse.
- Ambitiøse målsætninger for nedbringelse af tvang og styrket indsats for kvalitet og forebyggelse af tvang gennem nationalt videnscenter og rejsehold.
- Et kvalitetsløft i indsatsen til mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug gennem et samlet og integreret behandlingstilbud.
- Opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret behandlingstilbud til voksne med lette til moderate psykiske lidelser.
- En styrket støtte og inddragelse af pårørende til mennesker med psykiske lidelser.
- Der foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer retspsykiatrien, herunder straffelovens bestemmelser.
- Styrkede faglige rammer for indsatserne til retspsykiatriske patienter med henblik på korrekt visitation til behandling.
- Opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien, så der er de tilstrækkelige og tilgængelige vidensbaserede tilbud, samtidig med at der sker en udbredelse af fleksible tilbud, der møder de varierende behov, som mennesker med psykiske lidelser har.
- Kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenområdet styrkes, så mennesker med psykiske lidelser modtager det sociale tilbud, som bedst hjælper dem til at komme sig.
- Der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til, om de effektivt understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig.
- Et bredt og ensartet kvalitetsløft af hele socialpsykiatrien gennem en national udviklingsstrategi.
- Et bredt uddannelses- og kompetenceløft af socialpsykiatrien og en styrket rekruttering.
- En øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser til mennesker med de sværeste psykiske lidelser og mest komplekse problemer.
- Udvikling og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til mennesker med de sværeste psykiske lidelser og komplekse sociale problemer.
- Etablering af et stærkt myndighedssamarbejde som understøtter en sammenhængende indsats til mennesker med psykiske lidelser.
- En styrket koordination af det samlede forløb for mennesker med psykiske lidelser med faste kontaktpersoner og koordinatorer i alle sektorer.
- Bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb for borgerne.
Det er ikke sådan, at nogle af anbefalingerne ikke er væsentlige at få løftet, og man kan ikke bare plukke – det hele hænger sammen, udtalte Helene Probst i januar til Ugeskrift for Læger.
Udtalelser fra statsministeren giver bekymring
Anbefalingerne blev generelt set godt modtaget af interesseorganisationer indenfor psykiatrien, der havde en forventning om, at nu skete der endelig noget. Men tiden gik hen over foråret uden udspil fra regeringen omkring 10-årsplanen.
Den 10. maj spurgte Pia Olsen Dyhr fra SF i en spørgetime i Folketinget statsministeren, om regeringen havde tænkt sig snart at rubbe neglene og komme i gang med at få lavet en 10-årsplan for psykiatrien.
Mette Frederiksen pegede på, at regeringen har sikret, at der er afsat flere penge til psykiatrien.
– Jeg vil også godt sige her, at jeg håber virkelig, vi kan blive enige om, at vi skal have lavet et langt større tryk og indsats, inden problemerne vokser sig så store, at man har behov for et tilbud i psykiatrien. Jeg tror, vi kan forebygge rigtig meget i civilsamfundet, så man ikke behøver komme ind i sundhedsvæsnet. Og så skal vi som samfund tænke over, hvordan vi sikrer, at vores børn og unge bliver robuste nok til at kunne klare livet, sagde Mette Frederiksen ifølge Altinget.
Den melding har skabt stor bekymring blandt dem, der har psykiatrien tæt inde på deres dagligdag, fordi det lyder, som om statsministeren udelukkende fokuserer på nogle utilstrækkelige tiltag omkring forebyggelse og ser helt bort fra en forbedret indsats for de mange, der allerede har en psykisk lidelse.
“Kan det passe, at statsministeren ikke længere vil forpligte sig på at gøre noget ved den markante ulighed og den mangelfulde indsats for de hundredtusinder af danskere, hvis liv er ramt af alvorlig psykisk sygdom”, spørger PsykiatriAlliancen i et åbent brev i Altinget den 17. maj. Alliancen repræsenterer 37 forskellige organisationer for ansatte, patienter og pårørende i psykiatrien.
De 37 organisationer har i årevis været dybt involveret i arbejdet med en ny psykiatriplan, men er nu bekymrede for, at arbejdet er spildt.
“Det haster med et klart svar. Både for de mange mennesker, der rammes af mental mistrivsel og psykisk sygdom, for deres pårørende og for de ansatte, der skal løfte behandlingen og hjælpen”, står der i det åbne brev.
Læs også
Indland
Oplæg til folketingsbeslutning
Fagligt oplæg til 10-årsplan for psykiatrien med dystert udgangspunkt og høj ambition
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
