Protest mod sangkonkurrence
Stadig flere familier i Danmark har ikke råd til at betale for maden til en julemiddag og for julegaver til børnene.
Antallet af fattige familier, der har søgt sociale hjælpeorganisationer om julehjælp, slår igen i år rekord. Dermed fortsætter den tendens, der har stået på i flere år nu. Meldingen om rekordmange ansøgninger kommer blandt andet fra Frelsens Hær, Blå Kors, Dansk Folkehjælp og Mødrehjælpen.
Frelsens Hær har fået knap 20.500 ansøgninger om julehjælp. Det er 4700 flere end sidste år. Det er en stigning på 30 procent. Siden 2020 er antallet af ansøgninger steget med 120 procent.
– Der er tale om ansøgere, som lever på et eksistensminimum og ikke har mere, de kan skære ned på. Priserne på mad, el og varme steg voldsomt i 2022, og selvom inflationen er faldet kraftigt, så er priserne ikke faldet tilsvarende. De stiger bare ikke mere i samme takt, siger Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær.
Faktisk ser vi ind i en ny type fattigdom i Danmark, hvor folk må vælge mellem mad eller husleje.
Lars Lydholm, informationschef Frelsens Hær
– Reelt har mange familier fået skåret 15-20 procent af deres købekraft til fødevarer og andet over de sidste to år. Deres indkomst er jo ikke steget, og derfor hænger deres økonomi ikke længere sammen. Faktisk ser vi ind i en ny type fattigdom i Danmark, hvor folk må vælge mellem mad eller husleje, tilføjer han.
Blå Kors Danmark har i år modtaget knap 18.500 ansøgninger om julehjælp fra økonomisk trængte børnefamilier. Det er 52 procent flere end i 2022 og det højeste antal ansøgninger nogensinde.
– Vi havde ikke forventet, at 2023 også skulle blive et rekordår. Det fortæller en trist historie om, hvor pressede mange familier er. Det er familier, som til daglig kæmper med at få betalt deres regninger eller springer måltider over. For dem er julen en ekstrasvær tid, der er fyldt med bekymringer og frygt for skuffelse. De ønsker bare at give deres børn en god jul, siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors.
Ikke kun et problem i december
Dansk Folkehjælp oplever for fjerde år i træk en stigning i antallet af ansøgere til julehjælp. I år har i alt godt 21.500 familier søgt om en håndsrækning til at klare sig igennem højtiden, hvilket er 2500 flere end sidste år. Siden 2021 er antallet af ansøgere vokset med 28 procent.
Dansk Folkehjælp har uddelt Julehjælp siden 2006, men det bliver sværere og sværere at følge med, konstaterer generalsekretær Mirka Mozer.
– Der er en tendens til, at fattigdomsproblematikken kun bliver taget tilstrækkeligt alvorligt i de kolde vintermåneder, hvor mange udsatte børnefamilier har akut brug for hjælp. Når så året er omme, har vi som samfund glemt, hvor mange der egentlig råbte op – men økonomisk udsatte børn og voksne har stadig brug for både direkte hjælp og langsigtede indsatser. Problemet forsvinder jo ikke af sig selv, siger Mirka Mozer.
– Hvis vi som samfund ikke ændrer vores tilgang til fattigdomsproblemet i Danmark, så vil situationen være den samme år efter år. Vi er nødt til at tage udviklingen alvorligt og én gang for alle kigge på langsigtede og helhedsorienterede løsninger, tilføjer hun.
Bekymring over aftale om kontanthjælp
Mirka Mozer er dybt bekymret over den kontanthjælpsaftale, som et flertal i Folketinget blev enige om i oktober. Bekymringen skyldes især to elementer i aftalen.
For det første at der indføres et skærpet beskæftigelseskrav, der aktivt flytter 10.000 borgere – primært minoritetsgrupper – ned på den laveste ydelse uden konkrete planer for, hvordan beskæftigelsen skal stige for denne gruppe i. Og for det andet at det lovede løft af omkring 3.500 børn ud af fattigdom, først forventes realiseret i 2045.
– For os at se er det særligt problematisk, at de 3500 børn, der i aftalen skal løftes ud af fattigdom, først mærker en forskel om mere end 20 år. Derudover er ambitionsniveauet meget lavt, da omkring 50.000 danske børn lever i relativ fattigdom, siger Mirka Mozer.
Mødrehjælpen er endnu en af de organisationer, der samler ind til julehjælp. Her er der kommet over 24.000 ansøgninger. Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste år. Her lyder meldingen også, at det er de store prisstigninger på mad, energi og andet, der er årsag til at flere har behov for hjælp.
– Det er en trist rekord hos os og hos mange andre julehjælpsorganisationer. Det vidner om, at alt for mange børnefamilier stadig har en voldsomt presset økonomi. Hvis man i forvejen må vende hver en krone og tælle brødskiverne sidst i måneden, er det klart, at der ikke er plads til ekstraudgifter som julegaver og julemad, siger Mødrehjælpens direktør Ninna Thomsen.
I en rundspørge i Mødrehjælpens familiepanel svarer 89 procent, at de i høj grad eller i nogen grad bekymrer sig for, om der er råd til at holde jul. Halvdelen oplever, at deres børn også bekymrer sig om familiens økonomi op til jul. En enlig far skriver for eksempel:
“Mine to mindste drenge er meget betænksomme og vil ikke skrive det, de ønsker sig mest på julegavelisten, fordi de ikke vil såre mig, fordi de ved, at jeg ikke har råd. Det gør mere ondt på mig end ikke at have råd til det, de i virkeligheden ønsker sig.”
Springer måltider over og dropper medicin
Det er ikke kun i december, at familierne har store problemer.
85 procent af respondenterne i Mødrehjælpens familiepanel fortæller, at de ofte mangler penge til nødvendige dagligvarer sidst på måneden. 63 procent har inden for de seneste måneder sprunget måltider over, og 60 procent har droppet lægeordineret medicin.
Mødrehjælpen oplever samtidig en ny tendens. Flere af ansøgerne om julehjælp har faktisk et arbejde.
– Vi har generelt mange aleneforsørgere. Altså alenemødre og alenefædre, der søger om hjælp. Så har vi også rigtig mange, som står uden for arbejdsmarkedet, og som er på kontanthjælp eller andre overførselsindkomster. Men vi har faktisk også set en stigning fra sidste år i forhold til alenforsørgere og familier, der søger om julehjælp, også selv om de faktisk er en del af arbejdsmarkedet. Og det er en ny tendens hos os, siger Ninna Thomsen til Ritzau.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
