STARK bryder sympatikonflikt
I dag klokken 12 slutter syv aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse en uges sultestrejke for kravet om en genforhandling af regeringens klimaaftaler.
De er afkræftede og udmattede, men samtidig enige om, at sultestrejken har været en stor succes og det hele værd, også selvom der ikke er kommet konkrete indrømmelser fra regeringen.
To af de sultestrejkende er Oskar Charlie Dahlin og Jeppe Svan Sørensen, der begge har været aktive i Den Grønne Studenterbevægelse i flere år.
Stor mediedækning
– Vi har fået mere medieopmærksomhed på grund af sultestrejken, end vi har fået samlet set ved det seneste års aktioner. Mediehusene har skrevet spændende og gode artikler om sultestrejken og baggrunden for den. På den måde har det været en stor succes, siger Jeppe Svan Sørensen.
– Jeg tror, Socialdemokratiet er kolde i røven. Men det, at vi opnår en større mediedækning, betyder også, at vi slår bredere igennem i forhold til de sociale medier og til politikerne, og vi får lettere ved at komme igennem med vores politiske krav til for eksempel de igangværende forhandlinger om en klimaaftale for landbruget. Vores krav om genforhandling af klimaaftalerne finder også vej ind i klimadebatten, tilføjer Oskar Charlie Dahlin.
Det er radikalt at tage et middel som sultestrejke i brug, men det er også radikalt, når politikerne sætter vores fremtid over styr ved ikke at sikre reel klimahandling.
Oskar Charlie Dahlin, klimaaktivist
De to klimaaktivister er enige om, at sultestrejken har været med til at gøre klimabevægelsen mere synlig og kendt samt tydeliggøre, hvor desperat mange unge oplever den aktuelle situation.
– Det er radikalt at tage et middel som sultestrejke i brug, men det er også radikalt, når politikerne sætter vores fremtid over styr ved ikke at sikre reel klimahandling. Med deres utilstrækkelige aftaler har regeringen påtvunget os at tage mere radikale aktionsformer i brug, konstaterer Oskar Charlie Dahlin.
Klimalov var sejr, men aftaler skuffer dybt
Tidligere har Den Grønne Studenterbevægelse forsøgt at råbe politikerne op med mere klassiske metoder som demonstrationer, læserbreve, aktioner og møder. Op til folketingsvalget i 2019 oplevede bevægelsen i lighed med den øvrige del af klimabevægelsen, at de formåede at påvirke den politiske dagsorden.
Foto: Den Grønne Studenterbevægelse
Da det i december 2019 lykkedes at få vedtaget en klimalov, der sætter et mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 set i forhold til udledningen i 1990, fejrede Den Grønne Studenterbevægelse det som en stor sejr.
Men efterfølgende er skuffelsen blevet større og større, i takt med at regeringen har indgået den ene klimaaftale efter den anden på områder som for eksempel affald, skat, energi og industri. Aftaler der efter klimaaktivisternes mening er helt utilstrækkelige.
– Eksperterne i Klimarådet, der skal rådgive regeringen, siger direkte, at regeringen ikke har anskueliggjort, at de kan nå målet på 70 procents reduktion i 2030. De har kun fundet reduktioner svarende til en tredjedel af målet nu, og det er ikke gennemførte reduktioner, men kun anvisninger på, hvad der skal ske. Meget er baseret på teknologier, vi ikke kender endnu. Modsat kræver vi at se konkrete reduktioner her og nu. Vi vil se noget af det, som vi ved virker, som for eksempel ensartede CO2-afgifter, erklærer Oskar Charlie Dahlin.
Læs også:
Indland
LEVER IKKE OP TIL KLIMALOV
Klimaråd dumper regeringen: Leverer kun én tredjedel af nødvendig CO2-reduktion
– Vi ser det samme lige nu med forhandlingerne på landbrugsområdet. Vi ved, at den animalske produktion står for 90 procent af landbrugets CO2-udledning, og at landbruget står for en tredjedel af Danmarks udledning. Alligevel siger regeringen, at de vil frede den animalske produktion, tilføjer han.
Den Grønne Studenterbevægelse har været aktiv i forbindelse med alle forhandlingerne om klimaaftaler og protesteret over det, de ser som utilstrækkelige aftaler.
Da regeringen for eksempel i november 2020 fremlagde forslag til en grøn skattereform uden CO2-afgift samlede Den Grønne Studenterbevægelse i løbet af fire timer omkring 200 mennesker til protest foran Finansministeriet.
Bevægelsen vokser
Hen over vinteren og foråret har Den Grønne Studenterbevægelse oplevet en støt stigende tilstrømning af nye aktivister, der er parat til at gøre en aktiv indsats.
I dag er mere end 1100 med i klimahæren, der får besked på sms eller email, når der sker noget.
– Der er kommet dobbelt så mange med i klimahæren i løbet af de seneste måneder. Nogle er med i døgndrift, mens andre kommer, når der sker noget, fortæller Jeppe Svan Sørensen.
I takt med den ene aftale efter den anden, der ikke lever op til klimaaktivisternes forventninger, opstod der et ønske om at tage nye og mere radikale aktionsformer i brug. Efter lang tids diskussion og forarbejde kom ideen til virkelig at slå igennem med en stærk kampagne op til Folketingets sommerlukning.
Blokade af Folketinget
Kampagnen “Endnu et tabt år” startede med blokade af Folketingets indgang tirsdag den 11. december. Derefter var der aktion mod landbrugsforhandlingerne og senest sultestrejken. Den Grønne Studenterbevægelse var også med i den store klimamarch, der lørdag samlede omkring 4000.
Læs også
Mens blokaden af Folketinget og klimamarchen har fået meget lidt medieomtale, er det lykkedes at slå igennem med sultestrejken og få det politiske budskab ud til en bredere kreds.
Er svage og afkræftede
Det glæder de to klimaaktivister, der blankt erkender, at det har været en hård uge. I syv dage har de ikke indtaget andet end vand med salt og urtete. De har tabt sig og er nu ret afkræftede. I alle ugens dagtimer har de i alt slags vejr opholdt sig under en pavillon på Christiansborg Slotsplads. De har ikke kunne få tilladelse til at overnatte på pladsen, så nætterne er blevet tilbragt i en sovesal på Nørrebro.
Jeg har kvalme, ondt i maven og er mere træt og svag end nogensinde. Jeg bevæger mig meget langsomt, kan næsten ikke læse og kan ikke koncentrere mig om at læse eller høre podcast. Man er ligesom i en tåge.
Jeppe Svan Sørensen
– Vi havde indstillet os på, at de første dage uden mad ville være hårde, men at vi så vænnede os til det. Men generelt set har vi oplevet, at det er blevet værre og værre. Vi tænker mere og mere på mad, og bliver mere og mere afkræftede, forklarer Oskar Charlie Dahlin på sultestrejkens syvende dag.
– Jeg har kvalme, ondt i maven og er mere træt og svag end nogensinde. Jeg bevæger mig meget langsomt, kan næsten ikke læse og kan ikke koncentrere mig om at læse eller høre podcast. Man er ligesom i en tåge. Vi glæder os allesammen til at få noget at spise igen og være aktivister på andre måder. Det her er ikke noget, jeg har lyst til at gøre igen, men det har været meget lærerigt, og viser hvad vi kan, tilføjer Jeppe Svan Sørensen.
De to sultestrejkende har begge oplevet stor støtte fra familie og venner i forbindelse med deres deltagelse i sultestrejken. Mens det var, hvad de forventede på forhånd, har støtten fra tilfældige forbipasserende overrasket dem.
– Vi troede, at der ville komme folk forbi med en del kritik, som vi skulle forklare os overfor, men folk har været overraskende positive og meget støttende, fortæller Jeppe Svan Sørensen.
En bred bevægelse
Både han og Oskar understreger, at selvom Den Grønne Studenterbevægelse har taget mere radikale aktionsformer i brug, betyder det ikke, at andre aktionsformer er droppet eller er mindre værd.
– Den Grønne Studenterbevægelse er stærk og kan rumme det hele. Jo flere strenge, vi spiller på, jo bedre, siger Oskar Charlie Dahlin.
– Det er jo ikke sådan, at det at sultestrejke er bedre end de klimaaktivister fra Silkeborg, der var med i klimamarchen i lørdags, og nu laver sit in foran deres rådhus. Det er lige så vigtigt, tilføjer han.
Nu skal Den Grønne Studenterbevægelse samle tropperne efter en meget aktiv maj måned. Næste store politiske fokuspunkt er kommunalvalget, hvor bevægelsen vil rette spotlyset mod kommunernes ansvar i forhold til at mindske CO2-udledningen.
– Vi er mange og står stærkt. Jeg har høje forventninger til fremtiden, fastslår Jeppe Svan Sørensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
