En væbnet afkolonisering
Unge på arbejdsmarkedet udsættes alt for ofte for overlast og dårlige arbejdsforhold. Det er den historie, som 23-årige Camilla Dyre Frank kan fortælle, et tydeligt eksempel på.
Hun arbejdede i et år som tjener på restauranten Rib House i Gladsaxe ved København, på en nultimerskontrakt med meget ringe arbejdsforhold. Hun stoppede, da restauranten lukkede efter at havde fået flere sure smileys og bøder fra Sundhedsmyndighederne. Rib House i Gladsaxe var en del af en restaurationskæde, som fortsat eksisterer og ifølge deres hjemmeside i dag har seks restauranter på Sjælland.
Camilla Dyre Frank startede efter en positiv jobsamtale med høje forventninger i sit nye job som tjener på restauranten i Gladsaxe.
Hun opdagede hurtigt, at arbejdstempoet på stedet var meget højt, og at der som regel var for lidt personale på arbejde ad gangen. Og selv om man skulle være hurtig på fødderne for at klare jobbet, blev der ikke taget hensyn til, hvordan fødderne havde det.
Camilla Dyre Frank opdagede således en dag på arbejdet, at hun havde en tå, som gjorde meget ondt, når hun gik. Det føltes, som om hun var kommet til at træde i et glasskår, fortæller hun.
Hun henvendte sig til sin kollega og spurgte, om hun ikke kunne stå i baren i stedet for at servere, og nævnte, at hun ellers var nødt til at gå hjem.
Kollegaen, som også var ejerens søster, forlangte at se tåen og mente, at “det da ikke kunne være så slemt.” Camilla Dyre Frank fik derfor ikke tjansen i baren, men måtte klare det sædvanlige tjenerarbejde med kraftige smerter, fortæller hun.
Grov tone og sexchikane
Tonen på Rib House i Gladsaxe var ikke den bedste. Hvis man spurgte ejeren om noget, var svaret, om man ikke kunne tænke selv. Og spurgte man ikke, når man var usikker på noget, men handlede i stedet for, fik man skældud, for det skulle være gjort anderledes.
Camilla Dyre Frank blev også udsat for sexchikane, mens hun var på Rib House i Gladsaxe.
– Det startede med, at en kok, som virkede sød, begyndte at spørge, om vi ikke bare kunne blive gift. Jeg tænkte, at det bare var sjovt. Så tilbød han at køre mig hjem, men det sagde jeg nej tak til, fortæller Camilla.
En dag, hvor hun gjorde et toilet i stand, skete noget “rigtig ubehageligt”: Han sagde, at han ville kysse mig på kinden, men jeg afviste ham. Så tog han fat i mig og kyssede mig.
Camilla Dyre Frank fik vredet sig fri af kokkens greb. Da hun efterfølgende fortalte om episoden til sin restaurantchef, grinede denne og sagde, at det bare var sådan noget, man måtte tage med i arbejdet.
Læs også
Fagligt
En arbejdskultur man kan blive syg af
Fine restauranter med overgreb og psykisk vold mod personalet på menuen
Manglende beskyttelse mod sexisme oplevede Camilla Dyre Frank også ved en julefrokost, men her var det en pige på 15 år, som det gik ud over, fortæller hun.
Restaurationen havde tre piger ansat, som kun var 15 år gamle. En af dem var også med til den årlige julefrokost, hvor der blev drukket en del alkohol. Hun var med i en leg ved navn “Jeg har aldrig”. Spillet går ud på, at man fortæller noget, man har gjort eller ikke har gjort, og så skal alle de deltagere, som har gjort det, drikke. Den 15-årige blev i denne “leg” stillet nogle temmelig seksuelt grænseoverskridende spørgsmål af både ejeren og medarbejdere, fortæller Camilla Dyre Frank.
Uforudsigelig arbejdstid og fremmøde uden løn
I den første tid, hvor Camilla Dyre Frank var på Rip House, blev vagterne fordelt, ved at alle tjenerne sammen mødte op på arbejdspladsen og bød ind på vagterne efter først til mølle-princippet. Man fik ikke løn for fremmødet, og lederen forklarede dette med, at det jo var medarbejdernes “interessetimer”.
Senere var det ledelsen, som lavede vagtskemaerne, og de ansatte kunne herefter risikere, at de om aftenen blev kaldt ind til at arbejde næste formiddag.
– Det var nogle gange uforudsigeligt, hvornår man skulle på arbejde. Og 11-timersreglen blev overtrådt, fortæller Camilla Dyre Frank.
Hun forsøgte at gøre opmærksom på problemet med 11-timersreglen over for restaurationschefen, men svaret lød, at 11-timersreglen ikke gjaldt på arbejdspladsen, fordi der ikke var tegnet overenskomst.
Arbejdsmiljølovens ret til at holde pause efter seks timers arbejde blev heller ikke overholdt på restauranten, og en yderligere uforudsigelighed kom sig af, at restauranten ikke havde en fast åbningstid om aftenen. Man skulle således som tjener blive og arbejde, indtil det passede den sidste gæst at gå.
Lønnen var 110 kroner i timer, uanset hvornår man arbejdede og med hvor kort frist, man blev kaldt ind. Eneste undtagelse var nytårsaften, hvor der var et tillæg, fortæller Camilla Dyre Frank også.
De unge er dobbelt udsatte
Mette Lykke Nielsen er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i de unges forhold på arbejdsmarkedet.
Hun fortæller til Arbejderen, at de arbejdsforhold, som Camilla Dyre Frank har oplevet på restauranten i Gladsaxe, desværre slet ikke er enestående.
– Der er desværre den tendens, at især unge, som er nye på arbejdsmarkedet, ansættes i løse ansættelsesforhold i jobs, hvor arbejdsmiljøloven ikke overholdes, og hvor der er større risiko for arbejdsbelastninger og ligefrem arbejdsulykker end for andre grupper af ansatte.
Det undrer heller ikke Mette Lykke Nielsen, når Camilla Dyre Frank fortæller, at hun blev udsat for sexchikane, samt hvordan det blev tacklet, da hun fortalte det til sin ledelse.
– De yngste kvinder på arbejdsmarkedet er overepræsenteret, når det gælder sexchikane, og de unge er generelt også hyppigere end andre udsat for dårlig ledelse, forklarer Mette Lykke Nielsen.
Forskeren fortæller, at en historie som Camilla Dyre Franks er bekymrende, fordi de ting, som hun var udsat for, øger risikoen for stress og ar på sjælen, som kan være med til at nedsætte arbejdsevnen.
– Det er bekymrende, når de unge har så dårlige forhold, for de skal jo kunne holde på arbejdsmarkedet, til de er 70, tilføjer hun.
Mette Lykke Nielsen er i sin forskning optaget af, hvordan det særligt påvirker de unge på arbejdsmarkedet, at neoliberale tendenser har sat sig igennem i samfundet og har skabt et ungdomsliv, der i stigende grad præges af præstation og konkurrence samt skærpede udskillelsesmekanismer.
Hun er en af fem forskerne bag et forskningsprojekt, som hedder A Toxic combination, som er beskrevet i en artikel i Nordisk Tidsskrift for Ungdomsforskning fra november sidste år.
Forskningsprojektet “A toxic combination” dokumenterer, hvordan arbejdsforholdene for unge, som er nye på arbejdsmarkedet, øger sandsynligheden for, at de unge kommer til at mistrives. Det viser også, hvordan nogle unge ligefrem i deres første arbejde pådrager sig skader på krop eller psyke, som kan forringe deres arbejdsevne.
De unge er i dag særligt udsatte, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, fordi de har lært, at “de skal blive succesfulde”. Samtidig møder de oftere end andre ansatte nogle arbejdsforhold, som er dårlige. Denne kombination gør dem særligt udsatte og øger risikoen for psykisk mistrivsel og i visse tilfælde ligefrem nedsat arbejdsevne allerede i det første job, viser forskningsresultaterne, som Mette Lykke Nielsen og hendes kollegaer er kommet frem til.
3F opfordrer til, at de unge organiserer sig
Arbejderen har forhørt sig hos 3F Privat Service, Hotel og Restauration, der fortæller, at det først og fremmest er arbejdsgivers ansvar at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø.
– 3F’s lokalafdelinger kæmper hver dag for, at flere virksomheder bliver dækket af en overenskomst, for det kan ikke være rigtigt, at man skal udsættes for hverken chikane eller seksuel chikane, når man går på arbejde, og her kan vi bare se, at det gør en forskel, om man har en overenskomst, siger gruppeformand John Frederiksen og uddyber om de unges vilkår:
– Vi ved, at unge er mere udsatte for chikane på arbejdsmarkedet, og vi ved, at der er mange, der oplever fejl i deres ansættelsesforhold. Det er en stor udfordring, og derfor har vi i 3F et medlemskab for studerende, der arbejder i branchen, hvor de for den halve pris af et streamingabonnement kan blive medlemmer.
– Vi vil nemlig gerne gøre alt, hvad vi kan, for at unge mennesker får en god start på arbejdslivet. Det er bare en god idé at have en fagforening i ryggen, hvis man kommer i problemer. Jeg er af den klare overbevisning, at der er langt bedre arbejdsforhold hos de arbejdsgivere, der har overenskomst, end hos de uorganiserede arbejdsgivere.
3F giver generelt det råd til både nye og gamle på arbejdsmarkedet, at tjekke om der er overenskomst hos den arbejdsgiver, de søger job hos, og oplyser, at det kan man tjekke på okforhold.dk.
Tal og vidnesbyrd fra Jobpatruljen
Det er således ikke en nyhed i fagbevægelsen, at især de unge ofte har dårlige arbejdsforhold på arbejdsmarkedet, og at arbejdsmiljøloven ofte ikke overholdes, hvor de unge arbejder.
Fagforbundene HK og 3F står derfor bag, når frivillige unge i Jobpatruljen hvert år tager rundt i hele landet og taler med flere tusinde unge og virksomhedsejere om de unges arbejdsforhold og rettigheder på arbejdsmarkedet.
Formålet med Jobpatruljens arbejde er primært at vejlede de unge og deres arbejdsgivere om de unges rettigheder, men der udgives også hvert år en evalueringsrapport, som gør det muligt at sammenligne omfanget af overtrædelser fra år til år.
I 2022 besøgte Jobpatruljen cirka 6.000 virksomheder, og de talte med 2.469 unge ansatte på mellem 13 og 17 år.
Hele 84,3, procent af de adspurgte unge oplevede i 2022 et eller flere brud på rettighederne i deres ansættelse. Niveauet svinger kun lidt fra år til år, viser evalueringen. Mange overtrædelser var ikke alvorlige, men vigtige, fordi ansattes rettigheder jo netop er skabt for at sikre forhold, som gør det muligt at kunne klare at være på arbejdsmarkedet i mange år.
Læs også
Kigger man nærmere på rapporten fra 2022, så viser den mange forskellige typer overtrædelser af gældende regler. For eksempel fik hele 46 procent ikke løn under sygdom, selvom de var berettiget til det. Samtidig svarede 19 procent af de unge, at de var pålagt at finde en afløser under sygdom, selv om ingen er omfattet af et sådan krav. Et tredje eksempel viste, at hver femte ikke fik de lovbestemte pauser i arbejdet.
Jobpatruljen finder også andre alvorlige problemer med arbejdsbetingelserne, som det er yderst vigtigt at rette op på. For eksempel fandt de i 2022 ifølge HK’s hjemmeside i Midt- og Vestjylland en pige på kun 12 år, som var i gang med at betjene en brødskærer, og en 17-årig ungarbejder i et supermarked, der to gange havde oplevet at blive fysisk overfaldet af kunder uden at få nogen efterfølgende hjælp på arbejdspladsen.
Af andre overtrædelser fandt Jobpatruljen, at de unge løftede og trak eller skubbede for meget.
Jobpatruljen har derfor de seneste år også undersøgt, om de unge 13-17-årige får arbejdsskader og fysiske mén af at gå på arbejde.
Jobpatruljens opgørelse fortæller, at der siden 2020 har været en stigning i de unges oplevede skader og fysiske mén. Mere end hver femte ung i Jobpatruljens undersøgelse fortæller, at de har haft en arbejdsskade, og mere end 15 procent fortæller, at de har oplevet at få fysiske mén af arbejdet.
Camillas tidligere chefs kommentar
Arbejderen har spurgt Ferhat Mercan, som var ejer af Rib House i Gladsaxe, mens Camilla Dyre Frank arbejdede dér, om han har nogen kommentarer til hendes historie. Han udtaler:
– Vi overholdt altid 11-timersreglen og også loven om ret til pause efter seks timers arbejde. Så der er ikke noget at komme efter dér.
Han tilføjer, at det er længe siden, at han havde noget med restauranten at gøre, og at han derfor ikke kan svare på noget, der drejer sig om sygedagpenge eller løn under sygdom.
Han tilføjer, at han ikke kendte noget til, at der skulle have været dårlige arbejdsforhold eller sexchikane på Rib House i Gladsaxe.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
