Mindretal af modstand
Afsløringer af alvorlige problemer med offentligt ansattes ytringsfrihed dukker jævnligt op i medierne.
I september sidste år afslørede Berlingske, hvordan ansatte på 112-vagtcentralen i Region Hovedstaden længe ikke havde turdet fortælle offentligheden om, at mange opkald slet ikke blev besvaret af centralen. Frygten skyldtes en ledelsesstil med skældud og trusler om fyring.
Måneden forinden fortalte BT om, hvordan en jordemoder fik frataget sine vagter på Herlev Hospital, fordi hun på Facebook havde fortalt om sine oplevelser med manglende personale til de fødende på hospitalet.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) mener på trods af disse og flere andre sager ikke, at han er fodslæbende med at sætte de offentlige ansattes ytringsfrihed på dagsordenen.
Sådan sagde han ved et åbent samråd i Folketinget den 8. februar, som retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF havde indkaldt til.
SF’s retsordfører havde ellers netop indkaldt til samrådet, fordi hun var ved at blive utålmodig over den lange tid, det har taget at få emnet rejst i Folketinget.
Hun nævnte således under samrådet, at bedre sikring af de offentlige ansattes ytringsfrihed indgår i det forståelsespapir – regeringens parlamentariske grundlag – som er underskrevet af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre.
Forståelsespapiret blev indgået i juni 2019, men siden har justitsministeren ikke taget nogen initiativer for at indfri løftet, oplyste Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun tilføjede, at hun og partikammeraten Jacob Mark i april 2021 havde forsøgt at fremskynde sagen ved at fremsætte et lovforslag om, at beslutningen på området skulle tages inden udgangen af 2021. Det forslag var imidlertid endt i udvalg, og siden var intet sket.
Justitsministeren vil blive klogere
Da regeringen og støttepartierne indgik forståelsespapiret, var de enige om at stile mod en lovfæstelse af de offentliges ytringsfrihed, så de ikke blev stillet ringere i deres beskæftigelsesforhold, fordi de som privatpersoner brugte deres ytringsfrihed om arbejdsstedet.
Det fik Karina Lorentzen Dehnhardt til at spørge Nick Hækkerup, om han havde taget stilling til de metoder, som han ville prøve at få gennemført i Folketinget for at sikre de offentligt ansatte en bedre ytringsfrihed.
Nick Hækkerup oplyste, at Ytringsfrihedskommissionen, som fremlagde sin betænkning i april 2020, var delte i deres anbefalinger. Et flertal anbefalede en lovfæstelse, men der var også et mindretal, der ikke anbefalede det. Justitsministeren oplyste, at han ikke havde besluttet, om han var enig med flertallet eller mindretallet, og at han “forbeholdt sig retten til at blive klogere på spørgsmålet.”
Karina Lorentzen Dehnhardt spurgte så:
– Hvordan vil ministeren blive klogere, og hvad skal der egentligt til, for at ministeren er blevet det, så vi kan komme i gang med forhandlingerne?
Læs også
Hun tilføjede, at hun havde en begrundet bekymring for, at spørgsmålet om at lovfæste de offentlige ansattes ytringsfrihed igen ville trække ud. Spørgsmålet om lovfæstelse af de offentlige ansattes ytringsfrihed har været taget op flere gange, og som retsordfører for SF var hun med til at drøfte det, første gang det blev rejst tilbage i 2008.
– Og hver gang er det løbet ud i sandet, lød det fra Karina Lorentzen Dehnhardt.
– Det med at blive klogere er noget, jeg vil gøre ved at læse op på materialerne, og så er det også noget, der sker i de forhandlinger, vi skal have. Så kan jeg lytte til jer og til de partier, der kommer, som jeg plejer at gøre, svarede justitsministeren.
Karina Lorentzen Dehnhardt konstaterede derefter:
– Det lyder ikke til, at vi i dette samråd kommer ministerens holdning nærmere. Ministeren har stadigvæk brug for at gøre sig klogere, hvad han nok kunne have gjort siden sommerferien.
Justitsministeren lovede derefter, at spørgsmålet senest vil komme op inden Folketingets kommende sommerferie.
Problemerne er velkendte
Louise Holck er direktør for Institut for Menneskerettigheder. Hun skrev i maj 2020 – efter Ytringsfrihedskommissionens betænkning – et debatindlæg på instituttets hjemmeside sammen med Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen, de offentlige chefer i Djøf’s formand Hanne Fugl Eskjær og Tine Johansen, som er formand for Dansk Journalistforbund.
Her kunne man læse, hvordan Folketingets Ombudsmand gentagne gange har været nødt til “at være ude med krabasken” over for de offentlige arbejdsgivere, fordi de hindrede offentlige ansatte i at bruge deres lovfæstede ytringsfrihed.
Skribenterne fortalte om “en lang række undersøgelser”, som har vist, at offentlige ansatte ikke tør udtale sig offentligt om kritisable forhold på jobbet, og nævnte blandt andet Ytringsfrihedskommissionens undersøgelse, der viste, at det først og fremmest er frygten for at blive fyret eller at blive set som illoyal over for arbejdspladsen, der får de ansatte til at holde sig tilbage.
Skribenterne anbefalede at følge indstilingerne fra Ytringsfrihedskommissionens flertal, som er, at de offentlige ansattes ytringsfrihed bliver lovfæstet.
Pædagoger støtter lovfæstelse
En undersøgelse fra november sidste år, som BUPL har lavet blandt 1007 pædagoger, viser, at 47 procent af pædagogerne har kendskab til forhold, der er så kritisable, at de mener, at offentligheden også burde få viden om dem. Samtidigt fortæller 52 procent, at de afholder sig fra at fortælle offentligt om forholdene.
BUPL lavede en tilsvarende undersøgelse i 2019, og en sammenligning af tallene fra de to år viser, at antallet, som ikke vil ytret sig om de kritiske forhold, er steget med tre procent.
– Det er et demokratisk problem og en farlig tendens, siger formand for BUPL Elisa Rimpler og tilføjer:
– Mange steder arbejder pædagogerne under vanskelige vilkår og pressede forhold. Det er velfærdsproblemer, der kun kan løses, hvis pædagogerne kan fortælle åbent og ærligt om virkeligheden ude hos børnene uden frygt for sanktioner.
Lasse Bjerg Jørgensen er medlem af BUPL’s forretningsudvalg. I februar udtalte han følgende på fagforeningens hjemmeside:
– Vi kan konstatere, at en meget stor del af pædagogerne ikke tør udtale sig af frygt for repressalier, og de, der gør det, oplever ofte at få mundkurv på.
Han konstaterede, at henstillinger til arbejdsgiverne og mere oplysning i vejledninger ikke hjælper, og tilføjede:
– Og i BUPL mener vi, der skal ny lovgivning til, der sikrer de ansattes rettigheder bedre end i dag.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
