Opråb
Firkløverregeringen har fundet et magisk ord. Et ord, der næsten kan få nedskæringer til at klinge som fremskridt, personalemangel til at lyde som innovation og frigjorte årsværk til at ligne bedre velfærd.
Ordet er kunstig intelligens.
I regeringsgrundlaget står der, at en “massiv satsning” på AI skal frigøre mindst 30.000 årsværk i den offentlige sektor. Formuleringen er nøje valgt. Ingen skal fyres. Ingen funktioner skal nedlægges. Årsværkene skal blot “frigøres” til andre opgaver.
Men med 30.000 årsværk er der ikke tale om en teknologisk detalje. Det er 30.000 personers arbejde på fuld tid i et år. Og tallet er fastsat, før regeringen har dokumenteret, hvilke konkrete løsninger der kan levere gevinsten, til hvilken pris, og om det gennemføres uden tab af kvalitet eller retssikkerhed.
Risikoen er, at et teknologisk produktivitetsmål ender som et personalepolitisk besparelsesmål. Regeringen har sat et femcifret effektivitetsmål, men endnu ikke fremlagt et femcifret regnestykke.
Lad os være præcise: AI kan være nyttigt. Det kan sortere dokumenter, ordne kodningen, skrive første udkast, finde mønstre og fjerne meningsløst tastearbejde. Men muligheden for at spare tid er ikke det samme som dokumentation for, at 30.000 årsværk kan frigøres.
Jo mere teknologien indgår i beslutninger om syge, arbejdsløse, studerende og socialt udsatte, desto større bør kravene til åbenhed, klageadgang og ansvar være.
(Den mellemstatslige økonomiske organisation, red.) OECD’s gennemgang af AI-forskning finder produktivitetsgevinster ved klart afgrænsede opgaver som tekstbehandling, kodning og kundeservice. Men OECD understreger også, at resultaterne ikke uden videre kan generaliseres, og at den bedste anvendelse ofte er et samarbejde mellem menneske og maskine. Organisationens egen rapport om brugen af AI i offentlige sektorer konstaterer, at indførelsen stadig er begrænset, og at bekymringer om omfattende erstatning af medarbejdere foreløbig er spekulative.
Den Internationale Arbejdsorganisation når samme hovedpointe: Teknologien vil oftere ændre og supplere job end fjerne hele professioner.
Danmark har heller ikke et massivt erfaringsgrundlag at bygge målet på. Datatilsynets kortlægning viste, at kun omkring en fjerdedel af de adspurgte offentlige myndigheder anvendte mindst én AI-løsning. Myndighederne havde samtidig vanskeligere ved de komplekse krav som konsekvensanalyser og databeskyttelse. Fra dette forsigtige udgangspunkt springer regeringen direkte til et femcifret produktivitetsløfte. Alligevel har regeringen allerede skrevet facit.
Det er særligt problematisk i den offentlige sektor. Når en reklamealgoritme tager fejl, får du måske vist en sko, du ikke er interesseret i. Når et offentligt system tager fejl, vil et menneske potentielt miste sin ydelse, blive udtaget til kontrol eller få forsinket sin behandling.
Datatilsynet advarer direkte mod “automation bias”: At sagsbehandlere kommer til at stole mere på systemets anbefaling end på deres egen faglige vurdering. Tilsynet understreger derfor behovet for klar lovhjemmel, menneskelig kontrol og mulighed for at tilsidesætte systemet.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Regeringens svar er blandt andet at skabe en generel hjemmel, der skal gøre det lettere for myndighederne at anvende AI. Men lettere er ikke nødvendigvis tryggere. Jo mere teknologien indgår i beslutninger om syge, arbejdsløse, studerende og socialt udsatte, desto større bør kravene til åbenhed, klageadgang og ansvar være.
Den afgørende konflikt handler derfor ikke om at være for eller imod AI. Den handler om, hvem der høster gevinsten.
Hvis en socialrådgiver sparer fem timer om ugen, kan gevinsten bruges på flere samtaler og bedre sagsbehandling. Men den kan også bogføres som endnu en effektivisering, hvorefter stillingen forsvinder og arbejdspresset vender tilbage i ny form. Dansk velfærdshistorie giver ikke ligefrem grund til blind tillid til den første mulighed.
Derfor bør regeringen droppe målet med de 30.000 årsværk. Lad konkrete, dokumenterede forbedringer komme før besparelsen.
Teknologi skal frigøre mennesker fra meningsløst arbejde. Den må ikke frigøre velfærdsstaten fra mennesker.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
