Kronik
Skandaløs afgørelse,der med al tydelighed viser, at der dømmes til fordel for magten og ikke for almenvellet.
Log ind for at svareHøjesteret har den 13. januar stadfæstet dommen over den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen.
De fem højesteretsdommere siger, at det var ulovligt, da Bitten Vivi Jensen videregav følsomme personoplysninger om knap 90 borgere til en journalist. Det var ligeledes ulovligt, at hun opbevarede borgernes sager på sin bopæl i en længere periode.
Det skete tilbage i 2016, hvor Bitten Vivi Jensen var ansat i Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam.
- 2006: Bitten Vivi Jensen, der er ergoterapeut, bliver ansat i Frederiksberg Kommunes visitation på ældreområdet.
- November 2015: Bitten Vivi Jensen kommer med i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune. Teamet behandler blandt andet ansøgninger om førtidspension og fleksjob.
- Marts 2016: Bitten Vivi Jensen stopper i rehabiliteringsteamet, fordi hun ikke kan stå inde for behandlingen af syge mennesker. Hun tager kopier af 90 sager for efterfølgende at kunne dokumentere, hvad hun mener er en systematisk ulovlig og umenneskelig behandling af sårbare mennesker.
- Juli 2016: Frederiksberg Kommune fritstiller Bitten Vivi Jensen efter hendes omfattende kritik af kommunens sagsbehandling. Hele forløbet har tæret på Bitten Vivi Jensen, der er plaget af stress, søvnløshed og depression. Hun forsøger at søge jobs, men får ikke nyt arbejde.
- Februar 2017: Da opsigelsesperioden udløber, begynder Bitten Vivi Jensen på dagpenge. Krav fra a-kasse og jobcenter øger hendes stressproblemer. I samme periode dør hendes børns far, og hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft.
- Marts 2017: Bitten Vivi Jensen bliver sygemeldt på grund af en akut belastningsreaktion, der de kommende måneder bliver yderligere forværret. Hun kommer derfor på sygedagpenge. Selvom hun har det meget dårligt, fortsætter Bitten Vivi Jensen under sin sygemelding med at fungere som partsrepræsentant for enkelte borgere uden at bruge meget tid på det. Arbejdet som partsrepræsentant fungerer som et støttepunkt for hende i en meget svær tid og er med til at bringe lidt normalitet ind i hverdagen.
- April 2017: Information skriver på baggrund af dokumenterne fra Bitten Vivi Jensen en artikel, hvor hun i kraftige vendinger kritiserer Frederiksberg Kommunes behandling af borgere, der søger førtidspension.
- Sommeren 2017: Frederiksberg Kommune melder Bitten Vivi Jensen til politiet for brud på tavshedspligten. Politiet tiltaler hende den 31. juli for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 stk. 1 om videregivelse af fortrolige oplysninger samt straffelovens paragraf 155 om krænkelse af privates eller det offentliges ret.
- September 2017: Frederiksberg Kommune meddeler, at de vil stoppe Bitten Vivi Jensens sygedagpenge. Kommunen vurderer, at når hun kan fungere som partsrepræsentant, kan hun også arbejde. De anklager hende for socialt bedrageri og kræver tilbagebetaling af 89.000 kroner, hun har modtaget i sygedagpenge.
- Oktober 2017: Kommunen stopper udbetaling af sygedagpenge, og Bitten Vivi Jensen står uden indtægt i tre måneder, indtil hun den 1. januar 2018 bliver folkepensionist.
- Juli 2018: Afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at Bitten Vivi Jensen ikke skal tilbagebetale 89.000 kroner, der er modtaget i sygedagpenge.
- 1. november 2019: Retssagen om brud på tavshedspligten skulle være startet, men bliver udskudt til 2020.
- 29. januar 2020: Første retsmøde i Frederiksberg Ret i sagen hvor Bitten Vivi Jensen står anklaget af Frederiksberg Kommune for at have videregivet fortrolige oplysninger.
- 5. februar 2020: Andet og sidste retsmøde i sagen. Bitten Vivi Jensen dømmes skyldig i brud på tavshedspligten og idømmes 10 dagbøder på hver 500 kroner. Derudover skal hun betale sagens omkostninger. Bitten Vivi Jensen anker dommen til landsretten.
- April 2020: Bitten Vivi Jensen får besked om, at Københavns Kommune har meldt hende til politiet for chikane af en gruppe sagsbehandlere. Der er efterfølgende rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 a.
- 25. marts 2021: Østre Landsret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten fra byretten på Frederiksberg. Bitten Vivi Jensen anker efterfølgende dommen til Højesteret.
- 7. januar 2022: Højesteret behandler sagen.
- 13. januar 2022: Højesteret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten.
- 19. september 2022: Første retsmøde i sagen i Frederiksberg Ret, hvor Bitten Vivi Jensen er anklaget for chikane af 16 sagsbehandlere i Københavns Kommune. Det besluttes at udvide sagen med halvanden dag ekstra.
- 5. april 2024: Retssagen fortsætter efter over halvandet års pause.
- 12. april 2024: Sidste retsmøde i sagen om chikane.
- 23. april 2024: Der falder dom i chikanesagen. Bitten Vivi Jensen frifindes.
Med sin handling ønskede Bitten Vivi Jensen at dokumentere, hvad hun oplevede som systematisk ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i kommunen. Hun var blandt andet vidne til, at alvorligt syge mennesker blev nægtet førtidspension eller sygedagpenge og i stedet sendt ud i langvarige arbejdsprøvninger og ressourceforløb, som ofte gjorde dem mere syge.
Strenge regler
– Jeg er selvfølgelig skuffet over dommen, men ikke overrasket. Vi har jo tabt sagen i både byretten og landsretten. Det er nogle meget strenge regler, vi har, når det gælder offentligt ansattes brud på tavshedspligten, siger Mads Pramming, der er advokat for Bitten Vivi Jensen.
Bitten Vivi Jensen blev i 2020 dømt af Frederiksberg Ret for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 om offentligt ansattes tavshedspligt.
Byretten fastsatte dengang straffen til 10 dagbøder på hver 500 kroner. I 2021 blev dommen stadfæstet af Østre Landsret. Og nu har Højesteret altså gjort det samme.
Mads Pramming har ved alle tre retsinstanser argumenteret for, at Bitten Vivi Jensens handlinger burde være omfattet af den undtagelse fra tavshedspligten, der er i straffeloven.
Paragraf 152 e fastslår, at der kan være situationer, hvor tavshedspligten ikke er gældende, hvis den pågældende “handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv”. Det er det, der også betegnes som meddelelsesretten.
Jeg er selvfølgelig skuffet over dommen, men ikke overrasket. Det er nogle meget strenge regler, vi har, når det gælder offentligt ansattes brud på tavshedspligten.
Mads Pramming, advokat for Bitten Vivi Jensen
– Den bestemmelse bliver nævnt, hver gang justitsministeren eller andre instanser taler om offentligt ansattes ytringsfrihed. Men ingen er nogensinde blevet frifundet som følge af den paragraf, konstaterer Mads Pramming.
– Jeg havde håbet, at det her var sagen, hvor det ville ske for første gang, fordi den skade, der er sket, er så lille. De personfølsomme oplysninger er jo aldrig blevet offentliggjort. De er kun blevet vist til en journalist, der har anonymiseret alle oplysninger i sin artikel, tilføjer han.
Dommerne i Højesteret var altså af en anden mening. De anerkender, at det var spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse, som Bitten Vivi Jensen ønskede at få frem ved at gå til journalisten fra Information med de mange sager.
Men der står samtidig i dommen, at ønsket om at få afdækket kommunens sagsbehandling ikke berettiger til videregivelse af de mange sager med særdeles personfølsomme oplysninger.
Højesteret lægger vægt på, at afdækningen af sagsbehandlingen kunne være sket på en anden måde, uden at der i dommen står, hvordan det kunne være sket.
– Jeg overvejede alle andre muligheder, inden jeg kopierede sagerne, også dem der blev ridset op af anklageren i retten. Men det kunne ikke lade sig gøre at dokumentere den systematiske ulovlige og kritisable sagsbehandling uden at have mange sager, siger Bitten Vivi Jensen.
Nederlag for ytringsfriheden
De fem højesteretsdommere understreger også, at den nye lov fra december sidste år om beskyttelse af whistleblowere heller ikke ville kunne føre til straffrihed for Bitten Vivi Jensen.
Det skuffer Mads Pramming.
– Intentionen med den nye lov er at beskytte whistleblowere og få flere til at stå frem med oplysninger om problemer. Loven bruger lidt andre kriterier end straffeloven i forhold til, hvornår det er i orden at bryde tavshedspligten. Men i forarbejdet til loven står, at man ved en vurdering af, om det er nødvendigt for en whistleblower at stå frem, kan se på nuværende praksis med straffelovens paragraf 152 e, forklarer Mads Pramming.
– Det er fint, at Højesteret tager den nye whistleblowerlov med i sin vurdering. Men Højesteret henviser til kommentaren om paragraf 152 e i forarbejdet og konkluderer, at Bitten Vivi Jensen heller ikke ville være blevet frifundet ifølge den nye whistleblowerlov. Problemet er, at hvis den gamle praksis bare kører videre, får den nye lov ikke stor betydning, tilføjer han.
Jeg er mest ked af det på vegne af de syge, sårbare og udsatte mennesker, der fortsat bliver udsat for sagsmishandling ude i kommunerne.
Bitten Vivi Jensen
Mads Pramming ser hele sagen som meget negativ i forhold til offentligt ansattes ytringsfrihed.
Det samme gør Bitten Vivi Jensen.
– Den her dom gør det sværere at anbefale nogen, der har deres job kært, at stå frem og afsløre ulovlige og kritisable forhold, siger hun og konstaterer samtidig, at dommen er som forventet.
– Jeg er mest ked af det på vegne af de syge, sårbare og udsatte mennesker, der fortsat bliver udsat for sagsmishandling ude i kommunerne, erklærer den kommunale whistleblower.
Overvejer Menneskerettighedsdomstol
Med Højesterets dom er alle ankemuligheder i det danske retssystem udtømt. Den eneste mulighed for at gå videre med sagen er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men der er ingen sikkerhed for, at det kan lade sig gøre. Domstolen får mange ansøgninger om sager og udvælger selv, hvad de vil tage.
– Kan det lade sig gøre, er jeg parat til at gå til Menneskerettighedsdomstolen, siger Bitten Vivi Jensen.
Mads Pramming er også klar til at tage sagen videre, hvis det kan lade sig gøre. Det vil han vurdere nærmere i den kommende tid.
Bitten Vivi Jensen erkender, at det lange forløb gennem de tre retsinstanser har været hårdt og opslidende.
– Men jeg er slet ikke i tvivl om, at det har været det hele værd. Jeg har medvirket til at skabe opmærksomhed omkring problemerne med sagsbehandlingen af syge og udsatte mennesker, fastslår hun.
En stor regning
Ud over bøderne på samlet set 5000 kroner skal hun også betale sagsomkostninger. Det beløber sig til 43.750 kroner i byretten, 25.000 kroner i landsretten og 25.000 kroner i Højesteret. Altså i alt 98.750 kroner.
Men det er ikke en regning, Bitten Vivi Jensen kommer til at betale af egen lomme. Aktive i de sociale modstandsbevægelser samlede allerede efter dommen i byretten omkring 70.000 kroner ind til at dække bøder og sagsomkostninger, og mange har erklæret sig parat til at give yderligere støtte, hvis det bliver nødvendigt.
– Jeg er dybt taknemmelig for den store støtte, der betyder, at jeg nok skal klare mig økonomisk, siger Bitten Vivi Jensen.
Læs også
Indland
Ventetid for whistleblower
Højesteret afsiger dom i Bitten Vivi Jensens sag torsdag den 13. januar
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
