Verden rundt
Da kontanthjælpsreformen trådte i kraft sidste år, ændrede den mange ting ved ydelsen. Blandt andet udvidede den målgruppen for kontanthjælpens laveste sats og fjernede et særligt tillæg til dem, der havde de højeste huslejer.
Det betød, at mange kontanthjælpsmodtagere pludseligt fik deres ydelse sat ned til omkring 7000 kroner om måneden før skat. Og det er ikke nok til at leve et værdigt liv i Danmark anno 2026, hvis man spørger forkvinden for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch.
– Selvom der var gode elementer i reformen, for eksempel simplificeringen af systemet, så har den her cementering af de laveste ydelser skabt mange problemer, fortæller hun og tilføjer:
– Vi får tilbagemeldinger fra socialrådgivere, at de møder borgere, som er enormt svære at få i beskæftigelse, fordi deres økonomi fylder så meget. Vi ved fra forskning, at en lav ydelse ikke hjælper folk i arbejde, det gør det kun sværere.
Derfor håber hun, at et nyt Folketing efter valget vil sætte fokus på de konsekvenser, som kontanthjælpsreformen har haft på dem, som har allermindst.
Brug for mere individualitet
Og behovet for at kigge nærmere på reformens konsekvenser er tydeligt. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af kontanthjælpsmodtagere på den laveste sats steget med 53 procent siden 2019. Det er på trods af, at det generelle antal kontanthjælpsmodtagere er faldet i samme periode.
Det er for Signe Færch et udtryk for, at kontanthjælpsreformen rammer skævt. Hun påpeger, at fordi der er så mange i beskæftigelse i dag, er de mennesker, som fortsat er på kontanthjælp, ofte nogle, som har en række problemer ud over blot arbejdsløshed.
– Det er borgere, som måske har psykiske problemer, alvorlig fysisk sygdom eller traumatiske oplevelser med i bagagen. De bliver ikke hjulpet af en lav sats, som reformen ender med at sætte dem på, understreger socialrådgiverforkvinden.
Generelt er vi nødt til at have en snak om, at der findes fattigdom i Danmark, når borgere har så få penge mellem hænderne.
Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
I stedet mener hun, at der er behov for en mere individuel tilgang til de borgere, hvor deres konkrete udfordringer kommer i fokus, så de kan komme bedst muligt videre fra kontanthjælpssystemet.
– Det er bare ikke muligt for socialrådgiverne på jobcentrene, da beskæftigelsesreformen nu også har skåret en masse penge væk fra området. Det er frustrerende, fordi vi ved fra forskning, hvad der virker til at få folk i job, men ressourcerne er bare ikke til det, understreger Signe Færch.
Gå fra hus og hjem
For nogle enkelte kontanthjælpsmodtagere er konsekvenserne blevet meget alvorlige. Ud over at være blevet sat på den laveste sats har reformen også fjernet et særligt tillæg, som kunne gives til dem, der havde en høj husleje.
Det har betydet, at nogle kontanthjælpsmodtagere er blevet tvunget ud i hjemløshed. Signe Færch fortæller blandt andet, hvordan én borger var endt på et herberg, da det simpelthen ikke var muligt at finde en betalbar lejlighed med det rådighedsbeløb, som vedkommende har.
– Og det kan altså i længden blive dyrere at have de her borgere på herberg, end det beskedne beløb de ellers ville have fået i boligtillæg. Det koster næsten 30.000 kroner om måneden at have folk på herberg, siger hun.
Regeringen har dog afsat 15 millioner kroner til at afhjælpe netop problemet med dyre huslejepriser. Dog mener forkvinden for socialrådgiverne, at selv om alle forslag til løsninger er velkomne, så er det slet ikke nok til at rette op på den skade, som reformen har forårsaget.
– Det er for det første ikke alle kommuner, der får adgang til de penge, og så gælder det kun for 2026, ikke ud i fremtiden. Generelt er det et problem, at de fleste løsninger, der bliver fremlagt, er lappeløsninger i form af checks eller engangsbeløb, siger hun og tilføjer:
– Der er brug for en mere langsigtet strategi for, hvordan det her problem løses, så der ikke er flere borgere, som bliver tvunget til at gå fra hus og hjem.
Genindføre fattigdomsgrænsen
Derfor er Signe Færchs håb, at et nyt Folketing vil tage kontanthjælpsreformen op igen. Hun mener, der er brug for flere ressourcer på beskæftigelsesområdet generelt, og at mindstesatsen skal ende på et niveau, hvor det er muligt at leve et værdigt liv.
– Og generelt er vi nødt til at have en snak om, at der findes fattigdom i Danmark, når borgere har så få penge mellem hænderne. Vi plejede at have en fattigdomsgrænse, som senere blev afskaffet. Den håber jeg bliver genindført, og at der så politisk bliver gjort en aktiv kamp for at afskaffe fattigdom, siger hun.
Hun påpeger også, at den nye beskæftigelsesreform har fjernet så mange ressourcer fra socialrådgivernes arbejdsområder, at hun har svært ved at se, hvordan de skal kunne få folk i job. Hun frygter, at for mange i fremtiden blot bliver parkeret på kontanthjælp uden nogen indsats for at få dem videre.
– Jeg mener, at det selvfølgelig er nødvendigt at møde folk med krav og ikke bare sætte dem på en ydelse uden at gøre yderligere. Vi skal kunne lave helstøbte individuelle forløb til hver borger, men det kræver, at vi har rammerne til at kunne gøre det, og det har beskæftigelsesreformen gjort meget sværere, understreger Signe Færch.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
