Den 11. juli var der demonstrationer i flere cubanske byer med deltagelse af op mod nogle tusinder personer, som flere steder hærgede og plyndrede butikker. Det var ikke kun i Cuba, der var demonstrationer mod den cubanske regering, det var der i flere vestlige lande. Den største demonstration fandt dog sted i Miami.
At den største fandt sted i Miami var ikke en tilfældighed, da det hele var nøje planlagt og tilrettelagt af kontrarevolutionære i USA. USA afsætter hvert år 20 millioner dollar, cirka 130 millioner danske kroner, til kontrarevolutionær virksomhed mod den Cubanske regering.
USA har ikke kun beskidte fingre, de har blod på deres flag.
Cuba er udsat for en handelsblokade, som har varet i over 60 år. Blokaden koster hver dag den cubanske nation over 90 millioner danske kroner. Samtidig har blokaden også den konsekvens, at den cubanske befolkning mangler basale ting som fødevarer og medicin.
Cuba er udsat for en handelsblokade, som har varet i over 60 år. Blokaden koster hver dag den cubanske nation over 90 millioner kroner.
Der var tidligere i år en afstemning i FN, hvor 184 lande stemte for ophævelse af blokaden, kun to lande stemte for opretholdelse af blokaden, (USA og Israel), mens tre lande undlod at stemme, (Ukraine, Colombia, Brasilien).
Det er på tide, at fagbevægelsen træder i karakter og vækker regeringen fra dens tornerosesøvn. Det er på tide, at Mette Frederiksen og Jeppe Kofod viser, at de aktivt bakker op om det massive flertal i FN, som fordømmer blokaden mod Cuba. De skal til mikrofonerne nu og sende et massivt krav til præsident Biden og den amerikanske regering om at ophæve blokaden mod Cuba.
Som en cubansk kvinde svarede, da hun blev spurgt om, hvad hun synes om det, der sker på Cuba lige nu: Cuba skal ikke og kommer ikke til at blive endnu en stjerne i det amerikanske flag.
Hjælp Cuba, fjern blokaden. Solidaritet med det cubanske folk!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.