Teltlejr udelukket
Det spidser virkelig til her i Dubai. I det globale stocktake, hvor Dan Jørgensen sidder i spidsen og kæmper for en ambitiøs aftale, er man i disse timer ved at forsøge at blive enige om, hvordan man skal nævne de fossile brændsler.
Samtidig er FN’s generalsekretær Antonio Guterres igen fløjet ind for kraftigt at appellere til verdens ledere om at gøre denne klimakonference til et vendepunkt og ende den fossile æra. Og den opsang er der virkelig brug for.
Olie, kul og gas spiller hovedrollen her i Dubai. Aldrig nogensinde før har den globale samtale om behovet for at udfase fossile brændsler været så intens. Aldrig før har kravet lydt så højt eller er kommet så mange steder fra.
Interessemodsætninger
Ikke kun ngo’er, forskere, aktivister, normale mennesker og erhvervsliv kræver det nu – det gør mere end 100 lande også.
Samtidig er der store interessemodsætninger på spil, og det er tydeligt, at dem, der ikke ønsker at udfase, er ved at være desperate. OPEC-sammenslutningen er for alvor nervøs, og det blev forleden lækket, at den beder sine medlemmer om at vetoe ethvert forsøg på at få olie, kul og gas nævnt i teksten.
Det drejer sig om tiltag, der måske giver en lille, måske ingen effekt, eller som endda kan forværre det hele.
For de fleste af de omkring 100.000 mennesker, der er til stede her i et kogende Dubai, er opgaven tydelig: Vi er her for at gøre fossile brændsler til historie.
Så mange her på COP fortæller konsekvent deres regeringer, at vi ikke kan tage hjem herfra uden en aftale, der markerer slutningen på den fossile æra. Nu er spørgsmålet, hvilke formuleringer der skal få os over målstregen.
Den nuværende forhandlingstekst indeholder byggesten, der oprigtigt kan gøre denne Dubai-aftale til et historisk vendepunkt, hvor vi bliver enige om en fair, finansieret, hurtig og komplet fossil udfasning.
Men teksten indeholder samtidig alle de ingredienser, der skal til, for at (også) denne COP bliver en eklatant fiasko. Hvis man vælger de forkerte elementer og sletter de gode formuleringer, så er det virkelig sørgeligt.
Det er derfor nogle ambivalente følelser, der går igennem en hernede lige nu.
Sunnylands-erklæringen
Det er super godt, at olie, kul og gas for første gang spiller en hovedrolle i de internationale forhandlinger. I medierne. I korridorerne. Og til de beskedne demonstrationer. Det er helt, som det skal være.
Men samtidig er det også super angstprovokerende. For mens nogle formuleringer er fornuftige og i kombination med andre vil betyde, at vi faktisk kommer i gang med at løse klimakrisen som globalt fællesskab, så kan andre ende med at være direkte skadelige.
Det er ekstremt vigtigt, at vi får koblet en aftale om mere vedvarende energi og flere energieffektiviseringer med en udfasning af fossile brændsler. Ellers kan det ende med, at vi får mere vedvarende energi, ja – men også bare flere fossile brændsler.
Teksten siger på nuværende tidspunkt, at fossile brændsler skal erstattes af vedvarende energi.
Disse formuleringer fik Kina efter sigende med i teksten, og de stammer fra den Sunnylands-erklæring, USA og Kina sammen lavede i november.
Men disse formuleringer kan ikke stå alene. Sunnylands-erklæringen skulle lægge et fundament for COP-forhandlingerne, hvorfra ambitionerne bør stige. Denne formulering skal derfor suppleres med et klart budskab om, at fossile brændsler skal udfases helt, hurtigt og i overensstemmelse med klimavidenskaben.
Suspekte løsninger
Et andet problem i teksten er det lille, men meget vigtige ord, ‘unabatement’. Det skal ud.
‘Unabatement’ – eller usvækket, som er Politikens bedste bud på en fornuftig oversættelse – handler om, at man på en eller anden måde begrænser udslippene ved afbrænding af olie, kul og gas.
Det kan være via CCS – CO2-fangst og -lagring – men det kan også være via en masse andre og langt mere suspekte teknologier og ‘løsninger’.
Man kan have lidt skov, der “kompenserer” for udslippene, man kan gøre alt muligt freaky for at lege, at udledningerne ikke tæller ude i virkeligheden. Men fællesnævneren er, at det drejer sig om tiltag, der måske giver en lille, måske ingen effekt, eller som endda kan forværre det hele.
Heldigvis kæmper mange stærkt imod, at disse kattelemme får lov at komme med i den endelige aftale. Herunder Dan Jørgensen, der her i Dubai arbejder hårdt for, at vi får en god aftale om fossil udfasning. Det skal han have anerkendelse for. Det er virkelig vigtigt, at nogen tager teten på disse dagsordener.
Vi bliver nødt til at ændre retning – og det hurtigt.
Da vi ankom til COP28, vidste vi, at verdens regeringer lige nu har planer om at producere mere end dobbelt så mange fossile brændsler i 2030 i forhold til det, der er foreneligt med 1,5 gradersmålet.
Der skal altså fikses en del ting, før vi kan tage hjem med en aftale, der yder klimavidenskaben og det globale krav om reel handling for vores klode retfærdighed.
Vores mål er simpelt og klart: Ministrene må tage det eneste logiske skridt på vejen mod at redde 1,5 gradersmålet: En aftale om en fuld, fair og hurtig fossil udfasning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
