I et globalt samfund er det vigtigt, at Danmark støtter FN og fremmer respekten for de internationale menneskerettighedskonventioner, der beskytter de svageste og udsatte borgere i landene.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne fra 1948 blev vedtaget i erkendelse af behovet for fælles regler for, hvordan vi skal omgås hinanden. Selvfølgelig prægedes tilblivelsen af Verdenserklæringen af de tragiske begivenheder fra Anden Verdenskrig.
Verdenserklæringen blev senere suppleret med specifikke konventioner som Børnekonventionen, Flygtningekonventionen, Kvindekonventionen og så videre.
Staterne og nationerne lagde mange politiske kræfter i at formulere fælles adfærdsregler, for at befolkningerne ikke igen skulle opleve nye tragedier som verdenskrige, diktatorer og menneskeundertrykkende samfund.
Netop på FN’s årlige Flygtningedag 20. juni går vore tanker på et af de mest etnisk forfulgte samfund i verden, nemlig kurderne i Mellemøsten.
I de seneste måneder har vi haft en politisk følelsesladet diskussion i Danmark om landets flygtningepolitik og regeringens krav om hjemsendelse af de syriske flygtninge, der kom til landet og Europa i 2015.
De store flygtningestrømme kom som følge af “det arabiske forår” i de mellemøstlige lande, hvor befolkningerne krævede demokrati og menneskelige leveforhold. Samtidig opstod det Islamiske Kalifat ISIS, en ekstremt islamisk bevægelse der krævede, at befolkningerne blev straffet med halshugninger og legemesbeskadigelser ved den mindste opsættelse af at efterleve Koranen. Andre trosretninger blev ikke respekteret og skulle uskadeliggøres.
Danmark og EU-landene står i taknemlighedsgæld til kurderne i Mellemøsten – specielt i Syrien for deres indsats for at få stoppet ISIS og Kalifatet.
I FN’s Sikkerhedsråd kunne stormagterne ikke blive enige om at intervenere overfor ISIS og Syriens diktator Al Assads undertrykkende regime. Alene i Syrien har borgerkrigen betydet, at der er over 10 millioner ud af 18.500.000 indbyggere, som er flygtet og er internt fordrevne. Danmark har modtaget cirka 35.000 flygtningefamilier fra Syrien og står nu som de eneste i EU parate til at ville sende 500 af dem tilbage! Ulykkeligvis kan EU-landene stadig ikke få formuleret en flygtningepolitik, som alle bakker op om!
Det blev kurderne, der tog krigen op mod ISIS. De lykkedes med at få stoppet ISIS, med hjælp fra vestlige lande, der leverede våben og underviste dem i kamptræning. Rusland valgte i stedet at støtte den syriske diktator Al Assad med fly og bomber.
Et af resultaterne af kurdernes kamp mod ISIS er de store flygtningelejre i nordøst-Syrien, al-Hol og al-Roi, der huser tusindvis af kvinder og børn af tidligere ISIS-krigere. Fangerne lever under kummerlige forhold, og FN og kurderne har til stadighed anmodet om, at fangerne bringes tilbage til deres oprindelseslande.
Danmark har været ”fodslæbende” med at tage disse kvinder og børn med dansk statsborgerskab tilbage, men nu har en folkestemning endelig tvunget regering og Folketing til at hjemtage disse kvinder og deres børn.
Den danske regering og flere borgerlige partier har frataget “syrienskrigerne” deres danske statsborgerskab med begrundelsen, at de har vendt Danmark “ryggen” og må bære ansvaret for familiens beslutning og fremtid.
Dette på trods af at Verdenserklæringen om Menneskerettigheder omtaler: “Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som et retssubjekt” (artikel 6). Enhver har ret til en nationalitet – ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller ret til at skifte nationalitet” (artikel 15 stykke 1 og 2).
Danmark og EU-landene står i taknemlighedsgæld til kurderne i Mellemøsten – specielt i Syrien for deres indsats for at få stoppet ISIS og Kalifatet.
En rimelig gengældelse vil være, at den danske regering gav tilladelse til, at den kurdiske ROJ-TV-sender til Mellemøsten blev genåbnet. Eller at regeringen styrkede samarbejdet økonomisk og socialt med kurderne i Syrien, for at kurderne blandt andet i Danmark har noget at vende tilbage til i fremtiden.
Selvom EU har en flygtningeaftale med Tyrkiet siden 2017, godt betalt af EU, så er den politiske situation blevet stærkt forværret under Erdogans styre. Efterhånden er der ikke ét frit og uafhængigt medie i Tyrkiet, og cirka 200 journalister er blevet fængslet for deres kritik af Erdogan. Oppositionspartiet HDP med mange kurdiske medlemmer har fået arresteret flere af deres parlamentsmedlemmer, og valgte borgmestre er blevet udskiftet med regeringspartiets AKP-repræsentanter. Tyrkiet er i dag et diktatur, der endda invaderer Syrien for at bekæmpe kurdiske PKK-grupper i landet.
Syrien og Tyrkiet skaber i dag politisk usikkerhed i Mellemøsten, der kan blive forudsætningen for nye flygtningestrømme til Europa.
Et globalt samfund må leve i samhørighed byggende på internationale regler – derfor er det utrolig vigtigt, at FN’s Flygtningekonvention og flygtningedagen den 20. juni bliver støttet politisk og får folkelig opbakning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
