Mindretal af modstand
I dag modtager statsminister Mette Frederiksen et brev fra 66 efterkommere af de danske kommunister, der blev arresteret og interneret under den tyske besættelse. De kræver en undskyldning for den behandling, deres forfædre blev udsat for.
“Vi er vokset op i familier, der er blevet revet fra hinanden, vi er blevet mærket gennem generationer. Vores fædre og mødre blev jagtet, interneret, dødsdømt og skudt. Deres grave står umærkede tilbage, de ligger i massegravene og langs de polske landeveje, efterladt… For dette overgreb kræver vi anerkendelse, for dette overgreb kræver vi en undskyldning fra statsministeren og regeringen”, står der i brevet.
En undskyldning vil være en oprejsning, og for efterkommerne vil det være en anerkendelse af den krænkelse, der er begået mod deres forældre og andre pårørende.
Annette Mørk, Horserød-Stutthof Foreningen
Fra den 22. juni 1941 og i den efterfølgende tid bliver over 350 kommunister arresteret af dansk politi. Det er langt flere end de 66 ledende kommunister, som tyskerne har krævet arresteret. To måneder efter, at arrestationerne starter, vedtager et enigt Folketing kommunistloven, der med tilbagevirkende kraft forbyder kommunistisk virksomhed.
Mange af de arresterede bliver interneret i Horserødlejren, som besættelsesmagten overtager, da samarbejdspolitikken bryder sammen den 29. august 1943. Mange når at flygte, men 150 er ikke så heldige. 143 mænd og syv kvinder bliver sendt til koncentrationslejren Stutthof i Polen den 2. oktober 1943.
– En undskyldning vil være en oprejsning, og for efterkommerne vil det være en anerkendelse af den krænkelse, der er begået mod deres forældre og andre pårørende. Regeringen har givet undskyldning til andre, der er blevet krænket af staten som for eksempel Godhavsdrengene og de grønlandske børn. Det samme bør ske i forhold til de internerede kommunister, siger Annette Mørk, formand for Horserød-Stutthof Foreningen, der har taget initiativ til henvendelsen til regeringen.
Foreningen organiserer efterladte til de internerede i Horserødlejren.
150 kommer til Stutthof
Syv af de 150 kommunister, der bliver sendt til Stutthof, dør i kz-lejren, ni dør på dødsmarchen fra lejren op til krigens afslutning, mens syv dør umiddelbart efter hjemkomsten på grund af sygdom og svækkelse. I alt koster det altså 22 mennesker livet.
Dertil kommer, at mange dør i de efterfølgende år, og flere begår selvmord. Alle blev mærket for livet, konstaterer Annette Mørk.
– Jeg har været i kontakt med mange efterkommere til de internerede kommunister. For dem alle gælder, at det, forældrene blev udsat for, har præget deres barndom. Det ødelagde mange menneskers liv. Nogle mistede den ene forælder, andre voksede op med en forælder, der var mærket psykisk og fysisk af opholdet i Stutthof, mange af de mødre, der stod tilbage med ansvaret for børnene efter en anholdelse, blev også psykisk påvirket, forklarer hun.
– Mange af dem, som det lykkedes at flygte, fik også mén efter at have levet flere år under jorden, adskilt fra deres familie og med konstant frygt og usikkerhed for fremtiden, tilføjer Annette Mørk.
Dør som 42-årig
En af de kommunister, der ender i Stutthof, er Aninus Madsen. Han overlever over 15 måneders ophold i lejren og den efterfølgende dødsmarch tæt på krigens slutning, hvor en stor del af lejrens fanger bliver tvunget ud på en skånselsløs march til områder, hvor nazisterne sidder mere sikkert på magten.
Men den 11. marts 1945 dør Aninus Madsen af plettyfus, dagen efter at Den Røde Hær har befriet den lejr, han opholder sig i. Det er ni dage før hans 43 års fødselsdag.
Der er brug for, at offentligheden bliver bekendt med det eklatante grundlovsbrud, der skete med interneringen af kommunisterne.
Jørn Madsen, søn af interneret
Aninus Madsen har været medlem af Danmarks Kommunistiske Parti siden 1924. Han er frivillig i Den Spanske Borgerkrig fra december 1937, til han bliver såret i slaget ved Ebro. I december 1938 kommer han tilbage til Danmark, hvor han arbejder som lastbilschauffør, indtil han bliver arresteret af dansk politik den 2. november 1942 for øjnene af sin kone og fem børn. De så ham aldrig igen.
Det yngste barn er Jørn, der ved arrestationen kun er to år gammel. Han husker slet ikke sin far, men han har savnet at have en far gennem hele sin opvækst.
Jørn Madsen er en af de 66 efterkommere, der har skrevet under på brevet til Mette Frederiksen.
– Det er godt, at Horserød-Stutthof Foreningen har taget initiativ til brevet. Der er brug for, at offentligheden bliver bekendt med det eklatante grundlovsbrud, der skete med interneringen af kommunisterne. Der bliver talt alt for lidt om det, og mange ved ikke, hvad der skete. Det skal frem, at vi er nogle efterkommere, der mener, at historien aldrig skal glemmes, siger Jørn Madsen.
Han har absolut ingen erindring om sin far og har aldrig hørt sin mor fortælle noget om faren. Med interneringen blev Aninus Madsen skrevet ud af familiehistorien.
– Jeg var ked af det og frustreret over, at det var sådan. Jeg ville gerne vide noget. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke forsøgte at pumpe min mor og få hende til at fortælle om far. Men det gjorde jeg ikke. Alt, hvad jeg ved om ham, har jeg selv fundet ud af siden hen, forklarer Jørn Madsen, der på et sent tidspunkt i sit liv begyndte at undersøge, hvem hans far egentlig var.
– Han var jo med i Den Spanske Borgerkrig og kom i tysk kz-lejr. I mine øjne var han en helt. Jeg ville ønske, at jeg kunne have hørt ham selv fortælle om sit liv.
Jørn Madsen har i sine undersøgelser af farens liv forsøgt at følge i hans fodspor. Han har været i Ebro i Spanien, hvor faren blev såret, og i Stutthoflejren.
På en rejse til Polen kom han også til Nawitz, hvor han troede, faren var begravet i en fællesgrav over døde fra dødsmarchen.
– Jeg blev meget berørt og græd, da jeg stod ved graven. Senere fandt jeg ud af, at han ikke er begravet der, men i en fællesgrav i Rieben Rybno i Polen. Men jeg føler alligevel, at jeg har oplevet hans gravplads, fortæller Jørn Madsen.
Efter krigen fik familien bare besked om, at Aninus Madsen var død og begravet et ukendt sted i Polen.
Høring om kommunistloven
I dag er Jørn Madsen med, når en gruppe af de efterladte til de internerede kommunister samles til en manifestation i forbindelse med overrækkelsen af brevet til statsministeren.
Gruppen mødes klokken 13 ved Højbro Plads og går derfra med Frihedsfanen og Stutthoffanen i samlet flok til Christiansborg, hvor der er nogle sange og en tale, inden brevet bliver afleveret til Mette Frederiksen.
Horserød-Stutthof Foreningen har fået mange positive reaktioner på kravet om en undskyldning. Flere efterkommere til internerede kommunister, som foreningen ikke tidligere har haft kontakt med, har henvendt sig, fordi de godt vil støtte op om initiativet.
Også på anden vis bruger Horserød-Stutthof Foreningen 80-året for interneringen af kommunisterne til at sætte fokus på det brud på grundloven, der skete dengang. Den 21. juni klokken 13-16 arrangerer foreningen høring om kommunistloven på Christiansborg. Her vil efterkommere til de internerede mødes med politikere.
Programmet for høringen offentliggøres i den kommende tid.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
