Boganmeldelse
Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) har med overbevisende flertal forkastet det mæglingsforslag, der i sidste øjeblik afværgede en tidligere varslet strejke.
Hele 74,4 procent af sygeplejerskerne deltog i afstemningen. 64,5 procent stemte nej til mæglingsforslaget og 34,5 procent ja. Dermed ligger det fast, at flere end 5.000 sygeplejersker går i strejke fra på lørdag.
– Jeg ser nej’et som et kraftigt og utvetydigt signal til både arbejdsgiverne og Christiansborg om, at sygeplejerskerne har mistet tålmodigheden. Utilfredsheden med lønnen har vokset sig for stor. Samtidig står vi efter halvandet år med corona et sted, hvor sygeplejersker har løbet ekstra stærkt i en hverdag, der i forvejen var præget af et presset arbejdsmiljø og umenneskelig travlhed. Glasset var fyldt. Nu er det flydt over, sagde Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen, da hun med et kvarters forsinkelse mødte pressen.
Mæglingsforslaget indfriede ikke medlemmernes forventninger, sagde forbundsformanden og pegede også på “mange års udsultning af hele sundhedsvæsnet” som en forklaring på deres overbevisende nej.
– Det har ført til stigende arbejdspres og øgede krav om fleksibilitet hos medarbejderne. Arbejdsgiverne og politikerne bliver simpelthen nødt til at finde penge til både en bedre løn og nogle bedre arbejdsforhold, hvis de skal få lettet frustrationerne hos deres medarbejdere, lød det fra Grete Christensen.
Utilfredsheden med lønnen har vokset sig for stor. Glasset var fyldt. Nu er det flydt over.
Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd.
Grete Christensen havde sammen med et flertal i hovedbestyrelsen anbefalet medlemmerne at stemme ja til mæglingsforslaget, og medlemmerne har således trodset forbundsledelsens anbefaling. Til det svarede Grete Christensen:
– Uenigheden handler ikke om, hvad vi vil opnå, men om hvordan vi bedst når målet. For vi er helt enige om målet – at vi vil have rettet op på sygeplejerskernes urimelige lønefterslæb.
Lærke Holm Sø, der er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på afdelingen OK Anæstesi på Aalborg Universitetshospital, er én af nej-sigerne. Den beslutning tog hun straks, hun læste mæglingsforslaget. Forslaget ændrer ikke ved den lønramme på 5,02 procent over tre år, som var aftalt mellem Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Og selvom det som noget nyt indeholdt forslaget om at nedsætte en lønkomité, som skal undersøge lønstrukturerne i den offentlige sektor, fik det ikke den nordjyske sygeplejerske til at skifte holdning.
– Det store nej til mæglingsforslaget kommer slet ikke bag på mig. Jeg har hørt så mange sige, at de ikke er tilfredse med løftet om en komité. For hvad skal den føre til? Endnu en rapport, der konkluderer, at der er et forældet lønsystem, som fastholder de kvindedominerede fag lavest i lønsystemet.
Hun synes, at sygeplejerskerne sammen med andre faggrupper hele tiden har været klare i spyttet og sagt, hvad de vil have, nemlig mere i løn og bedre arbejdsvilkår. Hun og kollegerne savner vished om, at det bliver den opgave, endnu en lønkomité skal løse.
– Folk har fået nok og er bare så rasende. De synes ikke, at vi bliver behandlet ordentligt. Skal det give mening med en komite, så skal der komme en løsning indenfor en overskuelig årrække, hvor vi kommer op på niveau med andre fag med tilsvarende uddannelseslængde. Men der skal ikke gå ti år, lyder det med fast stemme fra Lærke Sø Holm.
Læs også
Da sygeplejerskerne stemte om det oprindelige overenskomstresultat, var stemmeprocenten under 54 procent, og mindre end 300 stemmer skilte ja-sigerne fra nej-sigerne.
At mæglingsforslaget har fået stemmeprocenten helt op på 74,4 procent ser Vibeke Kline Lange Frost, næstformand i “Foreningen af Danske Sygeplejersker”, som et meget tydeligt signal om, at sygeplejerskerne har fået nok.
– Vi har klart kunnet mærke de frustrerede røster, ikke mindst på de sociale medier, som er der, hvor vi har mobiliseret. Folk har været utilfredse med de få ændringer, der ligger i mæglingsskitsen i forhold til det første forhandlingsresultat, og så har for få kunnet se idéen med en lønkomité som en del af deres nye overenskomst, siger Vibeke Kline Lange Frost til Arbejderen.
Hun forklarer, at DSR fra start har gjort det klart, at der er et overenskomst spor og et politisk spor. Sammen med pædagoger, socialrådgivere, jordemødre, bioanalytikere, fysioterapeuter og flere andre faggrupper ansat i kommuner, regioner og staten har sygeplejerskerne peget på Tjenestemandsreformen af 1969 som den afgørende forklaring på den uligeløn, der har eksisteret siden.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Det kan overenskomstsystemet ikke løse. Lønuligheden er politisk skabt og skal derfor også løses politisk, men i mæglingsskitsen bliver det blandet sammen, mener Vibeke Kline Lange Frost:
– Lønkomitéen er i det solidariske billede og i forhold til hele fagbevægelsen og de kvindedominerede fag en god idé. Men set ud fra sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger så bliver man nødt til at sige nej til det resultat, som foreligger, hvis man ikke er tilfreds. Og det er der tydeligvis mange, der ikke er.
Vibeke Kline Lange Frost er ikke i tvivl om, at det er de mange aktiviteter for at gøre opmærksom på lønforskellene blandt faggrupperne på det offentlige arbejdsmarked, der har øget mobiliseringen blandt kollegerne og fået flere til at give deres besyv med ved anden afstemning.
Strejke for femte gang
Med sygeplejerskernes nej går de i strejke for femte gang siden 1973.
Lærke Holm Sø håber, at strejken denne gang kan give lidt mere i løn og være med til at lægge så meget pres på politikerne og arbejdsgiverne, at der kommer en konkret plan for en løsning på lønproblemet på det offentlige område.
Hendes egen arbejdsplads i Aalborg er ikke udtaget til konflikt, men hun vil gøre, hvad hun kan for at støtte de kolleger, der skal i strejke.
– De skal mærke vores opbakning, og vi skal deltage i de aktiviteter, der kommer for at synliggøre, hvorfor vi strejker, og som skal være med til at sikre et godt resultat af strejken. Det skylder vi hinanden, siger den nordjyske anæstesisygeplejerske, der slutter med en opfordring til kollegerne om ikke at påtage sig ekstra vagter, der kan underminere effekten af strejken.
Vibeke Kline Lange Frost er spændt på, hvordan de andre offentlige faggrupper vil støtte sygeplejerskerne, som kommer alene i strejke.
– Det kan godt være, at der er fnidder i fagtoppen, men på gulvplan har vi jo oplevet et utroligt stærkt sammenhold blandt jordemødre, pædagoger og alle de andre offentligt ansatte. Her er vi enige om, at det er en fælles kamp at gøre op med et lønsystem, der fastholder alle kvindedominerede fag i et forældet kvindesyn.
– Vores tværfaglige initiativer, der ligger udenfor fagbevægelsen, er udtryk for en grundlæggende solidaritet. Vi ønsker at stå sammen, og vi er enige om, at det at arbejde i velfærdssektoren er mere værd end det, vi i dag får i løn, lyder det fra den københavnske sygeplejerske.
Ligesom det ikke er første gang, at sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger ender i strejke, så er det heller ikke første gang, at det bliver besluttet at kigge de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår efter i sømmene. Det skete også efter strejken i 2008, hvor sygeplejerskerne strejkede sammen med pædagoger og SOSU-assistenter.
13 år senere er grundlønnen for en sygeplejerske på 25.114 kroner om måneden. Ifølge DSR er eneste garanterede lønstigning efter otte og 10 års ansættelse. En fuldtidsansat sygeplejerske vil efter otte års ansættelse have en overenskomstmæssig grundløn på 29.023 kroner. To år senere stiger den til 30.414 kroner.
Fuldtidsansat
- Grundløn for nyuddannet sygeplejerske: 25.114 kroner.
- Løn efter otte års ansættelse: 29.023 kroner.
- Løn efter 10 års ansættelse: 30.414 kroner.
Tillæg pr. time før skat for en nyuddannet med grundløn på 25.114 kroner
- Aften: 42 kroner.
- Nat: 50 kroner.
- Weekend: 66 kroner.
- Søgnehelligdage: 79 kroner.
- Herudover er der særlig feriegodtgørelse, som består af knap to procent af årsindkomsten samt eventuelle tillæg forhandlet hjem af den enkelte sygeplejerske. Få sygeplejersker lykkes med at forhandle sig til et sådant tillæg.
- Pension: 13,55 procent.
- For eksempel vil en nyuddannet sygeplejerske, som arbejder 32 timer om ugen på et medicinsk sengeafsnit på et hospital, som arbejder hver anden weekend og har fire aftenvagter, fire nattevagter på en måned tjene 28.925 kroner om måneden inklusiv pension.
- Over halvdelen af alle sygeplejersker på tværs af kommuner og regioner arbejder deltid – de fleste 32-36 timer/ugen.
- Sygeplejerskers lønstigninger efter otte år og igen efter ti år er deres eneste garanterede lønstigninger ifølge overenskomsten.
Kilde: Dansk Sygeplejeråd
Regionsrådsformand Anders Kühnau har forhandlet på vegne af de regionale arbejdsgivere. Han er skuffet over sygeplejerskernes afstemningsresultat.
– Det er jeg selvfølgelig virkelig ærgerlig over. Ikke mindst på patienternes vegne, som får aflyst deres behandlinger og operationer, siger han til TV2.
Han fortæller, at de har forsøgt at finde flere penge til sygeplejerskerne i den første overenskomstforhandling, og at lønkomiteen er sat i verden for at kigge på den offentlige lønstruktur.
Radiograferne har stemt om det samme mæglingsforslag som sygeplejerskerne. Også her var der en rekordhøj stemmedeltagelse på hele 79,1 procent, men fordelingen mellem ja og nej stemmer var stik modsat sygeplejerskernes. 68,2 procent af stemmerne var sat ved ja og 31,8 procent ved nej.
Radiografernes markante tilslutning til mæglingsforslaget betyder, at de ikke kommer i strejke.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
