Hvad rager det overhovedet BT, et arbejdsgiverorgan, der kun er til for pengene og arbejdsgiverideologi. Og som kun generer ordentlige mennesker, som sygeplejerskerne, der har sörget for, at danskerne har overlevet Toyota Corona-“krisen”. En påfört epedemi/ pandemi der kommer fra heroinhandler”Nato”-siden af atlanten! Luk BT §§
Siden sygeplejerskerne stemte nej til overenskomst og mæglingsforslaget, har der bredt sig et hylekor blandt forargede højrekræfter.
De er dybt fortørnede over, at sygeplejerskerne har brugt deres demokratiske ret til at forhandle overenskomst og sige nej tak til resultatet.
Folk, der plejer at sige, at det skal kunne betale sig at arbejde, siger nu, at så meget skal det heller ikke betale sig!
For et år siden blev de hyldet som coronahelte. Nu siges det, at en strejke vil få folkestemningen til at vende sig mod sygeplejerskerne.
Med andre ord – hvis du kræver din ret, er det slut med sympatien …
Dem, der har talt for at blande sig uden om Den Danske Model, når der er krævet et opgør med Tjenestemandsreformens lønkløft, blander sig nu skamløst i konflikten. De håner sygeplejerskerne for at kræve en løn, der bare nærmer sig den indsats, de gør, og den uddannelse, de har.
De kalder strejken for udsigtsløs, for de har ikke fantasi til at forestille sig, at nogen regering vil skabe fair vilkår.
Medier, politikere og højreorienterede tænketanke forsøger bevidst at skabe splid mellem sygeplejerskerne og andre lavtlønnede grupper: Hvorfor skal de have, når de andre ikke har fået, lyder det let gennemskuelige argument. Samtidig er de ikke for fine til at manipulere med tallene.
Hertil kommer, at hylekoret består af folk, der selv tjener betydeligt mere for et arbejde, der gør langt mindre gavn.
Folk, der plejer at sige, at det skal kunne betale sig at arbejde, siger nu, at så meget skal det heller ikke betale sig!
Der er med andre ord tale om benhård klassekamp.
Man kan naturligvis ikke adskille strejken fra den politiske magt. Det er Folketinget og regionerne, der sætter rammerne om økonomien for sundhedsvæsenet. Men ikke kun. Det er i høj grad også EU, der presser hospitalerne og sundhedsvæsenet.
EU-kommissionen har krævet nedskæringer i det offentlige sundhedsvæsen ikke mindre end 63 gange de sidste 10 år og flere gange talt for løntilbageholdenhed i den offentlige sektor. Samtidig sætter finanspagt og budgetlov stramme grænser for det offentlige forbrug. Bag nedskæringspolitikken ligger et ønske om at privatisere dele af sundhedsvæsenet.
De strejkende er altså oppe imod stærke kræfter. Derfor har de brug for al den støtte, de kan få. Det er en faglig og politisk kamp for rimelige arbejds- og levevilkår og for et sundhedsvæsen, der fungerer.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.