Rundt om Palæstina
Vores samfund bliver stadig mere kynisk og menneskefjendsk
Tillid, tryghed og sammenhængskraft er under voldsomt pres i en grad, hvor stadig flere ser alvorlige symptomer på et samfund, der på mange områder er ved at bryde sammen, skriver Ulf Harbo i denne blog.
|
Lige siden jeg kom ind i lokalpolitik i 2013, har sandheden og det at turde sige sandheden været min politiske metode og målsætning, fordi jeg som moralsk menneske tror på, at åbenhed og sandhed er den vigtigste værdi for os som civiliserede mennesker.
Det gav vældig store problemer for mig som nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem det første stykke tid, fordi der var en borgmester og 25 andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke var i stand til at se sandheden i øjnene. De ville ikke erkende, at vi behandlede syge og handicappede i vores jobcenter ulovligt, og derfor var de selvfølgelig heller ikke i stand til at gøre noget ved problemet.
Men sandheden blev gentaget og dokumenteret af undertegnede, berørte borgere, fagforeninger, læger med flere, og sandheden sejrede. Det skete kun et år efter, at daværende borgmester Jan Petersen for åben skærm til en valgdebat på TV2 Østjylland fik lov til blankt at afvise, at der foregik noget ulovligt på jobcentret i Norddjurs Kommune.
Sandheden er altafgørende
Jeg tror på, at en civilisations succes, fremkomst og fortsatte beståen er afhængig af, at dets ledelse er selvsikker nok til at offentliggøre hele sandheden, og at dets folk er rationelle nok til at acceptere hele sandheden.
Jeg mener med andre ord, at sandheden er i toppen af det etisk-moralske hierarki, som jeg ser som fundamentet for den succes, den vestlige verden har nydt både teknologisk, økonomisk og kulturelt de sidste århundreder siden den mørke middelalder, hvor kættere og videnskabsmænd og kvinder blev brændt på bålet.
Når sandheden ikke holdes i hævd, beskyttes, fremelskes og dyrkes, bliver vores samfund forrådt, forrået og selvmodsigende, hvilket er ekstremt skadeligt for alle dele af vores samfund. Det har blandt andet Dorthe Birkmose peget på med sine indsigter i, hvorledes omsorgstræthed, afmagt og moralsk stress skaber forråelse, det vil sige mere rå medarbejdere og medarbejderkultur, som beskrevet i bogen “Når gode mennesker handler ondt”.
Når man som mennesker handler i strid med egne grundlæggende værdier og indgår i en forrået kultur, giver man køb på det, man tror på, og den man er, ifølge Dorthe Birkmose.
Forråelse i samfundets top
Jeg vil påstå, at det ikke kun er på arbejdspladser blandt medarbejdere, at der kan være en forrået kultur. I toppen af vores samfund er der sket en voldsom forråelse. Den spreder sig som ringe i vandet og påvirker alle i vores samfund helt ned til, hvordan små børn opfører sig, har det og behandler hinanden. Det er en medvirkende årsag til den store stigning, der har været i uro, mistrivsel og psykiatriske diagnoser helt ned i børnehaveklassen.
Eksemplerne på, at samfundet i form af statsministre, regering, direktører og departementschefer ikke har tillid til befolkningens rationalitet og har løjet for befolkningen, er utallige.
Hvordan kan vi forvente, at børn, unge og alle os andre siger sandheden og opfører os ordentligt, når toppen af samfundet ikke fremstår som gode forbilleder og ikke står fast på idealet om at sige sandheden åbent, ærligt og redeligt?
Når jeg ser på, hvordan vi behandler børn, syge, handicappede, fattige, udsatte og ældre i vores samfund, må jeg sige, at vi i årtier har været et moralsk og åndeligt forarmet samfund.
Inden for fænomenologien tales der om kroppens og perceptionens primat. Men som civiliserede mennesker, der står på skuldrene af oplysningsfilosofiens idealer om frihed, lighed og broderskab i et demokratisk kulturkristent humanistisk samfund med folkestyre, mener jeg, at vi bør fokusere på sandhedens primat.
Altså det faktum, at sandheden og stræben efter sandhed er og bør være fundamentet for al vores samfundsmæssige debat, organisering og udfoldelse.
Idealet kommer for eksempel til udtryk ved ministeransvarsloven, hvor der direkte står, at ministre ikke må give urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.
Men også inden for al videnskab og jura er sandheden det filosofiske aksiom, det vil sige en grundantagelse, der anses som sand uden bevis og dermed fundamentet for, at de mange strukturer, organiseringer, love og regler virker.
Hvis ikke man er sandfærdig, begynder det hele at falde fra hinanden i mistillid, korruption og magtkampe uden ånd, evne og indsigt i, hvad der er sjælen i ethvert velfungerende og succesfuldt samfund.
Et moralsk og åndeligt forarmet samfund
Resultatet af et samfund, som bliver stadig mere usagligt, løgnagtigt og korrupt, er social ustabilitet, kriminalitet, bedrageri, misbrug, mistrivsel og meningsløshed.
Hvad bliver belønnet i vores samfund? Det gør trofasthed over for ens gruppe og stamme og det skiftende flertals ofte populistiske og stupide meninger. Det sker på bekostning af sandfærdighed, en åben og fri debat samt indsigt i vores fælles komplicerede virkelighed.
Populisme, polarisering og positionering er kommet til at fylde alt for meget på bekostning af det fælles projekt, det burde være sammen at organisere det bedst mulige samfund.
Det siges, at man kan bedømme et samfunds moralske og åndelige stadie ud fra, hvorledes dem, som har svært ved at klare sig selv, bliver behandlet.
Når jeg ser på, hvordan vi behandler børn, syge, handicappede, fattige, udsatte og ældre i vores samfund, må jeg sige, at vi i årtier har været et moralsk og åndeligt forarmet samfund, som bliver stadig mere kynisk og menneskefjendsk. Det er dårligt for vores samfunds generelle velstand og sammenhængskraft.
Vi er lige nu på et tidspunkt i vores civilisations udvikling, hvor tingene går stadig stærkere, og hvor tillid, tryghed og sammenhængskraft er voldsomt under pres i en grad, hvor stadig flere ser alvorlige symptomer på et samfund, der på mange områder er ved at bryde sammen.
Derfor er jeg også som udgangspunkt stærk modstander af enhver begrænsning af ytringsfriheden og ethvert forsøg på karaktermord, udskamning og social kontrol ved hjælp af personlige angreb funderet i politisk korrekthed, flokmentalitet og misforstået tolerance og inklusion af minoriteter.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
16. november 2023 | 09:13
