Kronik
Ambivalens i beskæftigelses-reformen
Jeg glæder mig over beskæftigelsesreformens fokus på frihed, tillid og reduktion af det skadelige pres. Men lokalt gør det ondt, at vi skal skære i kernen – i den faglighed og nærhed, der har gjort Norddjurs Kommune til et forbillede, skriver Ulf Harbo.
|
Den 2. marts 2026 sad jeg til møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget og oplevede på nært hold, hvordan den nye beskæftigelsesreform lander lokalt. Dagsordenen handlede næsten kun om implementering, opgavefrafald, prioriteringer og budgetreduktioner.
Samtidig blev vi præsenteret for resultaterne fra Kommunernes Landsforenings (KL’s) tværkommunale borgerundersøgelse på beskæftigelsesområdet, efterår 2025. Blandt 29 deltagende kommuner scorer Norddjurs bedst af alle.
Norddjurs topper, det vil sige er den bedste af alle 29 kommuner i fire ud af seks kategorier med højeste borgertilfredshed i denne undersøgelse og scorer over gennemsnittet i de to sidste kategorier.
Selv om intentionerne er gode, pålægges vi syv millioner kroner i årlige besparelser.
Det er ikke bare tal på et papir. Det er bevis på, at vores fokus på værdig sagsbehandling, respekt, hurtig afklaring af kronisk syge og meningsfulde tiltag virker. Borgerne føler sig set, hørt og behandlet med tillid. Her er højdepunkterne fra undersøgelsen:
Vi er simpelthen Danmarks bedste jobcenter målt på borgernes oplevelse.
Hvilket passer godt med, at vi også er Danmarks bedste jobcenter, hvad angår værdig sagsbehandling og rettidig afklaring af kronisk syge, da vi blandt andet i 2023 gennemgik 80 procent af alle sager med over to års varighed og tilkendte 250 førtidspensioner. I en årrække har vi desuden ligget i toppen med at afklare kronisk syge til varig forsørgelse, fordi vi som et samlet udvalg de sidste fire år har haft værdig sagsbehandling som hovedfokus, og jeg tilbage i 2014-16 fik ryddet godt op i jobcentret.
Dette er med andre ord resultatet af 12 års arbejde, hvor det er gået op og ned, men hvor undertegnede, og de sidste fire år hele det politiske udvalg, har insisteret på respekt frem for tvang, faglighed frem for proces og afklaring frem for evindelige ressourceforløb. Og det virker.
Men reformen, der træder i kraft trinvis fra februar 2026, har gode intentioner, som jeg varmt bakker op om. Den giver “reel frihed” til kommunerne: Pligten til et fast “jobcenter”-regime forsvinder, vi kan organisere os anderledes. Den fjerner mange proceskrav, afskaffer ressourceforløb og revalidering.
Afskaffelsen af revalidering er en skam, da det altid har været den bedste måde at få folk tilbage på arbejdsmarkedet på, men i de sidste plus 10-15 år er revalidering stort set ikke blevet brugt, så med det for øje giver det mening at fjerne det.
Reformen reducerer obligatoriske samtaler og – mest glædeligt – fjerner ni ud af ti sanktioner for borgere længst fra arbejdsmarkedet: de syge, psykisk sårbare, aktivitetsparate. Borgere skal ikke længere frygte at miste ydelsen, fordi de ikke magter et møde. Det er et kæmpe skridt mod værdighed og tillid.
Nationalt sparer vi 2,6-2,7 milliarder kroner varigt på den aktive indsats – penge, der frigøres til anden velfærd. For de 18 milliarder kroner årligt, der går til aktivering i mange kommuner, har ofte været brugt på en maskine, der presser, stresser og gør syge mennesker mere syge. Meningsløse forløb, tvungne praktikker, kontrolsamtaler uden mening. Reformen stopper det værste af det, og det er nødvendig oprydning, som jeg har kæmpet for i årevis.
Men lokalt gør det ondt. Vi i Norddjurs har brugt den begrænsede frihed til at skabe et bedre system: Borgerne føler sig set, medarbejderne brænder for opgaven, resultaterne taler deres eget sprog. Nu tvinges vi til at skære i kernen – i den faglighed og nærhed, der har gjort os til et forbillede. Selv om intentionerne er gode, pålægges vi syv millioner kroner i årlige besparelser – hvilket betyder reducering af 13 medarbejdere i netop det jobcenter, der scorer højest i landet. De dygtige kolleger, der har skabt tillid, nærhed og resultater, er nu i fare. Vi straffes for kvalitet, mens reformen rydder op i spild andre steder.
Den samme ambivalens oplever jeg også, når det gælder de unge: “Ungeløftet” får 100 millioner kroner årligt (150 senere), men oppositionen peger på nettobesparelser på 500 millioner kroner via afskaffelse af uddannelsespålæg og besparelser i specialtilbud, som gør, at det bliver sårbare unge, der spares på.
Så på den ene side glæder jeg mig over reformens fokus på frihed, tillid og reduktion af det skadelige pres. Men jeg er samtidig bekymret og vil kæmpe for, at de gode intentioner ikke underminerer de bedste lokale modeller. Vi skal bevare fagligheden og nærhed med færre hænder.
For det drejer sig om mennesker. Mennesker der går fra frygt til håb. Medarbejderne der brænder for opgaven. De unge der fortjener reel støtte.
Jeg vil fortsat arbejde for et godt jobcenter og en værdig sagsbehandling, også selv om der er cirka 10 procent færre medarbejdere i jobcentret i Norddjurs Kommune fremover.
Med venlig hilsen og tak for jeres opmærksomhed.
Ulf Harbo
Natur- og Velfærdslisten – Norddjurs
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. april 2026 | 09:52
