Organisationer med opsang
Super El Niño på vej
Meget tyder på, at hele verden vil komme til at tale om et før og efter ”super-El Niño’en 2026-2027”, skriver Jesper Petersen.
|
En såkaldt “super-El Niño” er under hastig udvikling i Stillehavet.
Allerede i maj meddelte flere vejrtjenester, at der var tegn på, at en særlig kraftig El Niño ville udvikle sig senere på året.
Af medierne døbt en super-El Niño, der med stor sandsynlighed vil hæve både Stillehavets samt den globale temperatur til historisk høje niveauer i de kommende måneder.
Sidstnævnte allerede rekordhøj.
Her i slutningen af august er temperaturen i det centrale og østlige Stillehav godt og vel 2,5 grader over det normale i et bredt bælte omkring ækvator.
El Niño opstår som følge af variationer i vindforhold og havoverfladetemperaturen i det tropiske Stillehav. Fænomenet forekommer uregelmæssigt og uforudsigeligt, oftest med to til syv års mellemrum. El Niño, hvis styrke og længde også varierer, påvirker vejret på hele kloden. Men især i troperne og subtroperne.
Når Stillehavets område med særlig varmt overfladevand udvides helt til Sydamerikas vestkyst og dér bremser for opstrømning af koldt, næringsrigt vand fra oceanets dyb, er verdens største hav på 167 millioner kvadratkilometer – en tredjedel af Jordens samlede overflade og næsten halvdelen af alt hav – i sin varme El Niño-fase.
Den kølige fase med meget varmt overfladevand begrænset til Stillehavets vestlige del kaldes La Niña.
Navngivet af gudsfrygtige fiskere
I 1600-tallet bemærkede peruvianske fiskere, at det normalt ret kølige og fiskerige vand langs Perus ækvatoriale kyst med mellemrum blev usædvanligt varmt, hvilket blandt andet fik de enorme ansjosstimer til at forsvinde.
Da opvarmningen af havet og de tomme fiskenet typisk toppede omkring ved juletid, hvor Jesusbarnet jo angiveligt blev født, gav fiskerne fænomenet navnet “El Niño”, på dansk “drengebarnet”.
Navnet er de katolske sydamerikaneres forsøg på at formildne El Niño, som spolerer deres fiskeri. Samt en såkaldt eufemisme; en formildende omskrivning af noget ubehageligt.
Ekstreme vejrbegivenheder så som voldsom tørke og medfølgende risiko for skovbrande i stor skala er således med sikkerhed i vente.
Dette års El Niño viser dog ikke tegn på at blive et fromt og uskyldigt barn, men derimod et jordisk voksenmonster af værste slags.
Under en gennemsnitlig El Niño stiger overfladetemperaturen i det østlige og centrale Stillehav med en halv grad eller lidt mere. En kraftig øger temperaturen med omkring 2 grader.
Det monumentale vejr- og klimafænomen er moniteret siden 1950. Fire gange er der registreret meget kraftige El Niño’er. Den kraftigste i 2015-2016 havde 2,6 grader varmere havvand end normalt. Det betød, at den globale månedstemperatur første gang oversteg Parisaftalens maksimumsgrænse på 1,5 grader, som det skete i februar 2016.
Den aktuelle og allerede meget varme super-El Niño forudsiges at øge Stillehavets overfladetemperatur med hele 3-4 grader med kulmination i november: Et niveau aldrig før set siden de systematiske målinger begyndte.
Uvejr forude
Ekstreme vejrbegivenheder så som voldsom tørke og medfølgende risiko for skovbrande i stor skala er således med sikkerhed i vente. Især i Sydøstasien, Ækvatorialafrika, Sydafrika, Amazonas og Australien.
Begivenheder a la ”Black Summer” (Sort Sommer) i 2019-2020, Australiens mest ødelæggende og omfattende skovbrandskrise i moderne historie. Over 180.000 kvadratkilometer brændte, mere end fire gange Danmarks areal.
Under den kraftige El Niño i 1997-1998 gik store dele af Sydøstasiens regnskove op i kvælende røg.
Årtier med omfattende skovhugst i verdens største regnskov, forvandlet fra biologisk paradis til udpinte burgerkvægafgræssede marker, har skabt frygt for, at Amazonas er tæt på et tipping point, hvor kæmpeskoven over få år kan ende som Sahara. Udtørring og brand skabt af en kombination af global opvarmning og en kraftig El Niño har muligvis potentialet til at udløse dette dommedagsscenarie.
I Caribien og USA kan man glæde sig over, at den nært forestående orkansæson næppe bliver voldsommere. Også herhjemme kan vi glæde os over, at Europa er det kontinent, som normalt er mindst påvirket af El Niño. Bortset fra Den Iberiske Halvø der kan se frem til mere voldsom regn.
Men da Europa alene som følge af den menneskeskabte globale opvarmning er det kontinent, hvor temperaturen stiger hurtigst, inklusiv i Middelhavet, ser vejrudsigten for resten af 2026 og 2027 dog heller ikke god ud her.
Meget tyder på, at hele verden vil komme til at tale om et før og efter ”super-El Niño’en 2026-2027”.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. august 2026 | 10:11
