Mindeord
Ekstremvarme truer millioner
Vi fik en forsmag på fremtidens sommervejr, da Danmarks knap 51 år gamle varmerekord den 27. juni blev slået med lidt over en halv grad. De alvorlige problemer forårsaget af de støt stigende globale temperaturer er endnu værre i verdens allervarmeste lande, skriver Jesper Petersen.
|
Vi fik en forsmag på fremtidens sommervejr, da Danmarks knap 51 år gamle varmerekord den 27. juni blev slået med lidt over en halv grad.
Varmen kom fra en usædvanlig europæisk monsterhedebølge, begyndt 10 dage tidligere på Den Iberiske Halvø, som langsomt bredte sig nordpå og lagde sig som en tung dyne over Nordvest-og Centraleuropa og senere Østeuropa – med et væld af nye europæiske varmerekorder i kølvandet.
Den 23. juni satte Frankrig ny national varmerekord med 44,3 grader i byen Pissos.
37 grader celsius lyder nu Danmarks nye maxtemperatur siden systematiske målinger begyndte herhjemme i 1874.
Og der gå med garanti ikke et halvt århundrede, før rekorden bliver slået næste gang. Formentlig sker det allerede senere på sommeren, eller til næste år. Hvilket der er flere gode – eller måske rettere, dårlige – grunde til.
Faktisk er noget, der ligner en gentagelse af junis hedebølge, mens dette skrives på vej op fra knastørre Sydvesteuropa. Om end det her i Danmark foreløbigt ikke forudsiges at blive meget over 30 grader frem til sidste uge af juli.
Men Frankrig og Den Iberiske Halvø oplever allerede nu igen alarmerende høje temperaturer.
Over 200.000 døde i Europa på fire år
Det kom som et chok for de fleste, da det med nogen forsinkelse blev oplyst, at 2003’s vesteuropæiske hedebølge havde forårsaget 15.000 varmerelaterede dødsfald. Især i Paris var mange ældre døde i deres brandvarme tagetagelejligheder.
Og de færreste havde nok forestillet sig at problemet 20 år senere ville have vokset sig mange gange større.
Men i sidste måned meddelte Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at over 200.000 er døde af varmerelaterede årsager i Europa de seneste fire somre.
191 millioner europæere blev i junis voldsomme hedebølge vurderet sårbare overfor temperaturerne på over 40 grader i flere dage i træk i en række lande.
De fattige overlades til at dø i et land, der hele tiden finder nye måder at svigte sine mest sårbare befolkningsgrupper på.
Vidya Krishnan, journalist
At varme uden sammenligning har vist sig at være en så dødelig følgevirkning af den globale opvarmning har overrasket.
Ud over at den menneskelige krop er mere sårbar overfor hedebølger end mange har været klar over, så er dårlig luftkvalitet på grund af røg fra det voksende antal naturbrande en anden stor, stille dræber, der følger med de støt stigende temperaturer.
Den 8. juli opsummerede DR’s klimaanalytiker Filip Knaack Kirkegaard i TV-Avisen Europas aktuelle naturbrandsproblem således:
– Situationen i Europa lige nu er, at der er 50 procent flere ildebrande, end man normalt vil opleve på denne tid af året. Og det værste er næsten, at i hvert fald den kommende uge, men måske også flere uger frem, ser ud til at blive meget tørre og meget varme i store dele af Europa.
Et rekordstort skovareal brændte i EU sidste år. Knapt 11.000 kvadratkilometer, svarende til lidt mere end Sjællands og Fyns areal tilsammen.
380 millioner indere truet af ekstremvarme
De alvorlige problemer forårsaget af de støt stigende globale temperaturer er endnu værre i verdens allervarmeste lande. Som for eksempel Indien, hvor klodens 50 varmeste storbyer på en enkelt dag i april alle lå dér – med temperaturer på omkring 45 grader.
Den 22. maj kritiserede den indiske journalist Vidya Krishnan, på det Qatar-baserede medie Al Jazeera, den indiske premierminister Narendra Modis fornægtelse af de menneskeskabte klimaforandringer samt hans regerings over- og middelklassebaserede samfundsudvikling uden hensyntagen til klima, bæredygtighed eller Indiens mange millioner fattige.
En rapport fra Harvard South Asia Institute konkluderer, at næsten 380 millioner indere lever under forhold, der overstiger den menneskelige fysiologis formåen.
Vidya Krishnan skriver:
“Den voldsomme varme, der rammer Indiens storbyer, forstærker eksisterende uligheder baseret på kaste, klasse og køn i fattige og marginaliserede samfund. De træløse gader ligger øde hen, bortset fra hjemløse og gadesælgere. De velhavende bevæger sig fra deres aircondition-hjem i aircondition-biler til aircondition-kontorer, -indkøbscentre og -skoler. De fattige overlades til at dø i et land, der hele tiden finder nye måder at svigte sine mest sårbare befolkningsgrupper på.”
Der er tre hovedårsager til, at verden står overfor et voldsomt katastrofescenarium, den perfekte storm:
- Afbrænding af fossile brændstoffer og et ekstremt overforbrug i den moderne verden (i Danmark forbruger vi 4-5 gange mere, end Jorden bæredygtigt set har ressourcer til).
- Voldsomt stigende havtemperaturer, som beskrevet i TV2-artiklen “Havet ”koger” omkring Europa”.
- Samt Stillehavsfænomenet El Niño (et bånd af varmt havvand, der udvikler sig med ujævne mellemrum. Opvarmningen af vandet har store konsekvenser for livet i havet og klimaforandringer, red.). El Niño forventes at udvikle sig historisk voldsomt senere i år med drastiske følger for verdens vejr – både i sidste halvdel af i år og ikke mindst i 2027.
”Vi har ikke set det værste endnu, vi skal være glade for hver dag det går godt”, skrev Vagn Lundbye i “Digte 1977”.
“Bare rolig, det skal nok blive meget værre”, lød det til nytår galgenhumoristisk fra Italiens premierminister Giorgia Meloni. Her møntet på den globale politiske situation.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. juli 2026 | 06:14
