Vil sikre fortsat organisering og viden om Unionen
Massive nedskæringer i Lolland Kommune kan koste støtte til børn i skolen, hjælp i hjemmet til ældre og tidlig behandling til udsatte familier.
Efter gentagne besparelser står kommunen med nye forslag, som dens egen forvaltning advarer kan skabe mere mistrivsel og medføre større udgifter senere.
Kommunen foreslår besparelser på omkring 188 millioner kroner om året, når alle tiltag er gennemført. Forslagene er endnu ikke vedtaget.
Budgetloven sætter rammerne for kommunernes økonomi
Siden 2014 har budgetloven sat loft over kommunernes samlede udgifter til blandt andet skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Folketinget fastlægger loftet, og overskridelser kan udløse økonomiske sanktioner.
I Lolland Kommune kommer de økonomiske begrænsninger oven i mange års befolkningsnedgang og lukninger af velfærdstilbud.
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har hævet kommunernes samlede udgiftsramme til service med 3,3 milliarder kroner i 2027.
KL erkender dog, at stigende udgifter på socialområdet fortsat presser kommunerne. Dette betyder helt konkret, at løftet ikke sikrer, at Lolland Kommune undgår nedskæringer.
Nedskæringer i Lolland Kommune kommer oven på tidligere lukninger
Lolland Kommune har ifølge sin egen redegørelse mistet over 10.000 indbyggere siden 2007.
Kommunen beskriver samtidig, hvordan tidligere besparelser allerede har ført til lukninger af skoler, plejecentre og kulturhuse. Dertil er kommunal vedligeholdelse blevet udskudt for at skaffe økonomisk råderum.
Et faldende indbyggertal reducerer indtægterne, mens kommunens bygninger, veje og geografiske afstande ikke reduceres tilsvarende. Kommunen forklarer en stor del af de økonomiske udfordringer med, at udligningssystemet, der har til formål til at balancere forskellene mellem kommunernes økonomier, ikke i tilstrækkelig grad afspejler situationen i Lolland Kommune.
– Vi har allerede tidligt i budgetprocessen sagt, at vi i byrådet tager ansvar for at finde de 200 millioner kroner, der skyldes faldende befolkningstal. Til gengæld må det være statens ansvar at håndtere de 300 millioner kroner, der skyldes en helt utilstrækkelig udligning, udtaler borgmester i Lolland Kommune, Marie-Louise Brehm Nielsen.
Lolland Kommunes problem er ikke kun udgiftsloftet. Kommunen mangler også penge til at betale for velfærden, selv om budgettet ligger 18 millioner kroner under KL’s tekniske serviceramme.
VIVE-professor Kurt Houlberg peger over for Altinget på, at de økonomiske udfordringer har været synlige i årevis, men at ubehagelige beslutninger blot er blev udskudt.
DR beskriver tilsvarende kritik af for sene økonomiske tilpasninger. Spørgsmålet om lokal økonomistyring kan imidlertid ikke stå alene, når løsningen bliver endnu færre velfærdstilbud.
Massive nedskæringer rammer børn og unge
På skoleområdet foreslås skolerne Østofte og Søllested lukket, og eleverne henvises til andre skoler i Maribo og Nakskov. Forslaget betyder helt konkret, at eleverne skal samles i 12 færre klasser, så der i gennemsnit bliver flere elever i hver klasse.
Samtidig foreslås det at fjerne kravet om to fagpersoner i indskolingens timer fra august 2027. Dette skal spare 2,3 millioner kroner i 2027 og 5,5 millioner kroner årligt fra 2028. Den enkelte skole kan fortsat vælge at have to voksne i timerne, hvis skolens økonomi altså tillader det.
Også børnenes fritidstilbud berøres. I skolefritidsordningen (SFO) foreslås det at ændre bemandingen fra én voksen per 16 børn til én voksen per 18 børn. Samtidig stiger den foreslåede månedstakst for en fuldtidsplads i SFO’en fra 1.828 kroner i 2026 til 1.877 kroner i 2027. Dette betyder, at forældre kan komme til at betale mere for et tilbud med færre voksne per barn.
Kommunen foreslår desuden at stoppe sit årlige tilskud på 300.000 kroner til Headspace fra 2028. Headspace er et gratis anonymt samtaletilbud, der hjælper unge mellem 12 og 25 år. Forvaltningen advarer dog om, at færre unge da vil få mulighed for at søge hjælp tidligt, hvilket i det lange løb kan medføre stigninger i udgifterne til specialiserede indsatser.
Samme modsætning findes i et forslag om en nedlæggelse af indsatsen for familier med rusmiddelproblemer. Besparelsen er på 1,2 millioner kroner årligt fra 2028. Kommunen advarer selv om senere opdagelse af problemer, øget mistrivsel blandt børn og senere behov for mere omfattende indgreb.
De massive nedskæringer i Lolland Kommune kan dermed svække den forebyggelse, som skal hjælpe børn, unge og familier, før problemerne vokser.
Ældre får mindre hjælp
Ældreområdet står over for en samling af plejecentre på tre steder i Maribo, Nakskov og Rødby samt omkring 30 færre plejeboliger. Dette indgår i de større budgetpakker, som TV 2 Øst har gennemgået.
Hjemmehjælpens rengøring foreslås som udgangspunkt ændret fra hver anden til hver tredje uge. Dette skal spare 900.000 kroner i 2027 og 1,2 millioner kroner årligt fra 2028. Kommunen skriver i sparekataloget, at nogle hjem dermed vil være mindre rengjorte.
Et tilbud om fortsættende træning (for ældre, red.) foreslås også nedlagt. Den årlige besparelse bliver 450.000 kroner fra 2028, selv om forvaltningen advarer om dårligere funktionsevne, tab af fællesskab og mulige merudgifter til pleje.
Lollands borgmester kræver mere hjælp fra staten
Lolland Kommune har fået 223 millioner kroner i statsligt særtilskud, men ifølge borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen mangler der stadig 110 millioner kroner for at få budgettet for 2027 til at hænge sammen. Hun afviser, at kommunen kan spare yderligere uden at fjerne eller alvorligt forringe grundlæggende tilbud til borgerne.
Borgmesteren kræver derfor mere hjælp fra staten og siger, at kommunen ellers må sættes under administration.
Læs mere
Vil du vide mere om de massive nedskæringer i Lolland Kommune, kan du læse mere her:
Budgetforslag 2027 til 2030 – Sammendrag ⏐ Klik HER
Sparekatalog – budget 2027 til 2030 ⏐ Klik HER
Budgetpakker 2027 og frem ⏐ Klik HER
Budgetforslag 2027 til 2030 – Bemærkninger og takstoversigt ⏐ Klik HER
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
