Skandinavisk deroute
Den svenske anklager har meddelt, at den svenske undersøgelse af sprængningen af Nord Streams gasledninger i Østersøen i september 2022 nu stopper. Begrundelsen angives at være, at det ikke er lykkedes at konstatere, at der var svenske borgere involveret eller sket skade på svenske interesser, "hvorfor der ikke er nogen svensk jurisdiktion i sagen". Uden de nødvendige retlige beføjelser ville de svenske myndigheder ikke fuldt ud kunne opklare forløbet.
I 70 års tid har de skandinaviske lande haft en helt særlig status globalt set. Med udgangspunkt i politisk pluralisme og solid folkelig opbakning til udbredt velfærd opbyggede de fire lande Danmark, Norge, Sverige og Finland nogle samfund, der vidt og bredt blev set som modeller til efterfølgelse.
Og i den internationale sammenhæng gik disse lande i spidsen med aktiv støtte til udviklingshjælp i den tredje verden og humanitær forståelse.
Sverige var som neutralt land kommet helskindet gennem Anden Verdenskrig og bevarede samtidig i almindelighed sympatien som tilflugtssted for jøder på flugt fra nazismens forfølgelse og med konkrete redningsaktioner ud af de tyske kz-lejre i krigens sidste faser.
Fra mine egne allerførste besøg i Sverige seks-syv år efter krigen husker jeg et rigt, fredeligt og velforsynet samfund, hvor man som dansker trods den dengang “stærke svenske krone” med fordel kunne foretage indkøb – for mit vedkommende ruskindsjakke og ishockeyskøjter med støvler på!
Jeg er overbevist om, at konklusionen bliver tilsvarende tilpasset hensynet til vores NATO-partnere og andre allierede som Ukraine.
Senere i livet hæftede jeg mig ved især Sveriges og Finlands freds- og mæglingsbestræbelser i internationale konflikter og de mange højtplacerede tillidsposter i blandt andet FN, som de to lande gennem årtier bestred. I den periode spillede disse to lande også fremtrædende roller i samarbejdet mellem de “allancefrie lande” som Schweiz, Østrig og Jugoslavien.
Trods Danmarks og Norges medlemskab af NATO faldt der også nogle (få) af den slags poster af til os: Norge en FN-generalsekretær og Danmark en FN-flygtningehøjkommissær.
Nedturen
Da den daværende amerikanske præsident Trump og hans regering for syv-otte år siden begyndte at omtale Sverige som et ufredeligt og farligt land at leve og færdes i, afviste de allerfleste det som “falske nyheder og bragesnak”.
Men bandeopgør, nedskydninger på åben gade og sprængninger af private hjem har de seneste år rent faktisk taget et sådant omfang, at utrygheden i “svenska folkshemmet” er blevet manifest.
Det politiske klima har det bestemt heller ikke godt.
Efter det seneste valg og regeringsskiftet er tidligere tiders brede tilslutning til, hvad der bør gøres, afløst af et meget dårligt forhandlingsklima.
Efter krigen i Ukraine og den svenske ansøgning om optagelse i NATO fremmer det heller ikke ligefrem den almene tryghedsfornemmelse, når højtstående militærfolk maner om, at beredskabet mod angreb udefra er så ineffektivt, at det i sig selv øger risikoen for russiske angreb.
Som bekendt er Finland allerede blevet “lukket ind” i NATO. Og at det meget snart sker for også Sverige, er der ingen tvivl om.
NATO-loyalitet
At det officielle Sverige for længst har fundet den rette “pagtoptræden” frem, fik vi vished for, da den svenske anklager for få dage siden meddelte, at den svenske undersøgelse af sprængningen af Nord Streams gasledninger i Østersøen i september 2022 nu stopper.
Begrundelsen angives at være, at det ikke er lykkedes at konstatere, at der var svenske borgere involveret eller sket skade på svenske interesser, “hvorfor der ikke er nogen svensk jurisdiktion i sagen”. Uden de nødvendige retlige beføjelser ville de svenske myndigheder ikke fuldt ud kunne opklare forløbet.
Se, havde det nu været i “gode gamle dage”, mon så ikke Sverige straks efter, at hændelsen indtraf i denne svenske økonomiske zone, retsindigt og ansvarligt havde sørget for, at kompetente FN-instanser havde forestået undersøgelserne, så det var blevet behørigt og uvildigt konstateret, hvilket af rygterne om henholdsvis russisk eller ukrainsk eller amerikansk ansvar for handlingen der talte sandt?
Den tilsvarende danske undersøgelse af sprængningen i vores økonomiske zone er nu i skrivende stund annonceret “næsten afsluttet”.
Jeg er overbevist om, at konklusionen bliver tilsvarende tilpasset hensynet til vores NATO-partnere og andre allierede som Ukraine.
Den skandinaviske deroute er i sandhed en uafviselig kendsgerning…
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
46% af 750.000 DKK
345.474 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
