Folketingsvalget marts 2026 – En farlig fuser
Der er intet i regeringsforhandlingerne, der varsler den nødvendige erkendelse af den blindgyde, dansk politik befinder sig i: Hvis forligene om genoprustning fastholdes, vil der opstå så alvorlige og nye belastninger af klima og miljøet, at de hidtidige langsigtede mål bliver umulige at overholde, skriver Bjørn Elmquist i denne blog.Det er nu lidt over en måned siden, at der blev stemt til et nyt folketing, og stemmerne blev talt op.
Valgdeltagelsen var lidt lavere end før og dermed efter danske forhold bestemt ikke prangende.
Det kunne de mange rørstrømske takketaler fra samtlige partiformænd m/k hen på valgaftenen ikke ændre på.
Men ikke desto mindre sagde de alle som én “tak til danskerne”, i stedet for nøgternt at takke den del af vælgerne, som havde stemt på det pågældende parti.
Og de respektive andele var bestemt heller ikke prangende. For Socialdemokratiet og Venstre simpelthen de laveste i over 100 år!
Tam og irrelevant valgkamp
Men den forudgående valgkamp var heller ikke relevant eller vedkommende.
Den manglede helt og aldeles debat om og problematisering af den basale og overordnede modsætning mellem forbedring af klima og miljø samt socialt velfærd på den ene side og på den anden side den militære genoprustning, hvor det afgående folketing og regeringen jo allerede har øremærket hundredvis af milliarder kroner til krudt, kugler og militært isenkram i de næste 5-10 år.
Valgkampen manglede debat om og problematisering af den basale og overordnede modsætning mellem forbedring af klima og miljø samt socialt velfærd på den ene side og på den anden side den militære genoprustning.
Der var sandt nok forslag og krav om forbedring af vilkårene for pension og om folkeskolen samt flere andre sociale forhold. Og drikkevandet, sprøjteforbud i landbruget og dyrevelfærd i grisestaldene blev også debatteret flittigt.
Men perspektiveringen udeblev, især ved venstrefløjens fatale loyalitet over for de seneste års brede oprustningsforlig.
Regeringsforhandlingerne
Endnu her i skrivende stund synes de mange møder i statsministeriet og på Marienborg ikke at have budt på noget afgørende gennembrud.
Og umiddelbart er der slet intet, der varsler den helt nødvendige erkendelse af den blindgyde, dansk politik befinder sig i: Hvis forligene om genoprustning fastholdes, vil den hidtidige klima- og miljøpolitik ikke “bare” være utilstrækkelig.
Men der vil opstå så alvorlige nye belastninger og forringelser af det globale klima og miljøet, at de hidtidige langsigtede mål bliver ganske umulige at overholde.
Der findes intet “grønt krudt og kugler” og heller ingen “grønne” produktionsmetoder på det område.
At vildfarelsen stadig er fuldt intakt, endog også hos et parti som Enhedslisten, fremgik af et indlæg den 19. april 2026 i netmediet Atinget skrevet af partiets klima- og energirådgiver med overskriften “S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid”.
Der stod bl.a.: “Hvis S, R og M virkelig står ved deres grønne valgløfter, skal de stoppe med at bejle til Venstre. Der er brug for at basere en regering på grønne kræfter, og de findes ikke hos Venstre. Samtidig står vi med et flertal bestående af partier fra Moderaterne til Alternativet, der har lavet seriøse udspil på grønne områder.
Udspil, der vil kunne genstarte Danmarks grønne omstilling, beskytte vores drikkevand og tage et opgør med vanrøgten af 30 millioner grise i svinestaldene.
Alligevel bejler både Socialdemokratiet, Radikale og Moderaterne stadig til højrefløjen. Og det er foruroligende, for det går direkte imod de tre partiers grønne løfter for Danmarks fremtid.”
Disse citerede betragtninger dokumenterer et så kraftigt “tunnelsyn”, at perspektivering og realitetssans fortrænges.
Men det overordnede dilemma må og skal erkendes. Velfærd og demokrati kan ikke fremmes ved militære midler.
Fred vindes ikke ved krig, men ved forhandlinger og gensidig forståelse og respekt, også for forskellighederne.
I tolerancens navn skal vores egen intolerance over for andres intolerance udøves ikke med destruktive, men konstruktive tiltag…
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.