Profit på velfærd i Danmark er blevet et dokumenteret mønster, hvor private aktører trækker millioner ud af sociale tilbud, samtidig med at kvaliteten er lavere, og kontrollen halter.
Et nyt studie fra Roskilde Universitet viser, at profitdrevne sociale tilbud oftere bliver sanktioneret, og i gennemsnit leverer lavere kvalitet end både offentlige og selvejende tilbud. Studiet er publiceret i tidskriftet Social Science & Medicine og bygger på landsdækkende data fra 2020 til 2024.
Samtidig dokumenterer flere opgørelser, at betydelige beløb trækkes ud af velfærden som udbytte.
Lavere kvalitet og flere sanktioner
Forskningen peger på en klar sammenhæng mellem ejerform og kvalitet. Ifølge studiet fra Roskilde Universitet bliver profitdrevne tilbud underlagt markant flere sanktioner fra tilsynsmyndighederne end andre tilbud.
Resultaterne er formidlet i Information, som beskriver, hvordan profitdrevne tilbud både scorer lavere på kvalitet og oftere bryder reglerne.
16 procent af de profitdrevne tilbud blev underlagt sanktioner i perioden 2020–2024 mod seks procent af de offentlige og ti procent af de selvejende tilbud.
Sanktioner spænder fra påbud og skærpet tilsyn til tvangslukning. De gives, når et botilbud ikke lever op til krav om kvalitet, bemanding eller økonomi.
Fakta: Ejerformer og profit i botilbud
Profitdrevne botilbud: Ejes af et anpartsselskab eller lignende og kan udbetale overskud til ejere. Dette betyder, at en del af de skattekroner, der finansierer sociale tilbud, ikke nødvendigvis bliver i velfærden.
Selvejende botilbud: Ejes af det enkelte botilbud. Skal som udgangspunkt reinvestere overskud i driften, eksempelvis i personale og den faglige indsats. Betegnes også som non-profit.
Offentlige botilbud: Ejes af kommune eller region. I meget få tilfælde statsejede. Skal som udgangspunkt reinvestere overskud i driften, eksempelvis i personale og den faglige indsats.
Samtidig scorer de profitdrevne tilbud lavest på kvalitet med en gennemsnitlig vurdering på 4,24 ud af 5.
Forskning peger desuden på, at muligheden for overskud kan medføre reducerede udgifter til personale og den faglige indsats.
Profit på velfærd betyder millioner i udbytte fra botilbud
Profit på velfærd er ikke en detalje på socialområdet, men en central del af økonomien.
Ifølge Fagbladet FOA har private botilbud på fire år udbetalt 212 millioner kroner i udbytte til sine ejere.
FOA’s gennemgang af socialtilsynets rapporter viser samtidig, at mindst 24 private botilbud i samme periode har overført mere end 155 millioner kroner til ejerne.
Sagerne handler også om prioriteringer. Socialtilsynet har blandt andet kritiseret et bosted for at udbetale en årsløn på næsten 1,7 millioner kroner til lederen. Dette er på niveau med statsministerens løn.
– Skal man kunne lave penge på udsatte borgeres dårligdom? Det mener vi ikke. Man gør samfundets svageste til en handelsvare. Det er vi principielt imod, har FOA’s næstformand Thomas Enghausen udtalt til Fagbladet FOA.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har i samme medie sagt, at niveauet for millionprofitter på botilbud er langt over grænsen.
Eksperter: Markedet kræver tung regulering
Et ekspertudvalg nedsat af Social- og Boligministeriet konkluderer i rapporten “Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet”, at botilbudsområdet ikke fungerer som et almindeligt marked.
Rapporten advarer om stigende udgifter og utilsigtede konsekvenser, hvis ikke der indføres omfattende regulering.
Samtidig viser evalueringen af det specialiserede socialområde, at styring og kontrol er utilstrækkelig i et system med mange private aktører. Det specialiserede socialområde omfatter velfærdsindsats for børn, unge og voksne med betydelig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Politisk konflikt om profit på velfærd
Spørgsmålet om profit splitter Folketinget.
Med beslutningsforslaget B 60 fra november 2024 foreslog Enhedslisten at stoppe profit på sociale tilbud og sikre, at overskud bliver i velfærden.
Regeringen og et flertal har valgt en anden linje. Aftaler fra 2021 og 2026 fokuserer på skærpet tilsyn og bekæmpelse af snyd og svigt, men indfører ikke et forbud mod profitudtræk.
I “Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” fra 2021 fremgår det, at socialtilsynet skal have øget indsigt i tilbuddenes økonomi. Tilsynet skal blandt andet vurdere, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Samtidig viser både tilsynssager og forskning, at problemerne langt fra er løst. Profitdrevne tilbud skiller sig fortsat ud med flere sanktioner og højere risiko for tvangslukning.
Kontrol halter, markedet vokser
Tilsynssager viser, at private tilbud oftere får kritik, og flere sager har ført til tvangslukninger af botilbud.
Samtidig vokser andelen af private aktører, hvilket forskyder balancen på socialområdet.
Dermed opstår en strukturel skævhed: Offentlige midler finansierer tilbud, hvor en del af pengene kan trækkes ud som profit, uden sikkerhed for tilsvarende kvalitet.
Profit på velfærd er en politisk beslutning
Debatten om profit på velfærd i Danmark handler i sidste ende om prioritering.
Forskningen dokumenterer lavere kvalitet. Tallene dokumenterer store udbytter. Rapporter dokumenterer behov for regulering.
Alligevel er profit stadig tilladt.
Spørgsmålet er derfor ikke, om problemet eksisterer, men hvorfor det fortsat accepteres.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
