Private botilbud spiller en central rolle på socialområdet. I dag drives flertallet af botilbuddene i Danmark af private eller selvejende aktører, mens kommunerne fortsat bruger store beløb på pladser uden for egne tilbud.
Ifølge rapporten “Kommunernes køb og salg af botilbud på voksenområdet 2018-2024” fra VIVE var kommunernes samlede nettodriftsudgifter til botilbud 25,4 milliarder kroner i 2024. Heraf gik 16 milliarder kroner til køb af pladser hos andre kommuner, regioner og private leverandører.
Både de samlede udgifter og udgifterne til eksterne køb er steget siden 2018. Andelen af botilbudsudgifterne, der går til eksterne køb, har samtidig ligget relativt stabilt på omkring 60 procent.
Botilbud er sociale tilbud til mennesker med handicap, psykiske lidelser eller andre omfattende støttebehov, som ikke kan klare sig i egen bolig uden støtte.
Der findes især to typer botilbud i serviceloven:
Tilbud til borgere, der i en periode har behov for omfattende støtte, for eksempel i forbindelse med behandling, rehabilitering eller afklaring af fremtidig bolig.
Botilbud til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende støtte i hverdagen.
Botilbud kan drives af kommuner, regioner, selvejende institutioner eller private virksomheder.
Kilde: Serviceloven §§107 og 108.
Private og selvejende aktører spiller en central rolle på botilbudsområdet i Danmark. En stikprøve baseret på 60 botilbud fra Tilbudsportalen viser, at cirka 62 procent drives af private eller selvejende aktører. Kommunale tilbud udgør omkring 32 procent, mens regionale tilbud står for en mindre andel.
Stikprøven er foretaget på tværs af tilbud fra starten, midten og slutningen af listen på Tilbudsportalen. Denne giver et indblik i fordelingen af botilbud, men er ikke nødvendigvis repræsentativ for hele landet.
Dette betyder, at kommunerne i mange tilfælde er afhængige af eksterne leverandører. Dette gælder især, når borgere med omfattende støttebehov skal have en plads i et botilbud.
Udviklingen betyder, at mange kommuner i praksis køber pladser hos eksterne leverandører i stedet for at drive tilbuddene selv.
Når kommuner køber pladser uden for egne institutioner, kan tilbuddene være drevet af andre kommuner, regioner, private virksomheder eller selvejende institutioner.
Analyser af botilbudsområdet viser samtidig, at en stor del af kommunernes udgifter går til pladser uden for egne tilbud. I 2024 udgjorde de eksterne køb som sagt 16 milliarder kroner ud af de samlede 25,4 milliarder kroner.
Samtidig peger både kommuner og faglige organisationer på, at flere borgere i dag har omfattende og sammensatte støttebehov. Det øger efterspørgslen efter specialiserede botilbud og kan bidrage til stigende udgifter.
Udviklingen har samtidig sat gang i en debat om markedsgørelse på socialområdet.
Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen skrev i januar i en debatartikel på Kommunen.dk, at skattekroner på socialområdet bør gå til kvalitet og faglighed frem for profit.
Han advarede samtidig mod, at en stigende brug af private leverandører kan flytte fokus fra faglig kvalitet til økonomi.
Ifølge fagforeningen kan en udvikling mod et mere markedsbaseret socialområde betyde, at økonomiske hensyn i højere grad får betydning for, hvordan botilbuddene drives.
Stigningen i udgifter til botilbud er en del af en bredere udvikling på socialområdet, hvor kommunernes udgifter generelt er vokset markant gennem de senere år.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at især det specialiserede socialområde presser kommunernes økonomi. I KL’s nyhedsmedie Momentum siger KL’s formand Martin Damm:
– Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde vokser og vokser. Hvis det fortsætter, uden at vi gør noget, så vil presset på andre velfærdsområder bare blive ved.
De stigende udgifter til botilbud og kommunernes omfattende køb af pladser hos eksterne leverandører har gjort området til et centralt politisk stridspunkt i socialpolitikken.
Kommunerne anvender i dag en betydelig del af deres budget på pladser uden for egne tilbud, samtidig med at private og selvejende aktører driver flertallet af botilbuddene i Danmark.
Udviklingen rejser derfor et grundlæggende spørgsmål i socialpolitikken: Hvor stor en rolle skal private aktører spille i et af velfærdsstatens mest specialiserede og dyreste områder?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det har i årtier fungeret problemfrit med overvejende kommunale tilbud og sociale selvejende institutioner. Har der fx været private plejehjemsforeninger, har de været løbende underlagt social offentlig kontrol.
Privat profit er uforenelig med optimal social behandling, og skulle forbydes af sociale grunde.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
