USA afviser på det kraftigste Ruslands anklager om, at det står bag de seneste uroligheder i det centralasiatiske land Kasakhstan.
Her har 164 mennesker siden 2. januar mistet livet i sammenstød mellem demonstranter og politi. Umiddelbart skyldes demonstranternes vrede over, at prisen på gas næsten blev fordoblet ved nytårstid.
Senere kom det til skuddueller, efter at politistationer og regeringsbygninger blev stormet af demonstranter.
Uroen var forberedt på forhånd, og flere demonstrationsledere havde udenlandsk opbakning.
Sergei Lebedev, leder af sammenslutningen af tidligere sovjetstater (SNG)
– Der eksisterer nogle skøre russiske påstande om, at USA står bag urolighederne. Det er en absolut falsk påstand, og en del af den vanlige russiske kampagne for at desinformere, sagde pressesetalskvinde i Det Hvide Hus, Jen Psaki, søndag ifølge dagbladet New York Post.
“Inspireret udefra”
Torsdag havde Ruslands udenrigsministerium udtalt, at fremmede magter står bag uroen.
“Vi anser de seneste begivenheder som et forsøg på at underminere statens sikkerhed og integritet med magt ved at bruge trænede og organiserede væbnede formationer, der er inspireret udefra”, lød det fra Rusland.
Fredag udtalte den russiske ambassadør i USA, Anatoly Antonov, at han betragter uroen i Kasakhstan som “fremprovokeret af eksterne kræfter med mål om at forstyrre et lands sikkerhed og integritet”.
Lederen af sammenslutningen af tidligere sovjetstater (SNG), russeren Sergei Lebedev, skrev, at uroen “var forberedt på forhånd for at destabilisere situationen i landet, og at flere demonstrationsledere havde udenlandsk opbakning”.
- Kasakhstan er verdens niendestørste land og har verdens længste sammenhængende grænse. Er på størrelse med hele Vesteuropa.
- Nabolande er Rusland, Mongoliet, Kina, Kirgisien og Uzbekistan.
- Indbyggertallet: 16 millioner hvoraf cirka 63 procent er kasakhere.
- Hovedstaden hed tidligere Astana, men skiftede i 2019 navn til Nur-Sultan efter landets første præsident Nursultan Nazarbajev.
- Kasakhstan blev en sovjetrepublik, Kasakhiske SSR, den 5. december 1936. Kasakhstan var den sidste sovjetiske unionsrepublik, der erklærede sig selvstændigt. Det skete 16. december 1991.
- Religion: Sunnimuslimer.
Økonomi
- Er den rigeste af de centralasiatiske republikker.
- Kina er den største og vigtigste investor med 3,8 milliarder dollars om året.
- Men også USA og europæiske lande har investeringer.
- Er meget rigt på råstoffer, og har også betydelige mængder af uran, guld, kobber, sjældne mineraler, olie, naturgas og fosfat.
- Er verdens største producent af uran.
- Fattigdomsraten kan stige fra 8,3 procent til 12,7 procent på grund af coronakrisen og øge antallet af fattige med 800.000.
Et knudepunkt
- Medlem af den økonomiske blok, Shanghai-gruppen sammen med Kina, Rusland, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan.
- Et et centralt land i Kinas Silkevejsprojekt, og bliver kaldt et strategisk knudepunkt i regionen.
- Medlem af Den kollektive sikkerhedspagt CSTO – en militæralliance mellem Rusland og seks andre ex-sovjetiske republikker i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien.
- Sikkerhedspagten blev stiftet ved en traktat i 1992 og organisationen blev etableret i 2002.
- Medlemslandene i CSTO har forpligtet sig til at søge en fredelig løsning på konflikter.
- CSTO opererer på linje med NATO med en musketer-ed, hvorefter et angreb på en af medlemsstaterne ses som et angreb på alle medlemslande.
Kilder: steigan.no, Verdensbanken, leksikon.org
Også det cubanske udenrigsministerium fordømte den 9. januar de seneste voldshandlinger i Kasakhstan og udtrykte sin solidaritet med landets regering, skriver TV-stationen TeleSur.
Cubas udenrigsminister Bruno Rodríguez udtrykte i en tweet, at uroen blev “anstiftet af udenlandske kræfter for at undergrave og destabilisere den forfatningsmæssige regering i landet”.
Forsøg på farverevolution
Sergei Lebedev mener, at uroen var endnu et forsøg på “farverevolution” i en tidligere sovjetrepublik.
Med ordet farverevolution henviser han til USA og vestlige landes smag for at give regimeskifter navne efter farver og blomster – til eksempel Roserevolutionen i Georgien i 2003 og Orangerevolutionen i Ukraine i 2004-05.
En farverevolution er ifølge Sergei Lebedev et militærkup med en folkelig protestfacade.
Selv siger Kasakhstans præsident Kassym-Jomart Tokayev, at “20.000 bevæbnede, veltrænede banditter og terrorister” angreb storbyen Almaty, og han tilføjede, at der var mange udlændinge iblandt dem, og at de var kamptrænet i udlandet.
Senere sagde han på en videoforbindelse til sine kolleger i CSTO, at “formålet med angrebene – styret af en central kommando – havde til formål at gribe magten gennem et statskup.”
CSTO er regional kollektiv organisation for sikkerhed, som består af landene Rusland, Armenien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan.
Han hentydede til, at stærkt religiøse elementer med islamistisk ideologi fra Centralasien og Mellemøsten var drivende i uroen. To politibetjente blev halshugget under uroen, melder Kasakhstansk stats-TV og tilføjer, at samlet set mistede 12 politibetjente livet.
Mere end 1000 mennesker blev såret over hele landet.
Russiske tropper til Kasakhstan
Rusland har sammen med seks andre tidligere sovjetrepublikker sendt anslået 3000 soldater til Kasakhstan for at skabe ro. Tropperne er inviteret af Kasakhstans præsident.
De russiske tropper er allerede ved at blive trukket tilbage, melder præsidentkontoret i Kasakhstan, og resten vil være ude inden 10 dage, da roen nu har sænket sig over landet.
“USA har gavn af uroen”
Su Chang, forsker ved instituttet for russiske, østeuropæiske og centralasiatiske studier ved det kinesiske akademi for samfundsvidenskab, siger til dagbladet Global Times, at “udefrakommende kræfter” sagtens kan have fremmet urolighederne.
“Hvem ville have mest gavn af optøjerne? Sandsynligvis USA og Vesten. Kasakhstan deler grænser med både Kina og Rusland, og Biden-administrationens strategiske formål er at undergrave Kina og Rusland. Når Kasakhstan ender i kaos, vil stabiliteten i hele regionen blive påvirket, siger Su.
Den kinesiske provins Xinjiang ligger umiddelbart op til Kasakhstan mod øst. Her støtter USA – hvad de selv kalder – uighurernes frihedskamp mod centralmagten Kina.
Desuden løber Kinas silkevejsprojekt igennem netop Xinjiang og Kasakhstan.
Da USA trak sig fra Afghanistan i august, forudså flere kilder, at da USA er ved at tabe terræn, omstrukturerer de sig og “rykker østpå”. Målet er at gøre sig klar til et opgør med et fremstormende Kina. Derfor øges den militære tilstedeværelse andre steder i Centralasien, udtalte formanden for Kommunistisk Parti, Lotte Rørtoft-Madsen, til Arbejderen i august.
Kasakhstan er det vigtigste centralasiatiske land midt mellem Rusland og Kina og med Afghanistan og Iran mod syd. Det er verdens 9. største land og har verdens længste grænseområde omkring sig. Den norske redaktør Pål Steigan fra portalen steigan.no beskriver landet – som han besøgte sidste år – som ekstremt vigtigt med stor geostrategisk betydning.
Også allieret med USA
Kasakhstan beskrives bredt i medierne som en tæt allieret med Rusland, men landet har også været en vigtig allieret for USA. Amerikanske virksomheder har store interesser i landet, blandt andet i olieprojektet Tengizchevroil, der er en såkaldt joint venture, hvor Chevron ejer 50 procent og Exxon Mobil 25 procent.
Det er netop afsløret, at den amerikanske præsident Joe Bidens søn, Hunter Biden, har tætte forbindelser med Kasakhstans tidligere efterretningschef Karim Massimov, der blev arresteret i sidste uge og anklaget for højforræderi i forbindelse med uroen, skriver det britiske dagblad Daily Mail.
USA har også støttet mange ngo’er i årevis.
Ifølge en artikel fra det russiske sputniknews.com er der 38.000 aktive ngo’er i Kasakhstan, og størstedelen af dem er finansieret af USA og europæiske lande i form af tilskud og donationer.
Den amerikanske National Endowment for Democracy (NED) – som USA’s udenrigsministerium hvert år støtter med 100 millioner dollars – støttede sidste år ngo’er i Kasakhstan med over en million dollars. Storbritannien har tæt kontakt til og har finansieret over 85 ngo’er.
Forståelig vrede
Den udløsende faktor for uroen i Kasakhstan startede den 2. januar og kan meget vel være påskud for, at grupper indledte angreb på byen Almaty og regeringskontorer og politistationer, antyder den svenske ugeavis Proletären.
Den 2. januar blev prisloftet på flydende naturgas ophævet. Det anvendes som bilbrændstof i Kasakhstan. Prisen steg til næsten det dobbelte.
“Der er bestemt ingen mangel på grunde til, at arbejdere og de fattige i Kasakhstan protesterer”, skriver Proletären.
Den 4. januar gik oliearbejderne Tengizchevroil-værkerne i det vestlige Kasakhstan i strejke mod gaspriserne. De fik støtte fra minearbejderne i Karaganda-regionen, og en generalstrejke i hele mineindustrien blev en realitet.
Arbejderne krævede samtidig lavere pensionsalder og ret til at danne egne fagforeninger og til at strejke.
Protesterne spredte sig hurtigt til Almaty og andre dele af landet, oplyser Den Socialistiske Bevægelse i Kasakhstan, der betegner sig som kommunistisk. Bevægelsen er som Kasakhstans Kommunistiske Parti forbudt.
Kasakhstans præsident fyrede under urolighederne regeringen og suspenderede prisstigningerne på gas.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
