Ikke dømt for chikane
Sores Bilikan er blandt de 45.000 kurdere, der bor i Danmark. Her er han talsmand for Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (FEY-KURD).
Sores Bilikan er oprigtigt nervøs for, at den spritnye aftale mellem Tyrkiet, Sverige, Finland og NATO, indgået tirsdag aften i denne uge, kan betyde, at masser af tidligere politiske fanger, der nu bor i Norden, kan blive udvist til uhumske tyrkiske fængsler.
Jeg får allerede flere sms’er fra politisk aktive kurdere, bosat i Sverige, som er oprigtigt bange for at blive udleveret til Tyrkiet.
Sores Bilikan, talsmand for sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark (FEY-KURD)
Tirsdag aften blev regeringerne i Sverige, Finland og Tyrkiet enige om en aftale, der efter alt at dømme betyder, at Sverige og Finland snart bliver optaget i NATO.
Den tyrkiske præsident Recep Erdoğan sagde efter mødet, at han havde fået, hvad han ønskede sig gennem forhandlingerne, citerer nyhedsbureauet AFP.
Voldsom kamp mod kurderne
Erdoğan meddelte på et efterfølgende pressemøde, at han nu støtter, at Sverige og Finland kan blive en del af NATO. Erdoğans krav var, at de to nordiske lande skulle lade være med at huse kurdiske “terrorister”, som han udtrykker det.
Tyrkiet blev selv medlem af NATO i 1952. Landets skiftende regeringer har i de seneste årtier ført voldsom kamp mod kurderne, der udgør en minoritet i blandt andet Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien.
Store grupper af kurdere er flygtet eller immigreret til Europa inklusive Norden.
Men nu er mange af dem i fare med den nye aftale, frygter Sores Bilikan.
Fare for at blive udvist
Aftalen i Madrid tirsdag taler konkret om, at Finland og Sverige skal arbejde sammen med Tyrkiet om “udleveringsbegæringer” af personer, mistænkt for terror. Udleveringer vil ske inden for rammerne af europæiske regler og de to landes love, udtaler NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg om aftalen fra Madrid.
Tyrkiet anser store dele af de kurdiske samfunds befolkninger i Tyrkiet, Irak og Syrien, hvor kurderne er politisk aktive for deres rettigheder, for at være “terrorister”. Det gælder også de kurdere, der er flygtet til lande som de nordiske.
– Jeg får allerede flere sms’er fra politisk aktive kurdere bosat i Sverige, som er oprigtigt bange for at blive udleveret til Tyrkiet. Beskederne er især fra tidligere politiske fanger, som nu kan risikere at blive udleveret. Det vil med garanti betyde tortur, eller de kan blive slået ihjel. Mindst af alt kan de få fængselsdomme på måske 30 år under usle forhold med sygdomme, fortæller Sores Bilikan.
Er du bange for, at også kurdere i Danmark er i fare med denne aftale?
– Ja, jeg er bekymret for sikkerheden for det kurdiske samfund her, da Danmark jo er et NATO-land. Det næste på programmet bliver garanteret en samlet nordisk samarbejdsaftale med Tyrkiet om at udlevere mistænkte “terrorister”.
Sores Bilikan er tydeligt berørt over aftalen.
Alene onsdag bad Tyrkiet Sverige om at udlevere 33 navngivne kurdere.
“Tyrkiet er statsterrorist”
Også svenske Marcus Jönsson, udenrigsredaktør for ugebladet Proletären, advarer i stærke vendinger mod aftalen, som Sveriges socialdemokratiske regering indgik med Tyrkiet. Han giver ikke meget for, at den svenske udenrigsminister har udtalt, at hvis kurderne ikke er terrorister, har de intet at frygte med aftalen.
– Tyrkiet kalder jo alle kurdere, der er imod Erdoğan, for terrorister. Det er i virkeligheden Tyrkiet, som er en sand terrorstat, der agerer mod kurderne på kurdisk territorium og i Syrien. Dette er jo vanvittig dobbeltmoralsk og nærmest helt orwellsk, siger redaktøren til Arbejderen.
Selv sagde NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg efter Madrid-mødet, at NATO støtter Tyrkiet.
– Ingen NATO-allieret har lidt under flere brutale terrorangreb end Tyrkiet – herunder terrorangreb fra PKK, lød det fra Stoltenberg.
Kurdistans Arbejderparti (PKK) er en væbnet gruppe, der kæmper for en autonom kurdisk region og for kurderes rettigheder i Tyrkiet. Den tyrkiske regering, USA og EU opfatter PKK som en terrororganisation, selvom EU-domstolen i 2018 fastslog, at der ikke var beviser for, at PKK burde være på EU’s terrorliste, oplyser den tyske tv-station Tagesschau.
- NATO-topmødet i Madrid den 29.-30. juni samler stats- og regeringschefer fra NATO’s medlemslande og “nøglepartnere”.
- Det skal godkende NATO’s næste strategiske koncept, der skitserer dets mission i de kommende 10 år.
- Topmødet vil tage bestik af den nye “sikkerhedssituation” i verden og konkret diskutere “truslerne” fra Rusland og Kina.
Kilder: nato.int og No to NATO
– Ikke kun kurderne bliver ofre i denne aftale, men også demokratiet og menneskerettighederne, mener Marcus Jönsson.
Tyrkiet får svenske våben
Marcus Jönsson vender sig også imod, at aftalen taler om at fjerne svenske og finske restriktioner mod våbenhandel med Tyrkiet. Konkret står der, at de to nordiske lande skal “undgå restriktioner på våbeneksport og øge forsvarssamarbejdet”.
Aftalen betyder altså, at der kommer mere våbeneksport til Tyrkiet. Ifølge Marcus Jönsson er Sverige og Finland dermed blevet enige om at støtte statsterrorisme. Våbnene vil blive brugt mod kurderne i Syrien og Irak og også mod den syriske civilbefolkning.
– Tyrkiet får simpelthen grønt lys til atter at rykke ind i Syrien med flere svenske våben. Det er bedrøveligt, at vi skal eksportere våben til diktaturer i en situation, hvor visse politikere herhjemme taler så meget om truslen fra Rusland, siger Marcus Jönsson.
“Dobbeltmoralsk aftale”
Ifølge aftalen med Tyrkiet forpligter Sverige og Finland sig desuden til at afholde sig fra kontakt med den væbnede kurdiske gruppe YPG (Folkets forsvarsenheder i det nordlige Syrien). Tyrkiet påstår, at gruppen er en facade for det ulovlige PKK.
Konkret samarbejder YPG dog med USA i Syrien for blandt andet at bekæmpe ISIS.
Ifølge den nye aftale skal Sverige og Finland “demonstrere solidaritet med Tyrkiet i kampen mod al terrorisme”. På den måde lover Sverige og Finland at undgå at støtte en række kurdiske organisationer som YPG.
- North Atlantic Treaty Organisation.
- Oprettet i 1949.
- Medlemslande: 29.
- Partnerskabslande: 41.
- Hovedkvarter: Bruxelles.
Partnerskaber
- Partnerskab for Fred.
- Middelhavsdialog.
- Istanbul Samarbejdsinitiativ.
- Partner på tværs af kloden.
Militære missioner
- ISAF (International Security Assistance Force): 50.000 tropper i Afghanistan.
- KFOR (Kosovo Force): 5000 tropper i Kosovo.
- Operation Active Endeavour: Maritim overvågning i Middelhavet. Systematisk boarding af mistænkelige skibe.
- Operation Ocean Shield: Bekæmpelse af pirateri ud for Afrikas Horn.
- Støtte til Den Afrikanske Union (AU): Støtte til AU’s mission i Somalia i form af luftbro.
- Integreret luft- og missilskjold: NATO’s missilskjold er placeret i en række europæiske lande og på skibe i Middelhavet og Sortehavet. Den danske regering meldte i august 2014, at Danmark skal være en del af missilforsvaret. En eller flere danske fregatter skal udstyres med radarudstyr.
Militære styrker og udgifter
- NATO’s væbnede styrker (samlet for 2018): 2.2 millioner.
- Reservestyrker: 2.7 millioner.
- NATO’s militære budget for 2021: 1,61 milliarder euro.
- NATO vil oprette op til fem nye baser i Østeuropa.
- Militærudgifter som procentdel af BNP: 2,9 procent (USA: 4,1 procent, Danmark: 1,4 procent).
YPG har i dag et repræsentationskontor i Sverige. Men foruden at Sverige ifølge den svenske tv-station SVT nu, på opfordring fra Tyrkiet, iværksætter nye undersøgelser af arbejderpartiet PKK, så siger den nye aftale også, at Sverige skal afslutte alle kontakter med YPG.
Sores Bilikan kommenterer fnysende den nye aftale mellem Tyrkiet, Sverige og NATO.
– Det er jo fuldstændig dobbeltmoralsk at love kurderne – altså YPG – noget, fordi de har bekæmpet Islamisk Stat i Syrien – men så pludselig at hoppe fra en aftale og gå videre sammen med NATO, siger han.
“Mærkelig aftale”
Svenske Marcus Jönsson er også helt uforstående. Han kritiserer den socialdemokratiske svenske regering.
– Socialdemokratiet opfører sig meget mærkeligt i dette meget mærkelige politiske landskab. Men de balancerer på et knivsæg. De er parlamentarisk afhængig af en løsgænger i Riksdagen, nemlig Amineh Kakabaveh, men vil på den anden side ind i NATO for enhver pris, konstaterer svenskeren.
Amineh Kakabaveh er selverklæret socialist og marxist, der meldte sig ud af Vänsterpartiet i 2019. Siden har hun været tungen på vægtskålen i flere store politiske sager.
Da Magdalena Anderssons socialdemokratiske regering skulle godkendes i november sidste år, krævede Amineh Kakabaveh, at regeringen skrev under på en usædvanlig aftale, der udstikker skrappe retningslinjer for svensk mellemøstpolitik. Dette blev vedtaget før Ukrainekrigen og på et tidspunkt, hvor svensk NATO-medlemskab var utænkeligt.
Den aftale forpligter helt usædvanligt den svenske regering til at støtte kurdiske organisationer i det nordlige Syrien. Det er netop her, at blandt andre YPG og Syriens Demokratiske Unionsparti (PYD) er aktive. Aftalen taler om, at Sverige skal samarbejde mere med PYD, som Erdogan mener er søsterorganisation til det kurdiske arbejderparti PKK.
Men nu har piben altså fået en anden lyd.
Svenske Marcus Jönsson er “forbandet” over, at Sveriges udenrigspolitik “bliver bestemt af NATO og Tyrkiet”. Han mener, at “det ser ud som om, det er USA og NATO, der bestemmer, hvilke fjender Sverige og Finland skal have”.
– Ja, der findes åbenbart ingen svensk selvstændighed og suverænitet længere, hvor vi uafhængigt kan beslutte egen udenrigspolitik og selv bestemme, hvilke lande der bliver solgt våben til, slutter han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
