Udtalelse
Sverige: Det svenske parlament, Riksdagen, har vedtaget en lov, der giver USA’s militær adgang til 17 baser i Sverige. Seks af Riksdagens partier stemte for aftalen – kun Vänsterpartiet og Miljöpartiet stemte imod.
Baseaftalen, eller DCA-aftalen som den også kaldes, omfatter fly- og flådebaser samt baser for landsoldater, og de 17 baser ligger spredt ud over Sverige. USA får ret til at udstationere både civilt og militært personale samt våben, ligesom de kan gennemføre militære øvelser.
Der er i første omgang ikke tale om at bygge nye baser. I stedet får USA adgang til eksisterende svenske baser, hvor de får ret til at opføre nye bygninger til militære formål samt bygninger som forretninger til soldaterne.
Aftalen er kontroversiel – blandt andet fordi det amerikansk personel, både civilt og militært, ikke er omfattet af svensk lovgivning, men amerikansk. Amerikanske militære fly, fartøjer og køretøjer vil frit kunne bevæge sig rundt i Sverige, og de svenske myndigheder har ikke ret til at kontrollere dem uden USA’s samtykke.
Schweiz: Kun 78 lande samt seks organisationer har underskrevet den erklæring, som blev vedtaget på sidste uges møde i Schweiz om fred i Ukraine.
Schweiz og Ukraine havde inviteret 160 lande og organisationer til at deltage i mødet, der varede to dage. Kun 92 lande inklusive otte internationale organisationer deltog, heriblandt EU-kommissionen, EU-parlamentet og EU-rådet.
Store lande som Brasilien, Indien, Mexico, Saudi-Arabien, Sydafrika, Thailand og Forenede Arabiske Emirater har afvist at skrive under på erklæringen.
Klima: Den 13. juni sluttede FN’s klimamøde i Bonn, Tyskland, efter to ugers forhandlinger uden de store resultater, erkender FN.
– Vi har taget beskedne skridt fremad her i Bonn, [men] der er stadig for mange punkter på bordet … Vi har stadig et meget stejlt bjerg at bestige for at opnå ambitiøse resultater i Baku, sagde Simon Stiell, FN’s eksekutivsekretær for klimaforandringer, i sin afsluttende tale til mødet.
Mødet skulle blandt andet diskutere økonomisk kompensation for skaderne efter klimaforandringer. Heller ikke Greenpeace er imponeret over resultaterne.
– De rige industrilande talte længe om, hvad de ikke kan forpligte sig til, og hvem der ellers skal betale, men undlod at forsikre udviklingslandene om, at de har til hensigt at øge den økonomiske støtte betydeligt, siger Tracy Carty, ekspert i klimaforandringer hos Greenpeace.
Palæstina: Over 50.000 palæstinensiske børn i Gaza har behov for omgående medicinsk behandling for akut fejl- og underernæring, vurderer FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge UNRWA.
Organisationen udsendte lørdag en pressemeddelelse, hvori den blandt andet skriver:
“Med fortsatte restriktioner for humanitær adgang står folk i Gaza fortsat over for desperate niveauer af sult. UNRWA-teams arbejder utrætteligt for at nå ud til familier med hjælp, men situationen er katastrofal”.
Sydafrika: Det sydafrikanske parlament har genvalgt Cyril Ramaphosa som præsident. Bag præsidenten står en koalition, som består af African National Congress (ANC), Nelson Mandelas parti, det højreorienterede Demokratisk Alliance, som repræsenterer den hvide overklasse, der stod bag apartheidregimet, og partiet Inkatha Freedom Party.
ANC mistede sit absolutte flertal efter valget den 29. maj for første gang siden det første valg i 1994 efter apartheidstyrets fald.
To partier har afvist at indgå i koalitionen, det venstreorienterede Economic Freedom Fighters og MK-partiet der ledes af Jacob Zuma, tidligere leder af ANC.
Nu pågår arbejdet med at danne det, som ANC betegner som en national samlingsregering med de partier, der indgår i koalitionen.
USA: Midt under coronapandemien igangsatte USA’s forsvarsministerium Pentagon en hemmelig kampagne for at underminere Kina. Det afslører nyhedsbureauet Reuters.
Da pandemien var på sit højest i 2020, indledte Pentagon sin hemmelige kampagne for at miskreditere kinesiske vacciner i Filippinerne. “Formålet var at så tvivl om sikkerheden og effektiviteten af vacciner og anden livreddende hjælp, som blev leveret af Kina”, skriver Reuters.
USA’s militær oprettede falske internetkonti, der udgav sig for at være filippinere, førte antivaccinekampagne med blandt andet indlæg på de sociale medier, som kritiserede kvaliteten af kinesiske ansigtsmasker, testsæt og den første vaccine, der ville blive tilgængelig i Filippinerne – Kinas Sinovac-vaccine.
Reuters har fundet frem til mindst 300 konti på X, tidligere Twitter, som matchede beskrivelser, der blev delt af tidligere amerikanske militærfolk med kendskab til operationen i Filippinerne.
Chile: En kommunistisk borgmester i Recoletta, en kommune i hovedstaden Santiago de Chile, udgør en fare for samfundet. Derfor er borgmesteren Daniel Jadue nu sat bag lås og slå, en såkaldt præventiv detention, fordi han er til fare for samfundet, afgjorde en domstol mandag den 10. juni.
Jadue, som Arbejderen interviewede i 2021, har være borgmester i Recoletta siden 2021. Han bliver nu anklaget for bestikkelse og bedrageri mod staten i forbindelse med indkøb af sammenslutningen af kommuner med folkeapoteker, en organisation som Jadue oprettede i 2016.
Under covid-19-pandemien forhandlede foreningen og 170 kommuner om køb og salg af forsyninger og medicin til lavere priser.
Weekenden efter varetægtsfængslingen gennemførte flere hundrede mennesker en karavane til fængslet, hvor Daniel Jadue sidder indespærret, med krav om løsladelse og afvisning af anklagerne.
De mener, at Jadues eneste fejl er, at han forsøgte at ændre det nyliberale system ved at oprette folkeapoteker og skabe muligheder for, at folk kunne leve et værdigt liv.
EU: EU frygter ikke Kinas reaktion, efter at EU-kommissionen den 12. juni meddelte, at den vil indføre ekstratold på mellem 17,4 og 38 procent på kinesiske el-biler for at beskytte den europæiske bilindustri mod statsstøttet produktion af el-biler i Kina.
Det sagde EU-kommissionen, efter at Kina i mandags sagde, at landets myndigheder vil indlede undersøgelse af statsstøttet svineproduktion fra EU. Kina rejser nu de samme anklager om unfair statsstøtte til svineproduktion, som EU har rejst over for Kinas bilproduktion.
Sidste år udgjorde svinekød 17 procent af EU’s eksport til Kina, som er EU’s tredjestørste handelspartner på landbrugsområdet – kun overgået af Storbritannien og USA.
Kina: Søndag afsejlede det kinesiske hospitalsskib kaldet Fredens Ark fra Zhejiang-provinsen. Skibet, som tilhører den kinesiske befrielseshærs flåde, drager ud på ‘Mission Harmoni-2024‘.
Skibet vil blandt andet besøge Seychellerne, Tanzania, Madagaskar, Mozambique, Sydafrika, Angola, Republikken Congo, Gabon, Cameroun, Benin, Mauretanien, Djibouti og Sri Lanka for at yde lægehjælp til lokalbefolkningen. Det vil også lægge til i Frankrig og Grækenland.
De medicinske teams vil stille diagnoser og behandlinger for udbredte sygdomme gratis til rådighed for indbyggere, folk på kinesiske institutioner og oversøiske kinesiske borgere gennem klinikker ombord og på ambulatorier.
Skibet har en besætning på over 100 samt 17 kliniske afdelinger. Det er tiende gang, at skibet drager på Mission Hamoni. Siden 2008 har skibet besøgt 45 lande, og dets personale har behandlet over 290.000 mennesker.
Cuba: De alliancefrie landes bevægelse (NAM) kræver i en erklæring sammen med G77-gruppen og Kina, at USA fjerner Cuba fra sin liste over lande, der støtter terrorisme.
I erklæringen siger NAM, G77 og Kina, at USA’s inkludering af Cuba på sin terrorliste er en “uretfærdig og ubegrundet anklage, som tjener som påskud for at indføre yderligere ensidige tvangsforanstaltninger mod Cuba og har styrket den økonomiske, kommercielle og finansielle blokade mod det cubanske folk til et hidtil uset niveau.”
Landene i NAM og G77 kræver desuden, at USA stopper sin mere end 60 år lange økonomiske blokade og efterlever FN’s resolutioner.
G77 og Kina består af 134 lande, mens NAM omfatter 121 lande samt 18 observatører.
Ecuador: Den ecuadorianske højesteret har forkastet den højreorienterede præsident Daniel Naboas dekret 275. Et flertal af dommerne vedtog, at dekretet er i strid med forfatningen.
Dekretet skulle have indført undtagelsestilstand i dele af landet i det, som præsidenten kalder anden fase i hans krig mod organiseret bandekriminalitet og ville ophæve forfatningens garanti om hjemmets ukrænkelighed.
Dekretet skulle have omfatte syv af landets 24 provinser samt en række kommuner. Det er anden gang, at højesteretten afviser Noboas dekret om undtagelsestilstand.
Afvisningen af dekretet kommer, netop som regeringen bebuder, at den gradvist vil afskaffe statsstøtte til brændstof, selv om en række sociale organisationer har protesteret. Finansministeriet siger, at den vil give mellem 11 og 33 dollars om måneden, trods regeringen tidligere har lovet mellem 45 og 90 dollars om måneden.
Ecuador afskaffede i 2000 sin egen valuta sucre til fordel for den amerikanske dollar.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
