Ikke dømt for chikane
Der er en højspændt politisk situation i det sydamerikanske land Chile.
Den 21. november er der præsidentvalg og flere andre valg – blandt andet valg til kongressens to kamre. Samtidig arbejder en grundlovgivende forsamling på at skrive landets nye forfatning, som skal til folkeafstemning senest i sommeren 2022.
Forkvinden for den grundlovgivende forsamling kommer fra Chiles største gruppe af oprindelige folk, mapuche, der kæmper for deres rettigheder.
I sidste uge blev to mapucher dræbt af skud fra sikkerhedsstyrker, som Chiles præsident Sebastian Piñera indsatte, da han indførte undtagelsestilstand i det sydlige Chile.
Præsident Sebastian Piñera har sendt 2000 soldater udrustet med kampvogne, fly og skibe til det sydlige Chile og erklæret mapuchernes land i undtagelsestilstand.
Chile har 10 grupper af oprindelige folk. Den største er mapuche, hvis 1,8 millioner medlemmer lever i det sydlige Chile. Mapuchernes kamp for historiske rettigheder til jorden, kulturen og sproget er gennem alle tider blevet mødt med statsmagtens indgreb og undertrykkelse. Også de seneste godt 20 år hvor Chile siden ophøret af diktaturet under general Augusto Pinochet er blevet betragtet som et demokrati.
Mellem 2001 og 2018 blev mindst 15 mapucher dræbt, skriver dagbladet La Izquierda. Nu er antallet altså mindst 17.
De 155 medlemmer af den grundlovgivende forsamling vil formulere paragraffer i den fremtidige grundlov, som rummer landets oprindelige folk på en ligeværdig måde, siger forsamlingens forkvinde Eliza Loncon.
Den grundlovgivende forsamling ønsker at skabe en plurinational stat, som respekterer de oprindelige folks ret til selvbestemmelse og råderet over sine territorier, siger hun ifølge nyhedsbureauet.
– Militarisering er ikke den rigtige vej frem, siger Loncon, i anledning af at præsident Sebastian Piñera har sendt 2000 soldater udrustet med kampvogne, helikoptere, fly og skibe til den sydlige del af Chile og erklæret mapuchernes land i undtagelsestilstand.
Læs også
Valgkamp om samme politiske temaer
Kampen om indholdet i Chiles nye grundlov indgår også som centrale spørgsmål i den igangværende valgkamp.
Centrum-venstrekræfterne, som ved valget til den grundlovgivende forsamling i sommeren 2021 vandt mere end to tredjedel af pladserne, ønsker at gøre op med den racistiske og nyliberale arv efter diktaturet under Pinochet.
Det handler om at sikre lige og gratis adgang til uddannelse og sundhed, sikre alle ældre en pension til at leve af og rulle en række privatiseringer tilbage igen.
Det gælder således el- og vandforsyningen, som blev privatiseret under Pinochet og stadig er det.
Der er syv kandidater, som deltager i kampen om at blive Chiles næste præsident. Det er den 32-årige Gabriel Boric fra venstrealliancen Apruebo Dignidad, som kan oversættes til “Ja til værdighed”.
Apruebo Dignidad fører ifølge alle meningsmålinger. Den seneste fra instituttet Data Influye giver Boric 32 procent af stemmerne. Nummer to er imidlertid den højreradikale Jose Antonio Kast fra Det Republikanske Parti med 27 procent. Højrekræfterne er dog i stærk i fremgang, skriver det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.
De andre kandidater ligger langt efter med 13 procent til nummer tre.
Der er ikke udsigt til, at nogen kandidat får over 50 procent af stemmerne den 21. november, og derfor ventes der en anden valgrunde den 19. december mellem de to, som får flest stemmer – altså efter alt at dømme mellem Boric og Kast.
- Finder sted den 21. november.
- Omkring 15 millioner vælgere skal vælge ny præsident for en fireårig periode fra 2022 til 2026.
- Der skal også vælges 155 medlemmer af Deputerkammeret og 27 ud af 55 medlemmer af Senatet.
- Endelig skal der vælges 302 medlemmer til landets regionsråd.
Præsidentvalget
- Syv kandidater er opstillet. De førende kandidater er:
- Gabriel Boric opstiller for Den Brede Front/Ja til Værdighed. En valgalliance som blandt andet omfatter Chiles Kommunistiske Parti.
- José Antonia Kast opstiller for Det Republikanske Parti. Kast tilhører den ekstreme højrefløj. Er imod en ny forfatning og har erklæret sin støtte til Augusto Pinochets fascistiske militærkup i 1973.
- Yasna Provoste opstiller for Kristendemokraterne og placerer sig i midten af chilensk politik. Har været undervisningsminister under den socialdemokratiske præsident Michelle Bachelet.
- Sebastían Sichel, konservativ kandidat for den nuværende præsident Piñeras parti.
- Får ingen af kandidaterne over 50 procent af stemmerne, skal der være omvalg den 19. december mellem de to kandidater, der får flest stemmer.
Den siddende præsident Sebastian Piñera kan ifølge Chiles valglov ikke genopstille. En præsident kan kun sidde i en periode, men efter en pause kan en kandidat genopstille, og Piñera har tidligere været præsident fra 2010 til 2014. Han er imidlertid nu så upopulær i befolkningen, at han ikke ville have nogen chance for at vinde et valg. Han er en af Chiles rigeste personer med en formue på 2600 millioner dollars ifølge erhvervsmagasinet Forbes.
Den aktuelle vrede mod Piñera er vokset på grund af afsløringer i de såkaldte Pandora-papers. Dokumenterne viser, at Piñera har tjent millioner på salg af to miner og en havn samt løfter til erhvervsfolk om at forhindre fredning af et område, der er værdifuldt for tømmerselskaber og storbønder.
Ifølge Prensa Latina skal Piñera have tjent 152 millioner dollars, og afsløringerne kan føre til, at Kongressen har besluttet at afsætte ham, inden hans mandat udløber til marts 2022.
33.000 chilenere med til at formulere politiske krav
Valgfronten Apruebo Dignidad, som opstiller Gabriel Boric til præsidentposten, omfatter Frente Amplio (Den Brede Front), grønne lokallister, Chiles Kommunistiske Parti samt en række bevægelser og organisationer.
Boric og hans valgfront har i starten af valgkampen taget den chilenske befolkning med på råd. Der er afholdt talrige konsultationer og møder, hvori 33.000 personer fra alle dele af det store og langstrakte land har deltaget i at formulere den politik, som skal blive til ’Det Nye Chile’.
– I modsætning til det de andre kandidater har gjort, så har vi inviteret befolkningen med, siger Gabriel Boric.
– Dette program er skabt af det chilenske folk gennem de sociale kampe som del af opbygningen af et anderledes samfund, som er mere retfærdigt, mere lige og mere solidarisk, lyder det fra Boric.
Han var for få år siden selv en af lederne i den studenterbevægelse, der gennem langvarige kampe og strejkeaktioner i alliance med fagbevægelsen lagde grunden til det politiske opbrud, som i dag er i gang i Chile.
Chiles cirka 15 millioner vælgere skal den 21. november ud over præsidenten for perioden 2022 til 2026 også vælge 155 medlemmer til Deputeretkammeret og 27 senatorer. Desuden skal der vælges 302 regionsrådsmedlemmer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
