Læserbrev
Chiles højrefløj er i chok efter weekendens valg til en grundlovgivende forsamling, der skal skrive en ny forfatning. Den skal erstatte den nuværende nyliberale forfatning fra 1980, som Chiles daværende diktator general Augusto Pinochet fik gennemført under det 17 år lange diktatur fra 1973 til 1990.
Den nyvalgte forsamling består af 155 valgte medlemmer, hvoraf 17 er valgt blandt Chiles 10 oprindelige folk. Forsamlingen har nu et år til at udarbejde en ny forfatning, som kan forlænges med yderligere tre måneder. Forslaget skal vedtages med to tredjedeles flertal i den grundlovgivende forsamling, hvorefter det skal vedtages ved en folkeafstemning.
Dette er begyndelsen på en markant ændring i den måde, vi laver politik på. Protestbevægelsen, feministiske strejker og sociomiljøbevægelser er kommet for at blive.
Irací Hassler, nyvalgt borgmester i Santiago
Landets højreorienterede præsident Sebastian Piñera og hans valgalliance Vamos por Chile havde håbet på at vinde mindst en tredjedel af mandaterne i den grundlovgivende forsamling, der har 155 pladser.
Det ville nemlig have givet partiet magt til at blokere for forslag, som partiet er imod. Men sådan gik det ikke. Vamos por Chile – Fremad for Chile – fik ganske vist flest stemmer, som blev omsat til 37 pladser, skriver Chiles valgkommission Servel.
Vamos por Chile består af fire højreorienterede partier. Sebastian Piñeras parti Renovacion National fik 15 mandater og blev overhalet af Union Democratica Independiente, som fik 17, Evolucion Politic fik fem mandater, mens det sidste parti ingen fik.
Derfor tabte højrefløjen
Ifølge den argentinske marxist Atilio Borón er der tre årsager til højrefløjens store nederlag, der kommer blot seks måneder før det ordinære præsident- og parlamentsvalg i slutningen af november.
For det første Sebastian Piñeras katastrofale håndtering af covid-19-krisen. For det andet regeringens brutale undertrykkelse af de folkelige protester mod Sebastian Piñeras nyliberale økonomiske politik i 2019, som førte en folkeafstemning i 2020 om, hvorvidt Chile skulle have en ny forfatning. For det tredje en ny bevidsthed om årtiers nyliberale udplyndring af befolkningen, skriver Atilio Borón i det argentinske dagblad Pagina12.
Nummer to ved valget blev den kommunistisk ledte valgalliance Den brede Front. Den består af seks partier og fik 28 mandater. Chiles Kommunistiske Parti fik syv mandater, partiet Revolucion Democratica fik ni, på tredjepladsen kom Convergencia Social med seks.
Nummer tre blev den såkaldte centrum-venstre-alliance La Lista Apruebo. Valgalliancen består af syv partier, hvoraf det socialdemokratiske Chiles Socialistparti er det største med 15 mandater i den grundlovgivende forsamling.
Men hovedparten af de valgte til den grundlovgivende forsamling er slet ikke medlem af et parti.
Kommunister vinder hovedstaden
Også ved regionalvalget, som fandt sted samme weekend, tabte højrefløjen, mens Den Brede Front gik frem.
I hovedstaden Santiago de Chile vandt Chiles Kommunistiske Parti borgmesterposten. Den 30-årige økonom Irací Hassler fik over 38 procent af stemmerne og slog dermed den siddende borgmester fra Sebastian Piñeras parti.
– Det er en sejr for social og politisk enhed, sagde Santiagos kommende borgmester ifølge det britiske dagblad The Guardian.
– Dette er begyndelsen på en markant ændring i den måde, vi laver politik på. Protestbevægelsen, feministiske strejker og sociomiljøbevægelser er kommet for at blive, tilføjede hun.
I Recoleta, en forstad i det nordlige Santiago, genvandt Chiles Kommunistiske Parti borgmesterposten. Daniel Jadue, der også er partiets præsidentkandidat, fik 64 procent af stemmerne, mens hans nærmeste konservative rival fik knap 24 procent.
Læs også
I kystbyen Valparaíso vest for hovedstaden var der genvalg til Jorge Sharp, fra Demokratisk Revolution, som er en af partierne i Den Brede Front.
Mens Macarena Ripamonti Serrano fra samme parti vandt borgmesterposten i Viña del Mar. Den brede Front vandt også borgmesterposterne i Ñuñoa, Maipú og Valdivia.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
