Mask Off Maersk
På mandag begynder FN’s klimatopmøde COP29 i Baku, Aserbajdsjan.
På topmødet, der vil løbe frem til den 24. november, venter et stort økonomisk slagsmål mellem rige og fattige lande.
Verdens udviklingslande i det globale syd kræver at blive kompenseret for konsekvenserne af klimaforandringer, som først og fremmest er skabt af de rige lande i det globale nord.
Hvis COP’en handler om geopolitik frem for klimapolitik, er jeg bange for, at de fattigste landes interesser bliver glemt.
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp
Hvis det globale syd skal have en chance for at virkeliggøre løfterne om grøn omstilling og samtidig forhindre de værste konsekvenser af klimakrisen, skal der penge på bordet.
Derfor kræver verdens fattige lande sammen med klima- og ulandsorganisationer over hele kloden, at de rige lande fra næste år begynder at betale for de tab og skader, som de fattige lande oplever allerede nu på grund af naturødelæggelser, tørke, oversvømmelser og voldsomme storme.
Afgørende topmøde: Pengene skal findes
En af de danskere, der rejser til Aserbajdsjan for at følge klimatopmødet på tætteste hold, er klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg, der kalder topmødet “afgørende”:
– Det er egentligt meget simpelt: Vi står over for en klimakrise, og hvis den skal håndteres, er der en regning, der skal betales. Hvis ikke vi finder pengene, kan vi ikke betale for klimakampen, pointerer Mattias Söderberg.
Han fortsætter:
– Det er vigtigt at huske, at klimaregningen ikke forsvinder, blot fordi man ikke finder pengene. Regningen bliver blot sendt videre til de fattigste og mest sårbare lande og til fremtidige generationer, der ikke vil have noget andet valg end at betale for de skader, klimaforandringer kommer til at skabe.
Han frygter, at de vigtige forhandlinger om, hvordan klimakrisen skal bekæmpes, risikerer at blive trumfet af geopolitik, sikkerhedspolitik og finanspolitik.
– Det er nærliggende at tro, at et klimatopmøde primært handler om klima, men sandheden er, at det handler om meget mere. COP’en risikerer at handle mere om fremtidens magtbalance end om klima, advarer Mattias Söderberg og uddyber:
– Hvis COP’en handler om geopolitik frem for klimapolitik, er jeg bange for, at de fattigste landes interesser bliver glemt. De har ikke meget at sige, når supermagterne tørner sammen. Jeg håber derfor, at alle lande husker, hvorfor de tager til Baku. Det er klimakrisen, de skal håndtere, og de er nødt til at gøre det i fællesskab. Danmark deltager, som altid, i EU’s delegation. EU er dog svækket denne gang. Vi har en ny Kommission og et EU-formandskab, som ikke har klima som en topprioritet.
Risiko for hårdknude
Også ulandsorganisationen CARE kræver op til topmødet flere penge på bordet fra de rige lande i det globale nord:
– COP29 er et afgørende øjeblik for den fremtidige klimaindsats og for klimaretfærdigheden. På klimatopmødet skal verdens lande blive enige om en økonomiske aftale for de næste års globale klimaindsats, og der er meget på spil. Hvis ikke de rige lande lever op til deres ansvar og skruer gevaldigt op for klimabistand, som matcher behovene i udviklingslandene, så er der risiko for, at forhandlingerne går i hårdknude, siger klimarådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen CARE John Nordbo til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Det bliver helt afgørende, at de rige lande kommer udviklingslandene i møde, når der forhandles om særligt penge til klimatilpasning og til kompensation for de tab og skader, som udviklingslandene lider på grund af klimaforandringerne. Verdens mest sårbare befolkninger står over for katastrofale konsekvenser, hvis ikke den nødvendige finansiering sikres nu.
John Nordbo understreger, at de rige lande fra 2025 skal øge klimabistanden gradvist, så de i 2030 betaler 1000 milliarder dollar årligt.
– Beløbet skal afspejle de reelle behov i de fattigste og mest klimaudsatte lande, og det skal gives som bistand, ikke lån, for ikke at belaste i forvejen gældsramte lande yderligere. Det er afgørende, at klimabistand ikke betales med udviklingsbistanden, men betales i tillæg til den, påpeger han.
Greenpeace: Forurenerne skal betale
Miljøorganisationen Greenpeace er ikke i tvivl om, hvor de mange milliarder til at bekæmpe klimakrisen skal findes: De store forurenere skal ikke kunne undslippe deres ansvar for at betale for den skade og ødelæggelse, de har forårsaget.
– I lyset af de enorme overskud, stigende udledninger og store menneskelige lidelser i forbindelse med klimaskabte ekstreme vejrforhold, har de moralske, økonomiske og miljømæssige argumenter for at få industrien for fossile brændstoffer og andre sektorer med store udledninger til at betale aldrig været stærkere, siger Jasper Inventor, Greenpeace Internationals delegationsleder til COP29.
Han mener, at det er helt afgørende, at verdens ledere bliver enige om at afsætte midler til, at verdens fattige lande kan forebygge klimaforandringerne.
– Vi opfordrer til at sikre, at det nye finansielle mål bliver et vendepunkt for at holde den fossile brændstofindustri og andre store forurenere ansvarlige – ikke et frikort til dem, der er mest skyldige i klimaødelæggelsen, fortsætter Jasper Inventor.
Det haster
Det haster med klimahandling.
Den første såkaldte Global Stocktake – en rapport om klimaets udvikling, der blev fremlagt på det seneste klimatopmøde (COP28) – viser, at den globale udledning af drivhusgasser skal reduceres med omkring 43 procent inden 2030 og 60 procent inden 2035. Det er nødvendigt, hvis verden skal nå i mål med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader og dermed undgå de værste konsekvenser af klimakrisen.
For nylig viste den såkaldte Emissions Gap-rapport fra FN’s Miljøprogram (UNEP) og tal fra Det Internationale Energiagentur, at verden sakker langt bagud i kampen for at nå målene i Parisaftalen.
Da Parisaftalen blev vedtaget, blev landene enige om, at de nationale klimaplaner skal revideres hvert femte år for at sikre, at det nationale klimaarbejde hele tiden bliver opjusteret. I begyndelsen af næste år skal alle lande have revideret deres nationale klimaplaner.
– Det er helt åbenlyst, at klimaambitionerne i alle lande skal skrues op, hvis ikke vi skal passere 1,5 graders-målet fra Parisaftalen. Jeg håber derfor, at COP29 vil blive brugt som løftestang for at sætte mere ambitiøse mål i de nationale klimaplaner, som alle lande er forpligtet til at revidere i starten af det nye år, siger klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg.
Han uddyber:
– Hvis temperaturen stiger langt over 1,5 grader, er jeg bange for, at vi vil se meget store og dramatiske klimakatastrofer. For fattige og sårbare lande som Sydsudan og Malawi er grænsen allerede nået, og det er uhyggeligt at forestille sig en verden, hvor det bliver endnu varmere, med endnu større oversvømmelser og endnu længere tørkeperioder.
I et land som Sydsudan er oversvømmelser blevet værre i løbet af de seneste år, da Sydsudan i stigende grad lider under konsekvenserne af klimaforandringerne. Oversvømmelser rammer hvert år mellem 750.000 og mere end en million mennesker og tvinger halvdelen af dem til at forlade deres hjemland til fordel for højere beliggende områder, skriver UNICEF.
Klimakrisen får gæld til at stige
Klimakrisen og de rige landes manglede vilje til at betale deres klimagæld betyder, at afrikanske lande syd for Sahara risikerer at må gældsætte sig for yderligere én billion dollar det næste årti, medmindre verdens rige lande betaler deres klimagæld og sikrer midler til, at landene kan sætte gang i grøn omstilling, tiltag mod tørke, oversvømmelser og andre konsekvenser af klimakrisen.
Det viser en rapport, som netværkene Debt Justice og Climate Action Network International har udgivet.
De fattige lande – der bliver ramt hårdest af klimakrisen – er samtidig de lande, der har mindst ansvar for klimakrisen.
Siden industrialiseringen tog fart i år 1750, har de europæiske lande været ansvarlige for 22 procent af den globale CO2-udledning, viser en opgørelse fra Our World in Data.
USA er historisk set ansvarlig for 25 procent af de globale CO2-udledninger. Landene i Afrika er til sammen, historisk set, blot ansvarlig for tre procent af CO2-udledningerne.
Fossile lobbyister
Forud for klimatopmødet opfordrer otte danske ngo’er i et åbent brev, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at lade industriens lobbyister blive hjemme.
I brevet advarer NOAH, Fossilfri Fremtid, Rådet for Bæredygtig Trafik, Plastic Change, Det Fælles Bedste, CRAC, Bedsteforældrenes Klimaaktion og Global Aktion ministeren mod at lukke fossilindustrien ind i varmen ved at tage lobbyisterne med til COP29 i Aserbajdsjan.
I brevet peges der direkte på de virksomheder, der deltog i sidste års klimatopmøde. Den danske delegation bestod blandt andet af følgende virksomheder:
– MAN Energy Solutions, der producerer udstyr til indvinding af olie og gas.
– Nature Energy, der er en del af olie- og gasgiganten Shell. Andel, der sælger fossilgas.
– Energinet, der transporterer fossilgas. FLSmidth, der producerer udstyr til drift af kulminer. Samt Ørsted, der bruger fossilgas.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
