Følgende artikel er en renskrevet tale af Marc B. Sanganee, Arbejderens ansvarshavende redaktør, holdt den 5. september. Her gik store dele af den danske venstrefløj sammen i en moddemonstration i København, hvor den radikale højrefløj samme dag havde indkaldt til demonstration for remigration. Alle fotos i artiklen er taget af Henning Husum.
Jeg er glad for at se så mange mennesker i dag. Det er jeg, fordi vi står her for at sige fra over for racisme og remigration.
Remigration er et begreb, der kommer fra det yderste højre, nærmere bestemt den nyfascistiske organisation Generation Identitær. Det er altså et fascistisk begreb, der deler folk op på baggrund af etnicitet og i praksis vil smide folk ud af landet, hvis man ikke er hvid.
At der overhovedet findes personer i Danmark, der går ind for denne ideologi, bør skræmme enhver, der har åbnet en historiebog.
Men i dag er det ikke kun fascisterne i Generation Identitær, der bruger begrebet remigration. Begrebet har sneget sig ind i det danske Folketing, hvor både Dansk Folkeparti og Borgernes Parti har brugt det i deres politik.
På den måde er klokkeklar fascistisk politik officielt inde på Borgen.
Hvordan er det blevet muligt?

Årtier med hadefuld islamofobi har rykket grænserne for, hvor langt til højre dansk mainstreampolitik kan gå:
Der er den racistiske ghettolov, der smider folk ud af deres hjem afhængig af, om der er for mange såkaldt ikke-vestlige beboere i området.
Der er en flygtningepolitik, der krænker menneskerettighederne og har set børn, der er flygtet fra krig, bo på udrejsecentre omringet af pigtråd.
Der er den vedvarende støtte til apartheid-Israel, der retfærdiggøres ved, at Israels folkemord på palæstinenserne jo blot er at forsvar mod “de farlige muslimer”.

Islamofober forsøger at retfærdiggøre diskriminationen mod muslimer ved at sige, at der jo bare er tale om kritik af en religion.
Men i praksis er der ikke forskel på islamofobien og racisme. Hadet mod muslimer er forfærdeligt i sig selv. Men det smitter også af på alle andre med anden etnisk herkomst end dansk.
Selv er jeg ikke fra en muslimsk familie, men fordi jeg er brun, blev jeg også kaldt perker og Muhammed-tegning i skolegården.
Dørmanden sagde også til mig, at jeg ikke måtte komme ind på natklubben.
Politiet stoppede også mig på gaden for at tjekke, om jeg havde narkotika gemt oppe bag nosserne.
Når jeg poster på Facebook vælter det også ind med kommentarer, der siger, at jeg skal rejse hjem.
Og min far bliver også betegnet som en ikke-vestlig indvandrer, hvilket på grund af ghettoloven kan have betydning for, hvor han kan få lov at bo i det her – mere og mere reaktionære – land.

For racisterne er i sidste ende ligeglade med, om du rent faktisk er muslim.
Med begrebet remigration har dansk mainstreampolitik taget endnu et skridt mod højre. Fra islamofobisk og racistisk politik til decideret nyfascistisk politik.
I den forbindelse vil jeg slutte af med at opfordre alle til at organisere sig med mennesker, der aktivt bekæmper fascismen.
Historien har nemlig vist os, at man ikke kan tie fascismen ihjel. At man ikke bare kan stemme sig af med fascismen.
Fascismen skal knuses!

Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

