Den 19. november 2021 sagde den indiske premierminister Narenda Modi, at “[Vi] har besluttet at trække alle tre landbrugslove tilbage”. Premierministeren henviser til de tre love om privatisering af landbruget, der blev hastet igennem parlamentet i 2020.
I talen, hvor han erklærede tilbagerulningen, sagde Modi til bønderne, at de “skulle rejse tilbage til [deres] hjem, marker og til [deres] familier. Lad os starte på en frisk”. På intet tidspunkt indrømmede Modi, at hans regering har vedtaget lovgivning, der påvirker de bønder, der nu i et år har protesteret imod påtvungne love, negativt.
Det virker sandsynligt, at Modi ikke vil opgive sin politik om privatisering af landbruget, men derimod vil vende tilbage til det samme i en ny indpakning.
– Vores regering har handlet i bøndernes interesse, og det vil vi fortsætte med, insisterede han.
Jubel over sejren
Forestillingen om, at Modis BJP-ledede regering skulle have “handlet i bøndernes interesse” var ikke genkendelig for de protesterende bønder. For at forstå bøndernes og deres organisationers perspektiv, interviewede jeg Dr. Ashok Dhawale, landsformanden for All India Kisan Sabha (AIKS) – en af bøndernes hovedorganisationer – og en af lederne af Samyukta Kisan Morcha (SKM), Forenet Front for Bønder.
- Er en indisk historiker, redaktør og journalist.
- Er skribent og chefkorrespondent hos Globetrotter og direktør for Tricontinental: Institut for Socialforskning.
- Er ikke-hjemmehørende gæsteprofessor ved Chongyang Institute for Financial Studies, Renmin University i Kina.
- Har skrevet flere end 20 bøger, herunder The Darker Nations og The Poorer Nations. Hans seneste bog er Washington Bullets, med en introduktion af Evo Morales Ayma.
Dhawale sagde til mig, at Modis løfte om at trække de tre landbrugslove tilbage er et klassisk eksempel på “lidt for lidt og lidt for sent”. Det er “for lidt”, fordi Modi kun imødekom det ene af bøndernes krav (tilbagerulning af lovene), men ikke listen af øvrige krav, som blandt andet inkluderede etableringen af en robust struktur for minimumsstøttepris (MSP); det er “for sent”, fordi 700 bønder i løbet af det sidste års protester har mistet livet på grund af afsavnene forbundet med strejken og regeringens undertrykkelse.
– Dette er kun anden gang inden for de sidste syv år af sin regeringstid, at Modi er blevet tvunget til at gøre et ydmygende tilbageskridt, fortalte Dhawale mig.
– Første gang var i 2015, da han blev tvunget til at trække jorderhvervelsesloven (fra 2013) tilbage, også her som resultat af en landsdækkende bondeprotester.
Siden han kom til magten i 2014, har han fremmet en politisk agenda for at overlade indisk landbrug til de store grossister. Men bønderne kæmpede imod ham dengang, og kampen fortsætter stadig nu.
Indtil videre har bønderne ikke forladt deres protestlejre trods Modis tale den 19. november.
– De bliver, hvor de er, indtil disse forhadte landbrugslove faktisk bliver trukket tilbage af parlamentet, sagde Dhawale, og indtil deres øvrige krav bliver [imødekommet]. Over hele landet jubles der på den ene side over, at en del af kampen er vundet. Men der er også en beslutsomhed omkring, at kampens øvrige retfærdige krav skal medgives.
Hvorfor Modi overgav sig
Ifølge Dhawale er der adskillige grunde til, at Modi besluttede at trække de tre landbrugslove tilbage. Den første er de kommende regionalvalg i de tre stater, der grænser op til Indiens hovedstad Delhi: Punjab, Uttarakhand og Uttar Pradesh.
I løbet af de seneste måneder har BJP set sine vælgere svinde under suppleringsvalgene i Haryana, Himachal Pradesh og Rajasthan – hvor det ikke gik godt for BJP. De seks stater i Nordindien, hvor valg enten allerede har fundet sted eller snarligt finder sted, ligger nær Delhi, og det er disse stater, som mange af de bønder, der har taget del i demonstrationerne på grænsen til Delhi, kommer fra.
Lederne af BJP følte, at partiet ville lide væsentlig tilbagegang, hvis demonstrationerne havde fortsat, ikke blot blandt bønderne og arbejderklassen, men også i dele af Indiens middelklasse.
Det vigtigste er at fokusere på, sagde Dhawale, den aktuelle kamp og beslutsomheden hos bønderne.
For eksempel organiserede bønderne en Kisan Mahapanchayat (et stormøde for bønder), indkaldt af SMK, hvor fremmødet var overvældende. Tonen under stormødet var ophedet, og bønderne var tydelige angående, at de ikke kun kæmper en kamp imod de tre landbrugslove, men imod hele BJP-regeringens håndtering. Protesternes hovedbudskab var at kæmpe for et sekulært og socialistisk Indien, en vision i diametral modsætning til Modis højreradikale Bharatiya Janata parti, Hindutvas, ideologi.
- Den 26. november 2020 var Indien vidne til verdenshistoriens største strejke bestående af 250 millioner arbejdere.
- Med strejken krævede de blandt andet en ende på privatisering af flere sektorer, som den højreradikale BJP-regering har igangsat.
- Samme dag marcherede titusindvis af bønder til New Delhi, hvor de slog lejr udenfor byen på landevejene ind til hovedstaden.
- Her har de siden blokeret vejene i protest mod nye love, der privatiserer landbrugshandlen.
- Regeringen ønsker at forhandle, men bønderne accepterer ikke andet end en komplet tilbagetrækning af de nyliberale love.
- På Indiens nationaldag den 26. januar 2021 indtog bønderne New Delhi, hvor de besatte Det Røde Fort.
- Der var voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranterne, hvorunder en demonstrant mistede livet.
- Regeringen har flere steder lukket for vand, elektricitet og internet for at bryde oprøret.
- Men oprøret breder sig til hele Indien. Samme dag som bønderne indtog Delhi, var der massive protester i landets andenstørste by Mumbai.
- Den 6. februar oprettede bønder i hele Indien vejblokader på de indiske landeveje.
- Den 26. marts markerede bønderne, at deres oprør havde varet fire måneder, ved at gennemføre strejke og blokader på tværs af Indien.
Kampen begyndte at tage fart i løbet af september. SKM indkaldte til en generalstrejke (Bharat Bandhi) den 27. september over hele Indien, den tredje af slagsen i løbet af det sidste års bondeprotester. Den var “den mest succesfulde af de tre”, sagde Dhawale, idet millioner af mennesker deltog.
En måned senere, den 18. oktober, blokerede bønderne jernbaner (Rail Roko) på tværs af landet i reaktion mod BJP-regeringen, som uden held havde forsøgt at udnytte religiøse forskelle til at skabe splid mellem bønderne.
På trods af Modis udmelding om tilbagerulning af landbrugslovene planlægger tusindvis af bønder at samles ved Delhis grænser 26. november, på årsdagen for bøndernes revolte, og flere demonstrationer i solidaritet vil blive gennemført rundt omkring i landet. I optakten til dette mødtes ledere fra bøndernes organisationer den 22. november, efterfølgende Modis indrømmelse, til et stort Kisan Mahapanchayat i Lucknow (hovedstaden i den indiske delstat Uttar Pradesh) for at forpligte sig til at fortsætte kampen.
– Stemningen af sejr og beslutsomheden var smitsom, fortalte Dhawale.
Endnu uafklarede spørgsmål
I årrækken mellem 1995 og 2018 har 400.000 indiske bønder begået selvmord, 100.000 af dem siden Modi kom til magten i 2014, fortæller Dhawale.
Deres død kan direkte forbindes med landbrugskrisen i Indien, som er forårsaget af, at statsregulering til fordel for bønderne er blevet indskrænket, samt af konsekvenser af klimakatastrofen.
Den indiske regering bad i 2004 den højtestimerede videnskabsmand M. S. Swaminathan om at lede The National Commission on Farmers (NCF). I 2006 havde kommissionen udgivet fem skelsættende rapporter med en lang liste af vigtige anbefalinger.
- Ifølge India Brand Equity Foundation lever 58 procent af Indiens 1,3 milliarder indbyggere af landbrug.
- Indien er verdens andenstørste producent af ris, hvede, sukkerrør, bomuld, jordnødder, frugt og grøntsager.
- Alligevel lever 25 procent af verdens underernærede i Indien.
- 21 procent af Indiens befolkning har kun 12,50 kroner at leve for om dagen.
- Familier i landbruget havde en gennemsnitlig indkomst på 10.218 rupee om måneden, hvilket svarer til omkring 900 kroner i 2018-2019 ifølge den indiske regerings egne opgørelser. Det er 316 rupees (knap 28 kroner) mindre end landets gennemsnitlige indkomst i samme periode.
- I 2019 begik flere end 10.000 mennesker i landbrugssektoren selvmord ifølge regeringens data.
Kilder: CNN, WFP
Næsten ingen af anbefalingerne er dog blevet implementeret af de efterfølgende regeringer. Den ene af anbefalingerne var at øge og styrke MSP (minimumspriser, red) til bønderne. Regeringernes manipulationer har ikke forbedret situationen for bønderne, tværtimod; en nylig undersøgelse viser, at indkomsten for landmændene er faldet.
Bønderne ved, hvad de ønsker, og de har sagt det klart: Prisstøtte, lånefritagelser, tilbagerulning af elprisstigninger, ophævelse af arbejdsloven, støtte til brændstoffer. Ifølge Dhawale er det disse anliggender, der “er roden til landbrugskrisen og bøndernes massive forgældelse. Det fører til selvmord blandt bønderne og tvangsauktioner af landbrugsjorde”.
– Hvis bønderne skal dyrke vores føde, og de selv skal have føde på bordet, må bøndernes krav imødekommes, sagde Dhawale. Dette er ikke blot et opråb for indiske bønder. De indiske bønder kæmper fortsat en kamp, som de deler med bønder i hele verden.
Artiklen er produceret af Globetrotter. Oversættelse: Karoline Enevold.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
