Tale
På trods af covid-19-restriktioner så Europa talrige demonstrationer på Arbejdernes Internationale Kampdag den 1. maj, hvor hovedemnet var covid-19-pandemiens konsekvenser for arbejderklassen.
Selv om langt størstedelen af demonstrationerne foregik fredeligt, var situationen højspændt i byer som Berlin, Paris, Torino og Istanbul. Her kom politi og demonstranter i voldsomme sammenstød med hinanden.
Berlin
I Berlin deltog omkring 30.000 mennesker i protester på den internationale kampdag, hvor over 20 forskellige demonstrationer blev afholdt, og over 5600 betjente indsat.
Ifølge Berlins tv-station RPP kom 10.000 demonstranter cyklende gennem hovedstadens villakvarterer for at protestere mod kapitalisme i lyset af stigende husleje og uretfærdige vilkår for arbejderne under covid-19-pandemien. Protesten foregik fredeligt.
En anden demonstration ved navn “Revolutionær 1. Maj” blev afholdt om aftenen. Her forsøgte politiet at bryde demonstrationen ved at blokere og opdele optoget. Det skabte en anspændt stemning mellem politi og demonstranter, som kom i voldelige sammenstød med hinanden. Over 350 demonstranter blev anholdt, skraldespande sat i brand og barrikader opsat på gaden.
Paris
Ifølge dagbladet Statecraft så Paris en kampdag med over 17.000 demonstranter, der bar skilte med tekster som “Dem, der profiterer, må betale for covidkrisen” og “Bankers slaveri”.
Hele sektoren er fortsat fokuseret på fortjeneste, selvom der er millioner af dødsfald.
Demonstrant i Bruxelles
På trods af covid-19-restriktioner blev hundredvis af demonstrationer anført af både fagforeninger og politiske partier. De fredelige protester gik til kamp mod arbejdsløshed og krævede højere løn, social beskyttelse samt forbedring af offentlige ydelser.
Det franske politi greb senere ind efter at have opdaget, hvad politiet beskriver som “radikale elementer” i en demonstration. Politiet kom i sammenstød med sortklædte demonstranter, hvoraf 34 blev anholdt. Flere banker fik deres vinduer knust, og skraldespande blev sat i brand.
Bruxelles
Nyhedsmediet The Brussels Times fortæller, at demonstranter også var på gaden i Belgiens hovedstad Bruxelles. Her var fagforeninger og politiske organisationer i protest mod, at regeringens håndtering af covid-19-pandemien har skabt mere fattigdom og arbejdsløshed.
Desuden mener de belgiske demonstranter, at den kapitalistiske verdensorden skader folkets helbred. De henviste i den forbindelse til, at medicinalfirmaer har været på jagt efter profit under pandemien ved blandt andet at opretholde patentrettigheder på covid-19-vacciner.
– Konkurrence mellem farmaceutiske grupper inden for forskning og patentering af produkter og processer, industriproduktion der ikke lever op til standarder, totalt skæv distribution på global skala på bekostning af landene i syd. Hele sektoren er fortsat fokuseret på fortjeneste, selv om der er millioner af dødsfald, sagde en demonstrant til The Brussels Times.
Torino
I den italienske by Torino, hvor arbejderklassen er kendt for historiske oprør, var tusindvis af demonstranter også ude for at fejre kampdagen.
I en YouTube-video udgivet af Ruptly ses demonstranter gå gennem gaderne i Torino anført af et stort banner med teksten: “Sundhedskrise, social krise, økologisk krise: For at redde os selv må vi ændre systemet”.
Tæt forfulgt af betjente fortsatte demonstranter mod Torinos rådhus, hvor de opsatte en guillotine og vedlagde en dukke af premierminister Mario Draghi, der havde EU’s logo på maven. Voldsomme sammenstød med politiet brød ud, efter at demonstranter forsøgte at komme forbi politiets blokade og ind i rådhuset.
Istanbul
Også i Tyrkiets største by Istanbul var der store demonstrationer på Arbejdernes Internationale Kampdag. Her trodsede demonstranter den tyrkiske regerings covid-19-restriktioner, som ellers dikterer, at folk skal opholde sig i deres hjem.
Ifølge Reuters forsøgte demonstranter at nå frem til torvet Taksim Pladsen, der har historisk betydning for arbejderklassen. Det skyldes, at omkring 40 arbejdere blev massakreret på torvet under Arbejdernes Internationale Kampdag i 1977 – og gerningsmændene er aldrig blevet dømt.
(foto: Yasin Akgul/AFP/Ritzau Scanpix)
På kampdagen i år slog politiet hårdt ned på ledere af fagforeninger og andre demonstranter, hvoraf flere blev væltet omkuld. Politi og demonstranter kom i sammenstød med hinanden, og over 200 blev anholdt.
Flere lokale medier rapporterer, at betjente op til kampdagen var blevet instrueret i, hvordan de skulle forhindre demonstranter i at filme dem med deres mobiltelefoner. Ligeledes tweetede presseforeningen DISK, at journalister var blevet blokeret i at filme på kampdagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
