Landet rundt
Midt i en verden med rigeligt, raser hungersnøden lige nu over Afrikas Horn, som er ramt af en historisk tørke.
Ifølge en ny rapport fra Red Barnet og Oxfam IBIS står 23 millioner af vores medmennesker og stirrer en sultkatastrofe direkte i øjnene.
Flere end 350.000 børn risikerer ifølge FN at dø af sult alene i Somalia, hvis der ikke bliver handlet nu og her.
De to organisationer peger på konflikter, klimaforandringer, covid-19 og stigende fødevarepriser på grund af krigen i Ukraine som bagtæppet for sultkrisen på Afrikas Horn.
Hver dag vi lader kapitalen diktere vores samfund, tillader vi det sociale folkemord. Der er brug for en ny retning!
Et billede, som burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle med empatien i behold, er, at der omtrent hvert 48. sekund dør et menneske af sult i de tørkeramte lande Etiopien, Kenya og Somalia.
Det vil sige, at når du har læst denne leder, vil tre mennesker være døde af sult under læsningen…
De klimaforandringer, som er skabt af årtiers stadigt mere abnorme overforbrug i det globale nord – og ikke mindst blandt verdens allerrigeste mennesker – er en væsentlig faktor for den tragedie, der lige nu er 23 millioner menneskers hverdag.
En livssituation de er tvunget ind i uden eget ansvar. Det er ikke deres biler, som har udledt CO2, ikke deres forbrug af nye computere og iPhones som har skabt de forandringer i klimaet, som nu fratager dem de allermest grundlæggende nødvendigheder.
Proxykrigen mellem Rusland og NATO-EU-bloggen, som udkæmpes på ukrainsk jord og med ukrainske civile og soldater som Vestens stand-in, er med til at forværre sultkatastrofen.
Ikke bare den russiske besættelse har betydet prisstigninger på mad. Også NATO-landenes og EU’s svar er medansvarlige for hungersnød.
Selv om sanktioner ved første øjekast kan virke som et humant, ikke-voldeligt alternativ til droneangreb og bombetogter, skal man huske, at sanktioner dræbte flere civile i 1920’erne og 1930’erne, end Første Verdenskrig formåede.
Med den globale kapitalismes fintvævede net af langstrakte værdikæder på tværs af kontinenter er sanktioner i dag endnu mere effektive.
En verden, som har overskud til at bygge tanks og bomber, iPhones og biler, luksusyachter og jetfly, har også overskuddet til at brødføde alle mennesker.
Sult handler ikke om såkaldt overbefolkning – men om grådighed, uretfærdig ophobning af rigdom og historiske forbrydelser, som strækker sig uoverskueligt ind i en dyster fremtid for flertallet af vores medmennesker.
Fra vores relativt privilegerede plads i solen må vi derfor huske disse vores medmennesker i det globale syd, når vi kæmper vores daglige kampe. Deres kamp er vores kamp, for før alle er frie, bliver ingen det.
Vi skal solidarisk kræve klimaretfærdighed, madsuverænitet og vidensdeling. Men vi skal også huske, at det er disse umenneskelige konsekvenser af den herskende orden, som driver millioner på flugt.
Vi skal huske det, når det banker på Danmarks dør, og vi skal huske det, når vi skal stemme om retsforbeholdet 1. juni.
En del af EU’s militære arbejde er nemlig at uddanne den libyske kystvagt, som EU udruster for milliarder til at indfange flygtninge på vej fra hele det afrikanske kontinent mod EU’s velbevogtede ydre grænser. Indfanget bliver de i Libyen fængslet og udsat for voldtægt og anden tortur.
Dette har fået den tyske regering til at trække sig fra EU-missionen i Libyen, men den danske regering ønsker ikke at svare på, om det er her, danske soldater skal “samarbejde om vores fælles sikkerhed”, hvis der stemmes ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Et nej 1. juni er naturligvis en dråbe i et oprørt hav. Nødvendigt, men langtfra nok. Det er selve den kapitalistiske verdensorden, som skaber sult, krig og klimakatastrofer.
Hver dag vi lader kapitalen diktere vores samfund, tillader vi det sociale folkemord. Der er brug for en ny retning!
Læs også
Indland
Krænkelser af menneskerettigheder
Tyskland trækker sig fra militær EU-mission efter "uacceptabel" og "ulovlig" adfærd
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
