Læserbrev
For mange danskere har sommerferien stået på spændende oplevelser i andre lande, ture i Tivoli, zoologisk have og andre forlystelser med børnene samt lækker mad og drikke i rigelige mængder.
Men for en gruppe af mennesker i Danmark er den slags oplevelser en uopnåelig luksus. De kan iagttage andre familiers dejlige ferieliv, mens de selv har problemer med at skaffe nok mad til at mætte familien.
239.000 mennesker i Danmark har i løbet af det sidste år oplevet situationer, hvor de ikke har haft penge til at skaffe tilstrækkeligt med mad til sig selv og familien, viser en ny undersøgelse fra Kirkens Korshær og Epinion. Lige så mange oplever hver eneste uge, at de selv eller andre i familien er nødt til at springe et hovedmåltid over, fordi der ikke er råd til mad.
For mange danskere er fattigdommen skjult. Den gemmer sig rundt omkring i hjemmene og er ikke særlig synlig, også fordi mange skammer sig over situationen.
Men Kirkens Korshær møder konsekvenserne af fattigdommen i deres arbejde. De er i kontakt med mennesker, der ikke har råd til tre daglige måltider, som ikke har penge til medicin, ikke kan opvarme boligen om vinteren og ikke har råd til at give deres børn en madpakke med i skole.
Der er akut brug for politisk handling for at bekæmpe fattigdommen, understreger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær.
Ikke råd til ferie eller skoletaske
Sommerperioden har også givet andre eksempler på Danmarks alvorlige fattigdomsproblemer.
Hjælpeorganisationerne Dansk Folkehjælp og Red Barnet melder om rekordmange ansøgere til feriehjælp. Dansk Folkehjælp har fået over 12.000 ansøgninger om feriehjælp fra fattige familier, men har kun haft mulighed for at sende godt 1000 familier på en uges ferie i Danmark.
Red Barnet har sendt 1300 børn, unge og deres familier på sommerlejr. Det er rekordmange.
Det er absurd, at Danmark – et af verdens rigeste lande med et kæmpe overskud på de offentlige budgetter – er i en situation, hvor flere hundrede tusinder mennesker ikke er garanteret de mest elementære levevilkår.
I 2021 var det hele 29 procent af alle danske børn og unge, der måtte undvære at komme på en uges ferie, viser en rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Det er en markant stigning fra 2017, hvor det drejede sig om 10 procent.
I disse dage er det også tid for skolestart for tusindvis af børn over hele landet. For de fleste børn indebærer det indkøb af flot ny skoletaske, penalhus, nyt tøj og andet udstyr.
Men for børnene i de fattigste familier ser virkeligheden helt anderledes ud. Her rækker budgettet slet ikke til den slags. Det er baggrunden for, at rekordmange i år har søgt Dansk Folkehjælp om hjælp til deres barns skolestart. Konkret drejer det sig om knap 3000 familier. Det har kun været muligt at hjælpe omkring halvdelen, der får den glæde, at deres barn kan føle sig ligestillet med sine klassekammerater i forbindelse med skolestarten.
Uligheden vokser
Uligheden vokser i Danmark. De økonomiske forskelle mellem top og bund har ikke været større siden starten af 1970’erne, viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har publiceret i denne sommer.
Der er tale om en helt bevidst politik fra et flertal af politikerne, der insisterer på at bevare de meget lave kontanthjælpsydelser, som fastholder mange mennesker i fattigdom.
Den nye kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. juli næste år, var imødeset med store forventninger blandt de sociale organisationer. Men da dens indhold blev offentliggjort i oktober sidste år, stod det klart, at et flertal af Folketingets partier er enige om at bevare de meget lave ydelser.
Reformen betyder, at omkring 11.000 flere børn vil blive ramt af fattigdom oven i de godt 47.000 fattige børn, der er i Danmark i dag.
Andre elementer i aftalen betyder, at omkring 4000 børn vil blive løftet ud af fattigdom – men først i 2045.
Tilbage står det beskæmmende faktum, at de politikere, der taler højt om at værne børnene, er med til at gøre endnu flere børn fattige.
Det er absurd, at Danmark – et af verdens rigeste lande med et kæmpe overskud på de offentlige budgetter – er i en situation, hvor flere hundrede tusinder mennesker ikke er garanteret de mest elementære levevilkår som tilstrækkeligt med mad, tøj, varme og lignende. Dermed er Danmark på kant med artikel 22 i FN’s menneskerettigheder. Her står, at: Alle har ret til grundlæggende social og økonomisk tryghed.
Tak til de hjælpeorganisationer som gør, hvad de kan, for at lappe på nøden og råbe op om de urimelige vilkår for mange mennesker. Men det var da i gamle dage, at fattige var henvist til almisser og hjælp fra private hjælpeorganisationer! Med sine stolte traditioner for velfærd og lige rettigheder burde Danmark da være et helt andet sted i 2024! Hvor længe vil vi finde os i at blive bombet tilbage til tiden før et universelt velfærdssystem?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
