Udtalelse
Er familien naturlig? Er familien uundværlig? Er familien overhovedet ønskelig for revolutionære? Langt fra, mener Sophie Lewis, som i dag udgiver bogen ‘Abolish the Family – A Manifesto for Care and Liberation’ på forlaget Verso.
Sophie Lewis bor i Philadelphia, hvor hun underviser på kurser for Brooklyn Institute for Social Research. Hun har studeret engelsk, politik, miljø og geografi på Oxford, New School og Manchester University, og hun er nu ulønnet gæsteforsker på Feminist, Queer and Transgender Studies Center på University of Pennsylvania.
Sophie Lewis bog er til at blive klog af og sætter masser af tanker i gang.
“Vi må acceptere, at mennesket hverken realiseres gennem arbejde eller reproduktion. Vi må finde frem til hinandens rigtige navne og sammen kæmpe mod det system, der lader vilkårlige data på fødselsattester forme menneskers skæbner. Det burde være elementær socialisme, ikke en eller anden marginal excentricitet hos queer ultra-venstreorienterede, at stræbe efter et regime med samliv, fælles spisning, fritid, ældrepleje og børneopdragelse, hvor ingen, for at citere M. E. O’Brien, ‘er bundet voldeligt sammen længere’.”
For Sophie Lewis står familien i vejen for et mere fællesskabsorienteret samfund, ligesom det står i vejen for reel ligestilling og underbygger undertrykkende strukturer. Og det er ikke ren utopi at forestille sig et samfund uden familien, fastslår hun:
“Sammen kan vi etablere konsensusbaserede former for transgenerationelt samliv og metoder i stor skala til at fordele og minimere byrderne i forbindelse med livets arbejde.”
Selvom Sophie Lewis ikke vil vente med at afsøge alternativerne til familien, er hun samtidigt overbevist om, at det omkringliggende samfund, de materielle omstændigheder, spiller en væsentlig – måske afgørende – rolle.
“I snæver forstand kan det være rigtigt, som Michael Hardt hævder, at produktionen af ægte lykke er dømt ude under de nuværende forhold: ‘først når ejendomskærligheden er afskaffet, kan vi begynde at opfinde en ny kærlighed, en revolutionær kærlighed, en rød kærlighed’.”
Sophie Lewis tager os med på en introduktionsrejse blandt historiens revolutionære kritikere af familien, vi møder den utopiske socialist Charles Fourier, ligesom vi støder på Marx og Engels og hilser på en af heltene fra den russiske revolution, bolsjevikken Alexandra Kollontai, som med Lewis’ ord giver kød og blod på Marx og Engels’ forestillinger om et post-familialt liv.
Fra den unge sovjetrepublik springer vi frem i tid og introduceres for “revolutionære feminister som Shulamith Firestone, bøsse-aktivister og børnebefrielsesaktivister fra midten af århundredet, rabiate velfærdsmodtagere, queer-oprindelige amerikanere og sorte aktivister og trans-marxister fra det 21. århundrede.”
Sophie Lewis bog er til at blive klog af og sætter masser af tanker i gang. Er du klar til at udfordre faste tankemønstre, og har du mod på lidt utopier til at pirre nysgerrigheden og måske til at booste kamplysten, så er ‘Abolish the Family – A Manifesto for Care and Liberation’ helt sikkert en bog, du bør læse!
Vi lader Sophie Lewis få det sidste ord:
“Jeg ved ikke, hvordan jeg skal ønske det fuldt ud, men jeg kan ikke vente til at se, hvad der kommer efter familien. Jeg ved også, at jeg nok ikke kommer til at se, hvad end det er. Alligevel håber jeg, at det sker, og jeg håber, at det er en herlig og rigelig ingenting.”
‘Abolish the Family – A Manifesto for Care and Liberation’ udkommer 4. oktober 2022 · 128 sider · £6.29 · Verso Books
Læs også
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
