Overenskomstbærende fagforeninger under pres
Afstand er et fleksibelt begreb. Om det har Halldór Laxness et sted skrevet, at set fra København lå Reykjavik længst borte af alle byer, mens de på Island følte sig så nær Danmark, at det næsten var løgn. København var da også Islands hovedstad i 500 år, og islændingene valfartede til metropolen. Nogle for at få større råderum til deres gesjæft og andre for at studere på højere læreanstalter. I den første halvdel af det 19. århundrede var der da også lige så mange islandske fanger i byens fængsler som studerende på universitetet.
Om det kan man læse i Einar Már Gudmundssons nye roman: ”Alt fra hatte til sko”. På titelbladet står der i hvert fald Roman, men hvad er en roman? Digteren Poul Borum sagde i et foredrag i Reykjavik i 1986, at det er der ingen der ved. Spørgsmålet tages med mellemrum op i romanen, der i hvert fald blander virkelighed og digtning, og hvis personer for nogles vedkommende er opdigtede, eller har opdigtede navne, mens andre går under deres eget navn. Fortælleren hedder eksempelvis Harald, men ligner bogens forfatter til forveksling.
Der blev selvfølgelig også indtaget lidt af det våde og røget noget sjov tobak.
I 1980’erne rejste Harald fra vulkanøen til København for at læse litteratur på universitetet i denne ”dampende gryde af digtning og musik”. Det var ganske rigtigt en tid, hvor der var gang i den, ikke mindst på Christianshavn. En husbesættelse førte til opførelsen af kollegiet Sofiegården, hvor Harald kom til at bo, en lignende aktivitet fik gjort Kofoeds Skole til bydelens selvstændige beboerhus, og den forladte kasserne i Bådsmandsstræde blev indtaget af slumstormere og omdannet til Fristaden Christiania.
Og så var der digtningen, for Harald ville jo i virkeligheden ikke være gymnasielærer men digter. Den slags færdedes der en del af i den indre by på cafeer og barer, og her stiftede han bekendtskab med flere af dem. For blot at nævne nogle få af tidens varme navne, så var der F.P. Jac, der havde planlagt at dø af druk som 30-årig, men først nåede målet i en alder af 53, Søren Ulrik Thomsen og punk-digteren Michael Strunge, og ikke at forglemme Poul Borum, der var noget af et centrum.
Der kom også venner hjemmefra, der skulle tages hånd om, og det ene med det andet tog tid. Harald fik ikke taget nogen eksaminer, det gik ud over SU’en, så han måtte ud på livets universitet, der blandt andet bestod i rengøring hos søværnet sammen med Karen, og deres samvær var ligesom et teaterstykke af Samuel Beckett.
Hvad musikken angik, var der også nok at tage af, både udefra og fra hjemmefronten. Gasolin havde til huse over for Sofiegården, og der var koncerter i Den Grå Hal på Christiania med for eksempel Lone Kellermann. Der blev selvfølgelig også indtaget lidt af det våde og røget noget sjov tobak. Ikke desto mindre fik Harald hen ad vejen skrevet og endog udgivet en digtsamling, og i den forbindelse grundlagt sit livslange venskab med sin trofaste oversætter Erik Skyum-Nielsen.
Om alt dette fortæller Harald, men også om sin opvækst, forholdet mellem Danmark og Island, de politiske rørelser og begivenheder i tiden, og som nævnt om romanen, om hvad den er, om dens berettigelse og værdi. Forfatteren, hvad han nu end hedder, konkluderer, at så længe islandske husmødre mødes ved køkkenbordene, vil romanen leve, og at bøger er gode, når de er gode, ligesom med kaffen. Så enkelt er det. Herfra vil vi tilføje, at så længe der findes fortællere som denne benådede forfatter, er rygterne om romanens død stærkt overdrevne (frit efter Mark Twain).
Einar Már Gudmundsson: Alt fra hatte til sko
Oversat af Erik Skyum-Nielsen
Lindhardt og Ringhof. 320 sider. 300 kroner
Under Christianshavns Bogfestival kommer Einar Már og fortæller om sin nye bog søndag den 31. maj klokken 16.00 i Nordatlantens Brygge. Billetter kan bestilles på billetto.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
