Nekrolog
Magnus Gertten, der er en af Sveriges fremmeste dokumentarister, lavede i 2014 en film om Bjørn Afzelius, som han nu følger op med fortællingen om Cornelis Vreeswijk. De to troubadourer havde blandt meget andet det til fælles, at de ikke sparede sig selv og døde alt for tidligt.
Vreeswijk (1937-1987) var født i Holland, men kom som 12-årig til Sverige sammen med sin familie og blev altså en indvandrerdreng med de vanskeligheder, det kan indebære. Måske var det derfor, at han i barndommen og ungdommen var lidt sky og indadvendt og helst brugte sin tid på at skrive digte, eller også var det bare hans natur. Men så i begyndelsen af 1960’erne kom han ind i det stockholmske visesangermiljø og begyndte at optræde med sine egne tekster og melodier. En af sangene fra den tid hedder “Nogle går rundt i udtrådte sko”, og det er også filmens titel.
Vreeswijk ikke bare så menneskene på samfundets bund. Han ville også have os andre til at se dem og dermed få øjnene op for, at der var noget galt med samfundet.
Hermed var den tone lagt an, som Vreeswijk derefter ikke afveg fra, med poetiske og nænsomme, men politisk skarpe tekster om dem, der er havnet på samfundets bund: De fattige, narkomanerne, alkoholikerne, de hjemløse og alle de andre, som vi helst ikke vil se. Men Vreeswijk ikke bare så dem, han ville også have os andre til at se dem og dermed få øjnene op for, at der var noget galt med samfundet. Og han ikke bare så dem, men han følte også et ansvar. En af filmens interviewede personer, kunstneren Fatima Nádja, som Vreeswijk havde kendt, fra hun var barn, og som han skrev en af sine sidste viser om, var blevet narkoman. Da han selv var meget syg, bad han en biskop om at hjælpe hende ud af det, og det betød, at hun i dag lever et andet liv og kunne medvirke i filmen.
Allerede de første lp’er blev store succeser, og Vreeswijk blev en af Sveriges mest sælgende visemagere. Filmen viser mange optagelser fra koncerter med et begejstret publikum, og en helt anden Cornelis end den unge, generte fyr fra før. Som ved et mirakel har han ændret sig til en charmerende entertainer, der med sine udtryksfulde øjne, rå stemme og musikalitet holder tilskuerne i sin hule hånd. Det går rigtig godt, måske lidt for godt. Pigerne er lige til at plukke, sprut og stoffer er for hånden, pengene fosser ind, og det ender med at løbe løbsk med villa, Volvo og swimmingpool. Men inderst inde forblev han et kompliceret menneske med ringe selvtillid, og det øgede hans behov for stimulanser, der periodisk ændrede hans karakter, så han gik hen og blev jaloux og ondskabsfuld. Det kostede ham hans første ægteskab og de efterfølgende forhold.
Det kaotiske liv kørte til sidst helt af sporet, og i 1980’erne ramte han selv bunden. Han flygtede fra retssager og pantefogeder til Holland og Danmark, men i 1985 lykkedes det ham at komme op igen i Sverige, og på Roskildefestivalens Orange Scene gik han i 1987 lige ind hos et nyt, ungt publikum. Men så blev han ramt af leverkræft og døde i 1987. Som en af de yderst få kulturpersonligheder blev hans bisættelse transmitteret på svensk TV.
I filmen indgår nyopdaget arkivmateriale og ikke tidligere publicerede interviews. Blandt andet en lydoptagelse af et langt interview som han gav kort før sin død. Der er gået næsten 40 år siden, og med filmens både kærlige og kritiske blik på mennesket og troubadouren må man konstatere, at begge har klaret tidens tand. Sangene er blevet tidløse klassikere, og hans evne til at tryllebinde publikum med sit nærvær og sin karisma fungerer også i dag.
Cornelis Vreeswijk: Nogle går rundt i udtrådte sko
Dokumentarfilm af Magnus Gertten
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
