“Nu bør også de øvrige forbehold snart sættes til afstemning”, skriver Politiken i sin leder dagen efter, at et stort flertal af danskerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
66,9 procent satte kryds ved ja, mens 33,1 procent stemte nej. I alle landets valgkredse er der et markant ja-flertal.
Men ja-sigerne går galt i byen, hvis de tager resultatet som et udtryk for, at danskerne også ville stemme ja til at afskaffe de andre EU-forbehold, siger Derek Beach, der er professor på Aarhus Universitet og forsker i EU og folkeafstemninger.
– Jeg er rimelig sikker på, at hvis der kom en afstemning om euroen nu, ville vi se et lige så stort nej som i år 2000, siger Derek Beach.
Dengang stemte 53,2 procent af danskerne nej til at afskaffe forbeholdet mod den fælles mønt euroen.
Nej til overstatsligt samarbejde
– Et stort flertal af danskerne vil ikke have mere EU. Der er en udvikling i gang, hvor danskerne er mere glade for det EU, de har. Meget få vil ud af EU, men de vil ikke have mere EU. De vil ikke have mere overstatsligt samarbejde, fastslår valgforskeren.
I 2015 stemte et flertal af danskerne igen nej til at afskaffe et EU-forbehold, denne gang på det retslige område. 53,1 procent sagde nej i 2015.
– Det tyder på, at danskerne ved afstemningen om forsvarsforbeholdet i modsætning til i 2015 og 2000, hvor de stemte ud fra holdningen til mere eller mindre EU, denne gang har stemt mere på baggrund af holdninger til fællesskab, sammenhold og et ønske om at være med. I modsætning til euroen, der er overstatslig, er der jo også denne gang tale om et mellemstatsligt samarbejde, hvor Danmark har vetoret, lyder vurderingen fra Derek Beach.
Jeg er rimelig sikker på, at hvis der kom en afstemning om euroen nu, ville vi se et lige så stort nej som i år 2000.
Derek Beach, professor og valgforsker
Han kan ikke sige med sikkerhed, hvad krigen i Ukraine har betydet for afstemningens resultat.
– Der er ikke evidens (sandsynlighed på baggrund af forskning – red.) for at sige, at krigen har ændret danskernes holdning til EU. Det kan godt være, men det er ikke noget, vi kan sige med sikkerhed. Men jeg kan sige med sikkerhed på baggrund af en undersøgelse fra april, at krigen i Ukraine ikke har ændret på danskernes holdning om, at de ikke ønsker mere EU.
At ja’et blev så stort kom bag på Derek Beach. Han havde regnet med et mere snævert resultat.
– I modsætning til 2015 tror jeg, at mange af de tvivlere, der dengang endte med at stemme nej, blev hjemme. Men det er endnu ikke noget, jeg har evidens for.
Lav stemmeprocent
Stemmeprocenten ved onsdagens afstemning var på kun 65,8 procent. Det er den næstlaveste stemmeprocent ved en EU-afstemning i Danmark. Kun ved afstemningen om EU’s patentdomstol i 2014 stemte færre danskere. Her var det kun 56 procent, der mødte op i stemmelokalet.
Derek Beach ser flere forskellige andre årsager til den lave valgdeltagelse.
– Politikerne har fået sendt et signal om, at den her afstemning ikke var så vigtig. Både gennem ja-sigernes mildest talt meget afdæmpede kampagne og ved den korte valgkamp. Jeg tror også, at der er ja-sigere, som regnede med, at den var i hus, og derfor blev hjemme, forklarer han.
Den lave stemmeprocent betyder, at det er under halvdelen af alle stemmeberettigede, der har stemt ja. Helt konkret er det 44 procent.
Klassemæssige forskelle
Der er stemt ja i alle valgkredse over hele landet, men der er klare forskelle på, hvor stort et ja der er tale om.
I kredse med en stor andel af velhavere er der en langt højere ja-procent end i typiske arbejderområder.
I for eksempel Rudersdal har 80 procent stemt ja og kun 20 procent nej. I Gentofte er tallene stort set identiske med 80,1 procent ja og 19,9 procent nej.
I den anden ende ligger Frederikshavn med 58,3 procent ja og 41,7 procent nej samt Esbjerg by med 59,1 procent ja og 40,9 procent nej.
De københavnske kredse spænder også fra en ja-procent på 60,2 i Bispebjerg til 76,7 i Falkoner, der omfatter en del af Frederiksberg Kommune.
– Generelt set plejer det at være sådan, at højtuddannede med høje indkomster er mere tilbøjelige til at stemme ja ved EU-afstemninger, konstaterer valgforskeren.
– Samtidig ser vi, at EU-modstanden rykker fra venstre mod højre og skifter farve. Langt flere på højrefløjen siger nej nu, mens mange af Enhedslistens vælgere er pro-EU. En undersøgelse, jeg lavede, tydede på, at halvdelen af Enhedslistens vælgere ville stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, tilføjer han.
Kampagner rykker ikke meget
Når det gælder folkeafstemninger om et spørgsmål som EU, hvor vælgerne typisk har ret grundfæstede holdninger, er de forskellige partiers kampagner ikke med til at flytte mange stemmer, oplyser Derek Beach.
– Det er vælgernes grundlæggende holdninger, der afgør, hvor de ender med at sætte deres kryds. Uanset hvor god en kampagne et parti laver, kan det ikke flytte vælgerne på tværs af deres grundlæggende EU-holdninger. Det viser forskning.
Derek Beach og andre valgforskere bruger de kommende uger til at grave dybere ned i resultaterne fra folkeafstemningen, så vi kan få mere at vide om, hvem der har stemt hvad og hvorfor.
Læs også
Arbejderen mener
Ja-siden vandt på frygtens dagsorden
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
