Europæisk oprustning koster Danmark dyrt
15,6 milliarder kroner…
Så meget skal de danske skatteydere hvert eneste år betale ekstra til EU, hvis forslaget til et nyt langtidsbudget for perioden 2028-2034 bliver vedtaget.
Det viser en beregning som Finansministeriet har sendt til Arbejderen.
I dag betaler Danmark 25 milliarder kroner i “kontingent” til EU. Det beløb vil stige med mere end 15 milliarder – til mere end 38 milliarder kroner, hvis det nye EU-langtidsbudget bliver vedtaget.
Oprustning sprænger budgettet
Især EU’s femdobling af støtten til våbenindustrien sprænger budgetrammen.
Arbejderen kunne i sidste uge fortælle, hvordan udgifterne til militær oprustning slår nye rekorder i det langtidsbudget, som EU netop nu er ved at forhandle på plads.
Læs også
Indland
EU femdobler støtte til våbenindustrien
NGO'er protesterer mod militariseret EU-budget: Investér i ægte sikkerhed, ikke krig
Der bliver blandt andet lagt op til at oprette en ny Konkurrenceevnefond, der øremærker 131 milliarder euro til våbenindustri og rumfart.
Det er fem gange så meget, som der i dag er afsat.
Herudover skal våbenindustrien have adgang til fonde og andre støtteordninger, som hidtil har været forbeholdt civile projekter.
Statsministeren vil stifte mere fælles EU-gæld
Forslaget til det samlede EU-budget fra 2028-2034 løber op i svimlende 1,73 billioner euro.
Udover at sikre flere indtægter til EU ved at øge det “kontingent” som medlemslandene hvert år betaler for at være med i Unionen, lægger EU også op til at kradse penge ind andre steder fra til sit kommende oprustnings-budget.
EU-kommissionen vil finansiere en fjerdedel er det enorme budget ved at indføre en række afgifter, der skal opkræves i medlemslandene. Det gælder eksempelvis en afgift på ikke genanvendt elektronisk affald, en tobaksafgift, en CO2-afgift, en selskabsskat på omsætningen på store selskaber, som operer i EU, en afgift på håndtering af småpakker ved e-handel og endelig skal medlemslandene sende en større andel af allerede eksisterende told- og afgifter til EU.
Forslagene skal indbringe 400 milliarder euro over perioden 2028-34.
Det er ikke fornuftigt, hvis Europa optager gæld for at klare sin basisdrift. Men optager man gæld for eksempelvis at accelerere oprustningen af Europa, er det en anden situation.
Mette Frederiksen, statsminister
Det er ikke hver dag, at statsminister Mette Frederiksen deltager i Europaudvalgets møder. Men det skete den 16. juni hvor hun gav udvalget en orientering om forhandlingerne om EU’s næste langtidsbudget og planerne om at sikre flere penge til budgettet via fælles lån og ved at indføre nye EU-skatter og afgifter.
I Europaudvalget lagde statsministeren ikke skjul på, at det normalt ikke er fornuftigt at optage gæld – men når det gælder oprustning er det en anden snak.
– Jeg synes selv, der er stor forskel på, hvorfor man optager gæld. Det er ikke fornuftigt, hvis Europa optager gæld for at klare sin basisdrift. Men optager man gæld for eksempelvis at accelerere oprustningen af Europa, synes jeg, at det er en anden situation, lød det blandt andet fra statsministeren ifølge referatet i Europaudvalget.
Statsministeren fortsatte:
– Nogle prioriteter bliver nødt til at gå forud for andre, og det er bl.a. oprustningen, som i mine øjne trumfer alt andet lige nu.
Finansminister: Budget kræver “hård prioritering”
Finansminister Peter Hummelgaard advarer om, at hvis det nye EU-budget bliver vedtaget, vil det kræve “hård prioritering”.
– EU har behov for et moderne budget med større fleksibilitet, større effekt og mere fokus på fremtidens udfordringer. Samtidig skal vi have et økonomisk ansvarligt budget. EU-budgettet kan være større end i dag i lyset af de udfordringer EU står overfor, men den stigning, der ligger på bordet, er fortsat alt for stor. Finansieringen af nye prioriteter kræver hård prioritering. Det cypriotiske formand skabs kompromisforslag skubber desværre generelt balancen i den forkerte retning og lægger stadig op til et for højt beløb, lyder det fra finansministeren.
Enhedslistens EU-ordfører Eva Flyvholm har bedt finansministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til EU-kommissionens forslag om at indføre nye skatter og afgifter i EU-budgettet samt hvilke konsekvenser det vil få for borgere og virksomheder.
Det nye EU-langtidsbudget skal forhandles færdigt og vedtages af EU-rådet i løbet af efteråret.
Det er ikke første gang, at EU hæver “kontingentet” for at være med i EU: Da det seneste langtidsbudget (for perioden 2021-2027) blev vedtaget, hævede EU regningen til Danmark med fem milliarder kroner.
Danmark får cirka halvdelen tilbage (i form af diverse EU-støtteordninger) af de 25 milliarder kroner, vi i dag betaler til EU.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
