Høring på Arbejdermuseet 6. august
Sidst i september offentliggjorde Region Midtjylland en opsigtsvækkende rapport. Rapporten dokumenterer, at en række afdelinger på Aarhus Universitetshospital og andre af regionens sygehuse nu er så pressede, at det anses for at være decideret livstruende eller at kunne gå ud over patienters førlighed.
– Vi vidste, at det var slemt i Danmark, og vi vidste, at det måske var lidt værre i Region Midtjylland, fordi de har nogle strukturelle udfordringer. Men at det stod så slemt til, har jeg aldrig kunnet forestille mig, sagde Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Danmarks Radio efter at have læst hele rapporten.
I kølvandet på kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital besluttede Region Midtjylland, at de hvert halve år vil have indberetninger fra regionens hospitalsafdelinger. Rapporten er den første af den slags indberetninger.
Indberetningerne viser, at der er alvorlige kapacitetsudfordringer inden for størstedelen af de lægefaglige specialer. Det skyldes primært mangel på læger, sygeplejersker og andre faggrupper.
Syv specialer er alvorligt udfordret på kapaciteten i forhold til kræftpakkeforløb.
Den alarmerende opgørelse kommer, samtidig med at Region Midtjylland står over for en nye stor sparerunde. Regionen mangler mellem 400 og 500 millioner kroner i 2023 og 2024.
Nogle af de penge skal findes gennem lokale nedskæringer på de enkelte sygehuse de kommende måneder, såkaldte omprioriteringer.
Dertil kommer et sparekatalog på 300 millioner kroner for 2024, som politikerne skal tage stilling til på et møde i regionsrådet den 20. december.
Ud over det kommer nedskæringer på administrationen på 65 millioner kroner næste år.
Stop for vikarer trods mangel på ansatte
Som en konsekvens af de store økonomiske problemer skal forretningsudvalget i Region Midtjylland tirsdag den 10. oktober tage stilling til, om der skal sættes en stopper for vikararbejde og ekstraarbejde på regionens hospitaler.
– Det illustrerer det absurde i den situation, som det danske hospitalsvæsen står i lige nu. Man mangler personale og har økonomiproblemer. Og for at løse økonomiproblemerne afskediger man personale og gør problemerne endnu større for patienterne, siger Jes Søgaard til DR.
Anja Laursen, formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland, slår i et debatindlæg fast, at problemerne bunder i en årelang underfinansiering af det offentlige sundhedsvæsen.
Vores sundhedsvæsen er rystet i sit grundlæggende fundament. Alvorligt syge med livstruende lidelser kan ikke længere få den nødvendige behandling og pleje.
Anja Laursen, formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland
“Sidste uges afsløring af de massive kapacitetsudfordringer i Region Midtjylland, hvor patientsikkerheden er under pres, viser med al tydelighed, hvordan vores sundhedsvæsen lider under, at indtægterne på ingen måde står mål med udgifterne… Den over 50 sider lange rapport med alvorlige udfordringer, Region Midtjylland fik udarbejdet, vil næste gang blive endnu længere, hvis man gennemfører planen om stop for brug af vikarer og ekstraarbejde”, skriver Anja Laursen.
“Vores sundhedsvæsen er rystet i sit grundlæggende fundament. Alvorligt syge med livstruende lidelser kan ikke længere få den nødvendige behandling og pleje”, konstaterer sygeplejerskeformanden og opfordrer på det kraftigste regionen til at droppe planer om stop for vikarer og ekstraarbejde, som vil øge presset på de ansatte og få endnu flere til at forlade deres job.
At Region Midtjylland er ekstra hårdt ramt, skyldes ifølge Jes Søgaard en skæv fordeling af bloktilskuddet til regionerne, hvor Region Midtjylland bliver forfordelt.
Det betyder ikke, at landets øvrige fire regioner har for mange penge. Over alt er der tale om nedskæringer og meget stramme budgetaftaler for næste år.
Samlet alarm fra ansatte i alle regioner
Helt usædvanligt er repræsentanter for de 150.000 ansatte i alle landets fem regioner gået sammen om et opråb til Folketingets politikere, hvor de advarer om de alvorlige konsekvenser af alt for stramme budgetter.
“Det er end ikke muligt at opretholde status quo i sundhedsvæsenet. Der lukkes vigtige sengepladser på tværs af landets hospitaler, og vi har set flere sager med meget alvorlige konsekvenser af de manglende ressourcer for patienterne. Med den nuværende budgetramme bliver det desværre ikke de sidste. Vi ser ind i en forværring af tilstanden i det i forvejen udfordrede sundhedsvæsen og yderligere forringelser med direkte betydning for patienterne”, står der blandt andet i opråbet.
De ansatte peger på årelang underfinansiering af sygehusene og opfordrer til, at der her og nu tilføres store og varige ekstra bevillinger til sundhedsvæsenet.
Regionerne peger på en række årsager til de meget presserede budgetter som for eksempel stigende medicinpriser, øgede udgifter til privathospitalerne for at kunne overholde behandlingsgarantien, øgede udgifter til ekstraarbejde, overarbejde og vikarer på grund af mangel på ansatte og prisstigninger som følge af den høje inflation.
Ansættelsesstop i Nordjylland
I Region Nordjylland har et flertal af regionsrådet vedtaget et budget, der betyder nedskæringer på 55 millioner kroner til næste år. Det beløb kommer oven i de 280 millioner kroner, som skal spares allerede i år, for at det budgettet går i balance inden årets udgang.
Der er indført ansættelsesstop på sygehusene, selv om der mangler personale mange steder. Ligeledes er der sat stop for brug af vikarer og frivilligt ekstraarbejde.
Udsigten til nye nedskæringer, fyringer, længere ventelister, dårligere arbejdsmiljø, lavere patientsikkerhed og øget ulighed i behandlingen af patienter skaber utryghed blandt de ansatte.
Et af de tiltag, der bliver sparet væk næste år, er de såkaldte brobyggersygeplejersker, der har haft som opgave at hjælpe udsatte og sårbare borgere og være med til at mindske den sociale ulighed i sundhedssystemet. Indsatsen har ført til færre og kortere indlæggelser.
Lukker senge og nedlægger stillinger
I Region Hovedstaden betyder næste års budget, at der skal lukkes 97 sengepladser og nedlægges 295 fuldtidsstillinger.
Et af de områder, der bliver ramt, er den hårdt presserede psykiatri, som skal spare 12,5 millioner kroner. Forligspartierne glæder sig over, at det er lykkedes at halvere nedskæringen på psykiatrien, men der skal altså stadig spares.
Dertil kommer nedskæringer på administrationen på 100 millioner kroner.
I Region Syddanmark fremhæver partierne bag budgetforliget, at de slipper for centrale sparerunder. Det betyder dog ikke, at de ansatte ikke kommer til at opleve nedskæringer. De enkelte sygehuse vil skære ned på nogle områder for at få penge til nye initiativer.
Derudover skal Region Syddanmark ligesom de andre regioner spare på administrationen. Det er en del af økonomiaftalen med regeringen.
Region Sjælland har valgt helt at undlade nye initiativer på sygehusene for at bruge de ekstra penge fra regeringen til at få den almindelige drift til at hænge sammen.
Enhedslisten ude af budgetter i fire regioner
Den eneste region i landet, hvor Enhedslisten er med i budgetaftalen, er Region Sjælland. Enhedslisten forklarer, at de er gået med, fordi det er lykkedes at forhindre nedskæringer på den kollektive trafik.
I de fire andre regioner står Enhedslisten som det eneste parti uden for budgetaftalen.
– Det er jo svært at forhandle et budget på plads, når der ikke er noget at forhandle om, siger Lars Mogensen, der deltog i budgetforhandlingerne på vegne af Enhedslisten i Syddanmark.
– Det er pinligt og uforståeligt, at vi i regionerne sidder og diskuterer, hvor vi skal spare, og hvad vi kan skære væk, mens vi hører regeringen prale med, at der er penge nok, og statskassen bugner. Dette paradoks er svært at forklare ude i sygehusafdelingerne, der lukker sengepladser og løber stærkere og stærkere. Når man med åbne øjne gør det offentlige sundhedsvæsen ringere, må det være, fordi man har en dagsorden om at hjælpe de private aktører, tilføjer han.
Enhedslisten i Region Midtjylland peger i et debatindlæg i Jyllands-Posten også på, at der er en skjult dagsorden bag de alt for små bevillinger til sundhedsvæsenet.
“Man bliver mere og mere bekymret over, om der er i virkeligheden er tale om en bevidst strategi fra regeringens side – formentlig specielt i denne sammenhæng under stærk indflydelse fra Moderaternes formand – nemlig først en langsom udsultning af sundhedsvæsenet og af den sociale velfærd, en tiltagende “nødvendig” brug af de private aktører og så en konstatering af, at regionerne ikke er i stand til at drive sundhedsvæsenet: “Se bare på den dårlige økonomi og de lange ventelister.” Nedlæggelsen af regionerne ligger snublende nær – en yderligere indskrænkning af det nære og lokale demokrati”, skriver Enhedslistens to medlemmer af regionsrådet i Midtjylland og deres stedfortrædere i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 8. september.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
