Den voldsomme inflation har fået mange danskere til at omlægge deres forbrug. Priser og tilbudskataloger bliver studeret i langt større omfang end tidligere.
Men for de fattigste i samfundet, mennesker på kontanthjælp og andre overførselsindkomster eller meget lavtlønnede, betyder de høje priser, at der ikke længere er råd til helt basale ting som mad, husleje og varme i budgettet.
Meldingen fra en række sociale organisationer, som Arbejderen har talt med, er, at situationen er alarmerende blandt de mest udsatte i samfundet.
– En økonomisk krise rammer altid de mest udsatte hårdest, fordi de bruger en større del af deres rådighedsbeløb til mad, husleje, el og varme. Vi andre går måske mindre i teatret eller køber en knap så dyr vinterjakke. Men for vores målgruppe handler det om, at der ikke er penge til mad, medicin og husleje. Budgettet hænger simpelthen ikke længere sammen for mange af dem, siger Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Flere bliver sat ud af deres bolig
– Vi ser desværre nu tal for, at flere er blevet sat ud af deres bolig i år end på samme tid sidste år, og at mange er blevet varslet, at de vil blive sat ud. Ved hjemløsetællingen tidligere på året var det endelig efter mange, mange år lykkedes at knække kurven for antallet af hjemløse. Det risikerer vi at tabe på gulvet nu, tilføjer hun.
Kira West peger på, at politikerne har valgt at lade kontanthjælp og flere andre overførselsindkomster stige mindre end de generelle lønstigninger. Det er med til at gøre disse grupper endnu mere sårbare overfor den høje inflation.
Rådet for Socialt Udsatte mener, at der er behov for hurtig og kontant handling for at holde hånden under de mest sårbare grupper i samfundet.
Regeringen har sat 100 millioner kroner af i 2022 og andre 100 millioner kroner i 2023 til at dække kommunernes øgede udgifter til at give ekstraordinær hjælp til for eksempel pensionister og kontanthjælpsmodtagere.
Vi ser desværre nu tal for, at flere er blevet sat ud af deres bolig i år end på samme tid sidste år, og at mange er blevet varslet, at de vil blive sat ud.
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
– Men kommunerne har kun søgt om en million ud af de 100 millioner kroner i år. Der er kommuner, som siger, at der jo ikke er ændret i kriterierne for, hvem der kan få hjælp, så de kan ikke bare udbetale ekstra støtte. Vi opfordrer kommunerne til at opføre sig som under corona og holde hånden under sårbare mennesker i stedet for at være rigide. Der er jo ikke nogen, som kommer efter dem, der er elastik i lovgivning og vejledning, erklærer Kira West.
– Rundt omkring i kommunerne skal man her og nu i samarbejde med boligselskaber og civilsamfundsorganisationer finde dem, der har mest brug for støtte og hjælpe dem. Det er et kæmpe problem, at mange ikke ved, hvad de har ret til af hjælp. Det kræver meget at søge tilskud til en regning. Kommunerne skal være opsøgende og hjælpe, så folk kan blive i deres bolig og få mad på bordet, tilføjer hun.
Dernæst mener Rådet for Socialt Udsatte, at den kommende regering hurtigt efter valget skal sikre en forhøjelse af huslejetilskuddet. På længere sigt er der brug for, at de lån, som man kan få til at dække ekstraordinært høje varmeregninger, ikke skal betales tilbage.
– Vores målgrupper har ikke mulighed for at betale de lån tilbage. Mange har allerede rigeligt med gæld. Derfor bør politikerne sikre, at der for de her grupper er tale om tilskud i stedet for lån, fastslår Kira West.
Mødrehjælpen mærker nøden hver dag
Også Mødrehjælpen oplever, at inflationen rammer de fattigste i samfundet meget hårdt. Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen, er bekymret og opfordrer til politisk handling efter valgkampen.
– Priserne bliver ved med at buldre derudad. Vores socialrådgivere taler hver dag med børnefamilier, der ikke har råd til mad, varme, tøj, husleje. Jeg er virkelig bekymret for, hvordan familierne skal klare sig over vinteren, siger Ninna Thomsen.
– Et fattigt børneliv betaler sig hverken på kort eller lang sigt. Børnene oplever mistrivsel, isolation og afsavn nu og her. Samtidig klarer de sig typisk dårligere i voksenlivet. De får for eksempel kortere uddannelse og flere sundhedsproblemer. Familierne har akut brug for målrettet inflationshjælp. Og så er det helt afgørende, at den kommende regering lægger en konkret plan for, hvordan vi kommer børnefattigdom til livs, tilføjer hun.
Mødrehjælpen har lavet en undersøgelse blandt deres brugere. Den viser, at ni ud af ti forældre oplever, at de har svært ved at få råd til ting, som deres børn har brug for. Det gælder særligt forældre, der er arbejdsløse, i ressourceforløb, støttet beskæftigelse, førtidspensionister eller sygemeldte.
Vores socialrådgivere taler hver dag med børnefamilier, der ikke har råd til mad, varme, tøj, husleje. Jeg er virkelig bekymret for, hvordan familierne skal klare sig over vinteren.
Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen
Samtidig oplever mere end halvdelen af forældrene, at deres økonomiske situation påvirker deres børn. En af forældrene siger:
“Man spørger ikke om nyt tøj. Man ønsker ikke at deltage eller holde fødselsdage. Har ingen ønsker til sin fødselsdag og jul. Man beder ikke om is eller slik i ferier, og oplevelser snakkes der ikke om. For det er der alligevel ikke råd til, lyder det, når vi snakker om det.”
Flere af forældrene i undersøgelsen siger, at de har svært ved at få råd til mad og medicin. En mor siger direkte, at det er “en kamp bare at få mad på bordet”, og en enlig far, der er sygemeldt og har to hjemmeboende børn, fortæller, at han må låne penge, for at familien kan få mad på bordet.
Den sociale bevægelsen Næstehjælperne er i tæt kontakt med mange af de mennesker, der er hårdest ramt af inflationen.
Næstehjælperne bliver blæst omkuld
Siden 2016 har Næstehjælperne hjulpet mennesker ramt af fattigdom. Via Facebook formidler Næstehjælperne kontakt mellem mennesker, der har behov for hjælp, og dem, der kan og vil hjælpe. Det kan for eksempel dreje sig om donationer af mad, tøj, legetøj eller andet.
Nicoline Lærke Bælum oprettede Næstehjælperne i Thy og Mors for over seks år siden og har siden da været aktiv med at hjælpe andre mennesker til jul, fødselsdage og i hverdagen.
– Der har aldrig før været så mange mennesker, der søger vores hjælp som nu. Vi bliver faktisk blæst omkuld. Nu er det ikke længere kun folk på overførselsindkomst, der søger mad og brænde og tøj. Nu er det også familier med to indkomster. Altså ganske almindelige familier der må søge om mad i vores gruppe. De fortæller, at de må søge hjælp, fordi de har betalt store el- og varmeregninger og nu ikke har penge til mad, siger Nicoline Lærke Bælum.
– Situationen er meget værre end for blot et år siden. Det er hjerteskærende. Sidste år kunne vi nemt finde hjælp til de, der manglede, men nu er der så mange, der mangler, at vi ikke kan følge med mere, så vi har opfundet Næstehjælper-køleskabene. Det er køleskabe, der står hos private mennesker. Hvis man har overskud, kan man donere mad til skabene, og hvis man mangler, kan man hente mad. Vi har indtil videre oprettet ti køleskabe fordelt ud over Thy og Mors. Nogle steder har vi aftaler med lokale købmænd, at de bidrager med datovarer. Ellers er det private, der fylder skabene op, tilføjer hun.
Situationen er så desperat, at kommunen henviser til Næstehjælperne. De henviser folk til vores madskabe og hjælp.
Nicoline Lærke Bælum, Næstehjælperne Thy og Mors
Næstehjælperne i Thy og Mors har i flere år indsamlet telte og campingudstyr, som de har lånt ud i sommerferierne til familier.
– Men i år har vi måttet forære teltene væk til folk, som er blevet hjemløse på grund af de stigende priser. Disse folk bor nu i telte hos private. Vi får mest ansøgninger om mad, men også mange beskeder fra folk, der ikke kan betale huslejen, om vi kan hjælpe med at genhuse. Situationen er så desperat, at kommunen henviser til Næstehjælperne. De henviser folk til vores madskabe og hjælp. Og det jo frygteligt. Vi er private mennesker, som arbejder ulønnet og frivilligt. Vi vil så gerne hjælpe alle, men vi kan jo ikke trylle, så jeg håber, regeringen finder på noget hurtigst muligt, inden det går helt galt, erklærer den nordjyske næstehjælper.
Næstehjælperne arrangerer også tøjbytte, fællesspisning og skraldegrupper, der tager rundt og finder mad, som supermarkederne har smidt ud. De står for en fælles juleaften og laver indsamling til julehjælp. Der bliver også fundet nye hjem til de kæledyr, som mange ikke længere har råd til at have.
– Næstekærligheden er større end nogensinde før i vores gruppe, og lysten til at hjælpe hinanden er enorm. Det er dejligt at mærke sammenholdet i disse tider. Nu mangler vi bare, at regeringen osse finder deres næstekærlighed frem. Der må gøres noget, så almindelige mennesker kan følge med økonomisk igen. Og det er ikke nok, at man kan låne til sine el- og varmeregninger. For benzin og mad og brænde er også steget enormt i pris. Der er ingen, der kontakter Næstehjælperne, der har haft glæde af de skridt, regeringen har taget foreløbigt. Der må gøres meget mere. Jeg tror ikke, politikerne har en anelse om, hvor slemt det reelt står til herude i virkeligheden, siger Nicoline Lærke Bælum.
Efterlyser handling fra politikerne
Også i København mærker Næstehjælperne, hvordan den stigende inflation skaber en katastrofal situation for mange mennesker.
– De mennesker, der ikke havde for meget, inden inflationen begyndte at stige, har det meget, meget svært nu. Mange mangler penge til mad og til at betale deres regninger. Samtidig er der langt færre, der kan hjælpe. Alle er jo ramt af prisstigningerne, også de helt almindelige mennesker, som plejer at hjælpe. Det betyder, at det er rigtig svært at få hjælp nu. Jeg har ikke oplevet noget lignende i al den tid, jeg har været med, siger Susanne Jakobsen, der har været aktiv i Næstehjælperne i København siden efteråret 2016.
– Lige nu har jeg for eksempel kontakt til en mor, der er alene med to børn og har et lavt rådighedsbeløb. Hun fik nogle store regninger i starten af måneden, som hun brugte hele sit rådighedsbeløb til at betale. Så søgte hun efter mad i gruppen i starten af måneden og fik noget hjælp. Nu er familiens køleskab tomt igen, og jeg skriver anonyme opslag i gruppen, men der er ingen hjælp af hente. Og de er jo langt fra de eneste, tilføjer hun.
Jeg oplever folk, der begynder at tale om at flytte i campingvogn eller hjem til noget familie eller venner, fordi de simpelthen ikke kan få enderne til at mødes.
Susanne Jakobsen, Næstehjælperne København
De fleste af de mennesker, der søger om hjælp hos Næstehjælperne, er på kontanthjælp, både de almindelige satser og de særligt lave satser som uddannelseshjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Der er også mennesker på ressourceforløbydelse, førtidspension eller andre ydelser.
– Mange er desperate, men der er også mange, der resignerer og har opgivet at få hjælp. Jeg oplever folk, der begynder at tale om at flytte i campingvogn eller hjem til noget familie eller venner, fordi de simpelthen ikke kan få enderne til at mødes, siger Susanne Jakobsen.
Hun oplever ikke, at regeringens forskellige hjælpetiltag har hjulpet dem, der er tilknyttet Næstehjælperne.
– Intet af hjælpen har været målrettet kontanthjælpsmodtagere, der ellers er blandt de mest fattige. Regeringen hjælper folk, der er i arbejde, og folkepensionisterne. Det er som om, at de grupper er de eneste, man synes fortjener hjælp.
Susanne Jakobsen mener, at regeringen skulle gå langt mere radikalt til værks. Hun støtter Enhedslistens forslag om at give en ekstraordinær engangsskattelettelse på op til 10.000 kroner til folk på overførselsindkomster og andre med lave indkomster. Pengene skal komme ved at beskatte de virksomheder, der har overnormale profitter.
– Det ville være fantastisk at få igennem. Det vil også hjælpe meget at fjerne momsen på mad, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
