Det er langtfra alle, der bor i velisolerede parcelhuse med solceller på taget og en velpolstret opsparing.
Studerende, pensionister, enlige mødre, lejere og lavtlønsgrupper står overfor en vinter, hvor der skal skrues op for varmen, samtidig med at prisen på el, gas og fjernvarme skyder i vejret.
Prisen på gas er steget 142,6 procent på bare ét år (fra august 2021 til august 2022), ifølge Danmarks Statistik.
Prisen på el er steget 54 procent i samme periode.
Priserne på fødevarer er steget med 16,7 procent på bare ét år.
Mødrehjælpen: Børnefamilier er pressede til det yderste
En af de organisationer, der dagligt er i kontakt med desperate mennesker, der har svært ved at betale deres regninger, er Mødrehjælpen.
– Vi er blevet kontaktet af familier, som har svært ved at få enderne til at mødes og betale elregningen. Økonomi er et af de store henvendelsestemaer i vores rådgivning, og vi har været i kontakt med flere familier, som har måttet spørge deres eludbyder om lov til at betale elregningen i rater i stedet for det hele på én gang, siger Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Der mangler økonomisk hjælp, der er målrettet de mest pressede børnefamilier. Vores rådgivere er hver dag i kontakt med enlige og børnefamilier, der er pressede til det yderste. Det er familier, som har svært ved at få mad på bordet, betale huslejen og de dyre elregninger, og hvor flere har set sig nødsaget til at skralde for at få nok mad på bordet og spare penge.
Mødrehjælpen er især i kontakt med familier på kontanthjælp og andre overførselsindkomster.
– De har ikke en økonomisk buffer, da de ikke kan eller må spare op. De er ikke garanteret inflationshjælp i form af engangstillæg ligesom for eksempel vores pensionister og efterlønnere. Samtidig er der mange, der ikke har modtaget varmecheck. Derfor håber vi, at regeringens forslag om at afsætte to milliarder kroner til inflationshjælp vil komme de fattigste børnefamilier til gode.
Det er familier, som har svært ved at få mad på bordet, betale huslejen og de dyre elregninger.
Emilie Hagemann-Nielsen, Mødrehjælpen
Mødrehjælpen mener, at regeringens målrettede checks til eksempelvis pensionister og studerende med et handicap skal bredes ud, så flere udsatte grupper får hjælp.
– Alle kan mærke de stigende priser. Det er positivt, at der allerede er landet aftaler, som har resulteret i udbetalingen af diverse checks, men det er desværre ikke udbetalinger, som er kommet eksempelvis børnefamilier på kontanthjælp til gode.
Hun mener ikke, at regeringens initiativer hidtil er nok.
– Der skal mere til, for at økonomisk udsatte enlige og familier kan komme igennem efteråret og vinteren. Vores rådgivere taler hver dag med enlige og børnefamilier, som er pressede af de stigende priser. Samtidig kigger vi ind i en koldere tid, hvor der skal bruges flere penge på at varme boligen op samt køb af vinterstøvler, flyverdragter med mere. Derefter kommer julen, som også lige så stille giver bekymringer, konstaterer Ninna Thomsen.
Udsatte grupper har ikke plads i økonomien til store uforudsete regninger
Især udsatte grupper har en dårlig økonomi, fordi de ofte er på kontanthjælp eller førtidspension – og de har ofte ikke overskud til at søge om enkeltydelser til eksempelvis varmehjælp i deres kommune.
– De stigende energipriser presser mange socialt udsatte borgere. Mange socialt udsatte er på overførselsindkomst og har i forvejen en presset økonomi. Inflationen rammer udsatte borgere særligt hårdt, fordi denne gruppe i forvejen har et meget lavt rådighedsbeløb. Store uforudsete udgifter til el, varme og mad, som vi ser lige nu, er ikke muligt for denne gruppe at dække, da de hverken har opsparing eller mulighed for at låne. Det er ikke turen til Tenerife, der må spares væk, men vil betyde, at der er færre penge til mad, tøj, husleje og andre nødvendige udgifter, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte Kira West til Arbejderen.
Rådet for Socialt Udsatte er nedsat af social- og ældreministeren og har som uafhængigt råd til formål at rådgive regeringen og Folketinget om, hvordan social udsathed kan forebygges og afhjælpes.
Mange socialt udsatte er på overførselsindkomst og har i forvejen en presset økonomi. Inflationen rammer udsatte borgere særligt hårdt, fordi denne gruppe i forvejen har et meget lavt rådighedsbeløb.
Kira West, Rådet for Socialt Udsatte
– Når vi nu går vinteren i møde, vil el- og varmeregningerne kun stige. Der vil derfor være behov for langt mere permanent økonomisk hjælp til de mest udsatte grupper, hvis vi skal forhindre, at mennesker bliver sat på gaden på grund af ubetalte regninger.
Rådet for Socialt Udsatte forventer, at alle kommuner holder hånden under de mest trængte borgere og udnytter de muligheder de har for at udbetale ekstra enkeltydelser og sikre, at husleje og varmeregninger kan betales den kommende vinter.
Men det er ikke kun på den korte bane, at der skal handles, understreger rådet:
– På langt sigt er det vigtigt, at der findes mere permanente løsninger for at sikre socialt udsattes økonomiske situation i kriser som denne. Det er positivt, at der har været fokus på hjælpepakker til dem, der i forvejen har mindst, men midlertidige hjælpepakker hjælper i sagens natur ikke på de langsigtede økonomiske udfordringer, som inflationen medfører. De offentligt ydelser burde i langt højere grad følge med den generelle prisudvikling og reguleres som andre lønninger.
– Mennesker, der er afhængige af offentlig hjælp, oplever, at deres indtægt udhules over tid, med de reguleringsregler som er i dag. Det er ikke fair over for mennesker, der er socialt udsatte, har psykiske lidelser, har et handikap eller af andre grunde har brug for samfundets hjælp og står i en meget svær situation i den kommende tid, mener Kira West.
Red Barnet barnet melder også om pressede udsatte børnefamilier, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen på grund af de stigende regninger og priser på fødevarer.
– De familier, vi i Red Barnet hjælper gennem sociale frivillige aktiviteter (eksempelvis sommerlejre, familieoplevelsesklubber, følgeordninger til fritidsaktiviteter osv.) mærker i den grad til de stigende priser. Mange af familierne, som i forvejen havde en økonomisk presset økonomi, oplever at det lige nu er meget udfordrende – og for nogle umuligt – at få det til at hænge sammen, fortæller presseansvarlig hos Red Barnet, Gitte Bank de Thurah til Arbejderen.
Lejere: Utætte boliger og stigende huslejer
Også de mere end 1,3 millioner danskere der bor i en lejebolig, bliver presset af de voldsomme prisstigninger.
Nogle af de trængte lejere ringer til Lejernes Landsorganisation.
– Lejerne er meget pressede af stigningerne. Det er tydeligt, at den varmehjælp, der allerede er blevet givet, ikke går lige op med de stigende energiudgifter. Samtidig har lejerne i gennemsnit en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst, som er mere end 100.000 kroner lavere end boligejerne, siger chefjurist hos Lejernes Landsorganisation Anders Svendsen til Arbejderen.
Mange lejere er desuden ramt af, at de ikke selv har nogen indflydelse på eksempelvis, hvor godt deres bolig er isoleret, eller om de får deres varme fra gas, fjernvarme, træpiller eller lignende.
– Jo dårligere energimæssig stand en bolig er, desto større udgift. Og som loven er nu, kan lejerne ikke kræve, at ejendommen får foretaget eksempelvis energiforbedringer som omlægning til fjernvarme, installering af mere energivenlige ruder og så videre.
Når det er lejeren, der alene hænger på hele varmeregningen, så er udlejerens motivation for at energirenovere boligen begrænset. Det er et problem, mener Lejernes Landsorganisation.
– På kort sigt er der brug for at sikre lejerne yderligere hjælp til de kommende store varmeregninger. På længere sigt bør lejerne gives større indflydelse på, om ejendommen skal energirenoveres eller ej, forklarer Anders Svendsen og fremhæver Sverige som et godt eksempel:
– I Sverige er varme en del af huslejen. Her har udlejerne en stærk motivation for, at ejendommen holder på varmen, da deres afkast påvirkes af, hvor meget energi lejerne bruger.
Jo dårligere energimæssig stand en bolig er, desto større udgift. Og som loven er nu, kan lejerne ikke kræve, at ejendommen får foretaget eksempelvis energiforbedringer som omlægning til fjernvarme.
Anders Svendsen, Lejernes Landsorganisation
Hos et de store boligselskaber, Boligkontoret Danmark, der administrerer 31.000 lejeboliger rundt om i landet, mærker man tydeligt, at flere lejere er pressede.
– På bare to måneder er antallet af ophævede lejekontrakter steget med næsten 50 procent – fra 60 til 87. Når vi ophæver en lejekontrakt, forsøger vi sammen med lejeren at finde en løsning, så huslejen kan blive betalt, og de kan blive boende. Men de stigende priser på fødevarer og energi gør det sværere og sværere at finde en løsning. Det kræver jo, at folk rent faktisk har penge tilovers til at betale deres husleje. Derfor frygter vi, at stigningen i ophævede lejekontrakter i sidste ende vil føre til, at flere bliver sat ud af deres bolig, fortæller chef for Boligsociale Indsatser hos Boligkontoret Danmark Katja Giebel til Arbejderen.
Også boligselskabets økonomiske rådgivningsteam oplever, at flere og flere desperate lejere ringer for at få hjælp til at få enderne til at mødes.
– På bare tre måneder (juni, juli og august) har vi fået næsten lige så mange henvendelser, som vi fik i årets fem første måneder fra lejere, der ønsker økonomisk rådgivning, fordi de har svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen og betale deres husleje, uddyber Katja Giebel.
Når boligselskabet gennemgår lejernes budgetter, er det tydeligt, at beboernes råderum er blevet voldsomt beskåret.
– Tidligere kunne lejerne bruge børnechecken på nyt tøj eller en lille campingferie. Nu råder vi lejerne til at bruge børnechecken til at betale deres husleje. Mange lejere er gode til at leve på en sten – men der er en grænse for, hvor meget man kan spare på eksempelvis mad og energi. Og når priserne stiger så voldsomt, som de gør, uden at folks indtægter følger med, så er det svært. Der bliver færre og færre knapper tilbage at skrue på. Når der ikke er flere knapper tilbage, så er det skidt.
Hun frygter, at nogle lejere vil skrue ned for varmen til vinter – og det kan gå ud over både lejernes og boligernes sundhed.
– Nogle er så desperate, at de overvejer at tage varmt tøj på indenfor og skrue helt eller delvist ned for varmen. Men hvis ikke der er nok varme på i boligen, kan der komme skimmelsvamp. Og det kan få konsekvenser for både beboernes sundhed og for boligerne.
Samtidig er der sket en ændring i, hvem der får ophævet deres lejekontrakter.
– Det er ikke længere “kun” førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Nu har også helt almindelige familier, der tidligere betalte deres husleje til tiden, svært ved at betale. Før inflationen løb løbsk, og energipriserne stak af, havde vores beboere en økonomi, der løb rundt. Men nu er de voldsomt pressede.
FOA og 3F: Stigende priser rammer lavtlønnede hårdest
3F og FOA kræver, at dagpengene bliver sat op.
– Alle er pressede af de stigende priser, men det er klart, de slår hårdere igennem på lave end på høje indkomster, siger cheføkonom i 3F Frederik Imer Pedersen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Den voldsomme inflation har slået reallønnen år tilbage. Ifølge de nyeste prognoser lander inflationen på cirka syv procent. Det betyder et fald i købekraften på syv procent. Også sidste år faldt købekraften af dagpengene, og til næste år ventes et nyt fald. Vi har derfor foreslået, at regeringen fremrykker det dagpengetillæg, der efter planen først skal træde i kraft til næste efterår. Herudover ser vi gerne, at man fortsætter den målrettede hjælp til de grupper, der rammes hårdt af de stigende energipriser.
Unge frygter stigende regninger
Blandt de studerende lyder der også krav om, at regeringen griber ind.
Danske Studerendes Fællesråd er blevet kontaktet af flere studerende, der er ramt af de stigende priser og spørger om hjælp.
– Der er en stigende bekymring for, hvordan man får sin økonomi til at hænge sammen blandt studerende. Man bliver ramt af høje elregninger og et madbudget, som lige pludselig sprænger rammen, fortæller forperson i Danske Studerendes Fællesråd Julie Lindmann til Arbejderen.
Hidtil har kun et fåtal af de studerende fået hjælp fra regeringen: Enlige forsørgere på SU og modtagere af SU-handicaptillæg har fået et engangsbeløb på 2000 kroner.
Den eneste hjælp, som langt størstedelen af de studerende hidtil har fået, er, at regeringen har forhøjet fribeløbet, så de studerende kan tjene flere penge ved siden af SU’en.
Men det er ikke en løsning, mener Danske Studerendes Fællesråd.
– Mange arbejder allerede mere end, hvad godt er for at få det til at hænge sammen. Vores hovedbeskæftigelse som studerende burde være at studere. At være studerende er en fuldtidsbeskæftigelse. Vi håber, at man i overvejelser omkring, hvordan de penge, man har afsat på finansloven, kan bruges, kigger mod de studerende.
– Vi ønsker mere økonomisk hjælp. Vi kan se, at de studerende er pressede. Vi mener ikke, at den hjælp, der er vedtaget indtil videre, er nok. Vi er glade for, at man har hjulpet dem, der er mest udsatte, først, men der er også brug for en håndsrækning generelt.
Tidligere på måneden udgav Aldi i samarbejde med analyseinstituttet YouGov en undersøgelse, der viser, at især unge er dybt bekymrede over de stigende fødevarepriser.
Mere end hver tiende ung har sprunget et måltid over for at spare.
Hver femte har hævet sin opsparing for at kunne holde en vis levestandard som konsekvens af prisstigningerne på fødevarer.
Ifølge undersøgelsen betyder inflationen en årlig ekstraregning på op mod 9000 kroner for unge singlehusholdninger.
Undersøgelsen bygger på 2121 interviews med danskere i alderen 18-65 år i perioden 2.-19. august 2022.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
