Ingen hjælp at hente
Det blev til rigtig mange ord. Men ingen konkrete tiltag for at bekæmpe de stigende priser på mad, energi, transport og boligpriser, der presser befolkningerne overalt i EU-landene.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyens årlige State of the Union får hårde ord med på vejen fra den venstreorienterede GUE/NGL-gruppe i EU-parlamentet.
Hvor er forslagene, der skal forbedre levevilkårene?
I 75 minutter læste Ursula von der Leyen op af sit 19 sider lange talepapir.
I talen gav formanden for den magtfulde EU-kommission sit bud på, hvor EU står i dag – og i hvilken retning EU bør bevæge sig.
– I en tid hvor flere og flere mennesker er tvunget til at vælge mellem bolig, mad og transport, kom von der Leyen ikke med ét eneste forslag, der kan hjælpe europæerne med at klare de skyhøje leveomkostninger, lyder reaktionen på talen fra medlem af EU-parlamentets GUE/NGL-gruppe Manon Aubry fra det franske parti La France Insoumise.
Hun fortsætter:
– Og trods en kaotisk sommer bliver hun ved med at hamre fast, at konkurrenceevne er prioriteten, og bruger det til at retfærdiggøre en deregulering, der udhuler alle fremskridt inden for miljøbeskyttelse. Endnu en gang er denne State of the Union fuldstændig absurd og totalt løsrevet fra virkeligheden.
Von der Leyen vil bruge milliarder på genoprustning i de kommende år, samtidig med at hun prædiker budgetdisciplin. Det betyder færre penge til socialpolitik, boliger, miljø og uddannelse.
Martin Schirdewan, medlem af Die Linke i GUE/NGL-gruppen
Hendes tyske kollega er heller ikke imponeret af talen:
– Hvis der var nogen, der havde forventet, at Ursula von der Leyen ville komme med svar på Europas sociale problemer, blev de skuffede. Mennesker, der hver måned kæmper med høje huslejer, fødevare- og energipriser, har brug for konkret hjælp. I stedet satser kommissionsformanden fortsat på de samme gamle opskrifter om konkurrenceevne og deregulering, konstaterer Martin Schirdewan fra det tyske parti Die Linke, der også er med i GUE/NGL-gruppen.
– Von der Leyen vil bruge milliarder på genoprustning i de kommende år, samtidig med at hun prædiker budgetdisciplin. Det betyder uundgåeligt nedskæringer andre steder. Og det betyder færre penge til socialpolitik, boliger, miljø og uddannelse, fortsætter han.
Talen var længe ventet af EU-parlamentet. For EU-kommissionen er den eneste institution i EU, der kan fremsætte lovgivningsforslag.
Von der Leyen brugte halvanden linje på at anerkende, at krisen kradser:
– Konsekvenserne af de mange kriser mærkes i mange europæiske familier, ikke mindst i form af høje leveomkostninger og boligudgifter, lød det fra EU-kommissionsformanden.
Men hun havde ikke ét eneste konkret forslag til, hvordan de stadigt stigende leveomkostninger kan bekæmpes.
I stedet langede von der Leyen ud efter såkaldte “antieuropæere”, der vil nedbryde EU.
Baner vejen for det ekstreme højre
Enhedslistens medlem af EU-parlamentets GUE/NGL-gruppe, Per Clausen, kalder det “utilgiveligt”, at EU-kommissionen ikke gør noget reelt ved de store sociale problemer i Unionens medlemslande – selv om hun erkender, at problemerne er der.
– Det er ikke blot en fejl, men et svigt af de millioner af europæere, der frygter ikke at have råd til mad, medicin og bolig næste måned. Samtidigt er det med til at sørge for, at der fortsat er grobund for, at det yderste højre fortsætter med at vokse – for vi ved, at de trives, når fattigdommen stiger, advarer Per Clausen.
Der er også enorme udfordringer med løndumping og unfair arbejdsvilkår – men også her ser EU-kommissionen igennem fingre.
– Der er ingen reel vilje til at tackle de enorme sociale udfordringer, vi står overfor i EU. Der er intet reelt fokus på at bekæmpe løndumping og unfair arbejdsvilkår. Der blev ikke fremlagt nogen tiltag mod udnyttelse af platformsarbejdere eller udenlandsk arbejdskraft. Intet om at tackle arbejdskriminalitet eller svindlerfirmaer. Derimod var der mere af den samme gamle sang om at gøre det lettere for store virksomheder, konstaterer Per Clausen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
