Arbejderen på Folkemøde 2024
Der lød skarp kritik af budgetloven og dens alvorlige konsekvenser for den kommunale velfærd, da Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden den 21. maj gennemførte en markering foran Finansministeriet.
Baggrunden for markeringen var de igangværende forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om økonomiaftalen for 2025.
Rækken af talere beskrev den alvorlige situation på alle centrale velfærdsområder, hvor mange års nedskæringer har sendt velfærden ud i frit fald. Taler efter taler krævede flere penge til den kommunale velfærd og et opgør med budgetloven.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Merete Svalgaard Knuhtsen, kredsformand for Helsingør Lærerforening, satte fokus på den alvorlige situation i folkeskolerne. I Helsingør Kommune er der sparet på folkeskolen i 13 ud af de sidste 14 år.
Samtidig er der sket en voldsom stigning i antallet af børn og unge, der mistrives og får sværere og sværere ved at deltage i undervisningen. I løbet af de sidste år er andelen af børn med diagnoser inden for autismespekteret steget med 359 procent i Helsingør Kommune, fortalte kredsformanden.
Hun kom med en klar opfordring til Kommunernes Landsforening og regeringen:
– Hav for øje, at trivsel faktisk er afgørende for, om børn kan modtage læring! Giv kommunerne bedre muligheder for at omstille folkeskolen, så den kan møde flere børns forskelligheder! Det handler om flere ressourcer – og ikke mindst viden. Skab en holdbar bund under skolernes økonomi, så de mange gode ambitioner på skolernes vegne faktisk kan gennemføres.
Samtidig pegede Merete Svalgaard Knuhtsen på det absurde i, at kommunerne, selv om de har penge, ikke må bruge mere på velfærd på grund af budgetlovens stramme regler og sanktionsmekanismer.
– Det giver bare ingen mening. Afskaf den urealistiske budgetlov og skab balance mellem krav og muligheder. Tillad kommunerne at bruge de nødvendige ressourcer for at kunne lykkes med opgaven, sluttede hun sin tale.
Presset til at spare på forebyggelse
Også Jon Olufson, formand for BUPL Storkøbenhavn, kom i sin tale ind på de store problemer med børn og unges mistrivsel, flere der lider af angst og depression og ikke kan være i de almene fællesskaber. Det medfører en stigning i udgifterne til det specialiserede børneområde, som igen fører til nedskæringer på det almene børneområde, fordi kommunernes økonomi er så stram.
– Vi sparer, reducerer og fjerner pædagogiske tilbud, der skal øge børns trivsel, hjælpe flere ind i fællesskaberne og støtte dem i at klare en normal hverdag. Vores mulighed for at hjælpe de børn, som har det svært, bliver år for år forringet på grund af budgetlovens spændetrøje på grund af manglende kompensering af stigende udgifter på det specialiserede socialområde og på grund af økonomiaftale efter økonomiaftale, som på ingen måde giver kommunerne mulighed for at prioritere velfærden, sagde Jon Olufson.
Omkring 100 medlemmer fra en lang række forskellige fagforeninger var mødt frem foran Finansministeriet. Her var medlemmer af blandt andet 3F København, FOA SOSU, BUPL, FOA LFS, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening, 3F BJMF, Dansk Sygeplejeråd, HK og PMF. De mange fagforeninger havde også deres faner med.
Kommunernes økonomi er presset, fordi de er dybt, dybt underfinansieret og har været det i rigtig mange år. Vi er nået til et punkt, hvor økonomi kommer før liv. I hvert fald hvis det liv også har et handicap.
Mitzie Pitzner, Handicapaktivisterne
Blandt talerne var også Rasmus Henriksen, formand for Dansk Elforbund København. Han rettede en skarp kritik af regeringens prioriteringer. Kommunerne må konstant skære ned på velfærden, samtidig med at der er penge nok i statskassen.
– Regeringen vedtog i sidste uge en pakke med skattelettelser for 10 milliarder kroner om året. Så pengene er der jo i samfundet, sagde Rasmus Henriksen.
Mange elektrikere arbejder med klimatiltag, der ifølge en EU-beslutning skal reducere de offentlige bygningers energiforbrug med 32 procent frem mod 2035.
En god plan, mener Rasmus Henriksen. Han understregede samtidig, at det kommer til at koste og kan presse den borgernære velfærd.
– Så kære finansminister, løsn den stramme budgetlov og giv kommuner og regioner de nødvendige midler, så klimaregningen ikke ender med at blive tørret af i børnehaverne, i folkeskolen og på vores sygehuse, lød opfordringen fra el-formanden.
Der er råd til velfærd
Med til markeringen var også en gruppe fra Handicapaktivisterne, der kæmper for bedre forhold for mennesker med handicap. Blandt talerne var Mitzie Pitzner, der er aktiv i både Handicapaktivisterne og bevægelsen #enmillionstemmer.
– Vi får konstant at vide, at Danmark aldrig har været rigere, og at kommunekasserne bugner af penge. De må bare ikke bruge dem! Det siger budgetloven. Nok én af de dummeste love der er blevet vedtaget. Finansminister Nikolaj Wammen giver borgere med handicap skylden for, at kommunernes økonomi er presset. Man skulle tro, at en person, som er minister for landets økonomi, vidste bedre, men sådan hænger det ikke sammen, sagde Mitzie Pitzner.
– Kære Nikolaj, så lad mig fortælle dig, at kommunernes økonomi er presset, fordi de er dybt, dybt underfinansieret og har været det i rigtig mange år. I dag står vi et sted, hvor det er helt og aldeles rivende galt. Vi er nået til et punkt, hvor økonomi kommer før liv. I hvert fald hvis det liv også har et handicap, tilføjede hun.
Mitzie Pitzner opfordrede til at skrotte budgetloven, og til at fagbevægelsen står sammen om at sikre bedre forhold for velfærden.
En isbil sikrede midt i arrangementet til stor begejstring for deltagerne kolde forfriskninger i det varme forårsvejr.
Pelle Dragsted, Enhedslistens politiske ordfører, havde taget en pause fra folketingsarbejdet for at holde tale foran Finansministeriet. Også han slog fast, at der er rigeligt råd til en ordentlig velfærd.
– Det er bekræftet i de seneste økonomiske prognoser. Der er rigtig mange penge i vores fælles kasse. Derfor kan vi godt forvente noget af de forhandlinger, der foregår lige nu om næste års økonomiaftale. Regeringen skal komme med en ordentlig pose penge. Alt andet vil være et svigt, sagde Pelle Dragsted.
Han konstaterede, at velfærden er blevet underfinansieret med 50 milliarder kroner siden finanskrisen, og at pengene i stedet er gået til skattelettelser til dem, der i forvejen har nok.
– Nedskæringerne er ikke kommunernes ansvar, selv om det er dem, der er blevet tvunget til at føre kniven. Det er regeringens ansvar. Derfor er det godt, at borgmestre, kommunalbestyrelser og politikere nu siger fra. Det er stærkt, og det er også på tide, erklærede Pelle Dragsted, der også slog fast, at budgetloven bør skrottes.
En af de utilfredse borgmestre, Steen Christiansen fra Albertslund Kommune, fik også ordet.
Han understregede den alvorlige krise i det danske velfærdssystem.
– Med nulvækstbudgetterne tilbage i 2010 og 2011 forsvandt 35.000 fuldtidsstillinger i den offentlige sektor. Der blev simpelthen fastsat en ny lavere baseline for velfærden i Danmark. Den er aldrig blevet hævet igen. Ser man på fremskrivningen af de offentlige budgetter fra 2010, er de ikke fulgt med den private velstandsstigning. Var de det, havde vi i dag haft 50 milliarder mere til velfærd – i kommunerne alene mere end 26 milliarder kroner mere til velfærd. Hvert år, understregede Steen Christiansen.
Også han pegede på budgetloven med dens anlægsloft og serviceloft som årsag til den ekstremt stramme økonomistyring af kommunerne.
– Budgetloven låser kommunerne og presser os til at lave kortsigtede budgetter fra år til år. Det gør det umuligt at planlægge og sikre langsigtede fornuftige investeringer i velfærd. Det burde være sådan, at når forskellige områder i kommunerne bliver udfordret af for eksempel flere ældre eller stigende mistrivsel blandt unge, så har kommunerne et økonomisk frirum til at investere i smartere og bedre løsninger, der endda potentielt kan sænke udgifterne. Men det umuliggør budgetloven, som skiftende regeringer har valgt at fastholde, konstaterede borgmesteren.
Han efterlyste ændringer af budgetloven, så den bliver mere fleksibel.
Steen Christiansen udtrykte samtidig glæde over, at fagbevægelsen og kommunerne står sammen om at stille krav til den kommende økonomiaftale.
Aftalen om kommunernes økonomi for det kommende år plejer at ligge klar i slutningen af maj eller starten af juni.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
