Finansminister Nicolai Wammen er endt i en shitstorm af den hårde slags. Siden præsentationen af regeringens finansloven den 31. august har flere hundrede mennesker med handicap eller deres pårørende skrevet vrede beskeder til Wammen på de sociale medier.
Det var udtalelser, som finansministeren kom med på det pressemøde, hvor finansloven blev præsenteret, der startede shitstormen.
En journalist fra Danmarks Radio ville vide, hvordan de aktuelle nedskæringer i kommunerne på blandt andet skoleområdet hænger sammen med en bomstærk økonomi med et stort økonomisk råderum.
Nicolai Wammen understregede, at kommunerne gør en kæmpe indsats.
– Men de har også en svær opgave. Fordi kommunerne er ligesom resten af Danmark blevet ramt hårdt af inflationen, som har gjort, at alt er blevet dyrere. Der er også store udgifter forbundet med det, man kalder det specialiserede socialområde, sagde finansministeren.
– Derfor har vi også sat os sammen med kommunerne for at finde ud af, hvordan vi på en god og ordentlig måde kan bringe dem (udgifterne til det specialiserede socialområde – red.) ned, erklærede han.
Det specialiserede socialområde omfatter blandt andet mennesker med handicap.
Kampagne undskyldvierher
Dagen efter pressemødet var der fuld gang i shitstormen mod ministeren under hashtagget undskyldvierher. I facebookgruppen enmillionstemmer er der blevet lagt hundredvis af personlige beretninger op, hvor mennesker med handicap eller pårørende ironisk undskylder, at de er en byrde for samfundet.
Et af de mange opslag lyder sådan her:
“Kære Nicolai Wammen
I torsdags stod du på åben skærm og gav “det specialiserede område” (læs: de handicappede) skylden for de massive besparelser i landets kommuner. Herunder skolelukninger med mere.
Samtidig med de ekstreme besparelser på velfærden bugner statskassen af overskud, og det samme gør kommunekasserne.
Hanne Sørensen, Handicapaktivisterne
De handicappede borgeres retssikkerhed har aldrig været dårligere, men det er vores egen skyld. Åbenbart.
Til det vil jeg gerne sige: Undskyld!
Undskyld, at min jordemoder ved min fødsel fejlede, og at jeg dermed blev født med iltmangel, der har gjort, at jeg fik cerebral parese.
Undskyld, at jeg har brug for støtte gennem hele livet.
Undskyld, at jeg ikke kan være alene uden hjælp fra andre, da mine arme og ben forhindrer mig i at fungere normalt.
Undskyld, at mine forældre kæmper hver dag, for at jeg skal have en dejlig hverdag og fremtid.
Undskyld, at mit handicap kræver, at mine forældre skal være mere sammen med mig end min kære storesøster.
Undskyld, at jeg koster min kommune mange penge.
Undskyld, at jeg er her!
Alt dette er IKKE noget, jeg skal undskylde for! DU skylder os alle en KÆMPE undskyldning!
William, 10 år”
Wammen presset til reaktion
Mængden af rasende opslag og kommentarer også på Nicolai Wammens egen facebookside og medfølgende omtale i flere medier fik i lørdags finansministeren til at reagere og beklage, at hans udtalelser på pressemødet af “flere er blevet opfattet som en kritik af mennesker med handicap og deres helt berettigede behov for gode tilbud”.
“Det har på ingen måde været min hensigt. Det ville på ingen måde være rimeligt, og det er bestemt heller ikke udtryk for mine værdier eller holdninger. Jeg ved godt, hvor vigtige gode tilbud på det specialiserede område er for rigtig mange mennesker og deres pårørende. Det er en afgørende del af vores velfærdssamfund. Jeg er derfor meget berørt over, at jeg har fået mig udtrykt på en måde, som efterlod mange med et andet billede”, skriver Nicolai Wammen.
Den kommentar formåede på ingen måde at stoppe raseriet, men affødte i stedet en strøm af krav til ministeren om at sikre forbedringer i behandlingen af mennesker med handicap.
“Kære Hr. Nicolai Wammen
Som ret erfaren politiker og minister klinger dit opslag desværre meget hult og minder nok mest om damage control”, skriver Monica Lylloff fra enmillionstemmer i et svar til finansministeren.
Hun afviser, at kommunerne gør et godt stykke arbejde på området, og henviser til, at kommunerne “laver fejl og urigtige afgørelser i op imod 50 procent af sagerne” på handicapområdet.
“Fejlene betyder, at mennesker ikke får den hjælp, de har behov for. Fejlene betyder, at mennesker får endnu mere brug for hjælp, og hele familier knækker”, understreger Monica Lylloff.
“Så i stedet for at slutte af med, at du vil forhandle med Kommunernes Landsforening om, hvordan I kan bringe udgifterne ned på et område, hvor der gnaves i knoglemarven, kunne du jo se på, hvordan man rent faktisk kan sikre, at den udmærkede lovgivning overholdes, så mennesker i dette rige land får den hjælp, de har behov for og ret til. Tro mig, det vil være en god investering”, tilføjer hun.
Forringelser i årevis
Shitstormen bunder i, at mennesker med handicap og deres pårørende i årevis har oplevet nedskæringer på den hjælp og støtte, de kan få fra kommunerne. De mange personlige fortællinger på enmillionstemmer fortæller også, at hjælpen i mange tilfælde først bliver givet efter opslidende tovtrækkerier med kommuner, der ønsker at spare penge.
I forbindelse med sit landsmøde den 13. maj i år lavede Muskelsvindfonden en udtalelse, der fremhæver disse konkrete fakta på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:
I perioden fra 2016 til 2021 er der blandt andet sket følgende nedskæringer:
– Antal bevilgede handicapbiler er faldet med 14 procent.
– Antal voksne, der er bevilget handicapbetingede merudgifter, er faldet med 47 procent.
– Antal nytilkendte hjælperordninger er faldet med 49 procent.
Muskelsvindfonden kritiserer i udtalelsen de første anbefalinger fra det såkaldte Trænæs-udvalg, der er nedsat af regeringen og Kommunernes Landsforening for at se på udgifterne på det specialiserede socialområde.
Udvalget peger blandt andet på, at kommunerne skal have øgede muligheder for at tage økonomiske hensyn på bekostning af menneskelige hensyn, når de tildeler hjælp til mennesker med handicap.
I en situation, hvor kommunerne er hårdt pressede på økonomien, er det ensbetydende med nye forringelser for mennesker med handicap.
Handicaporganisationerne har i årevis kritiseret, at de konstante nedskæringer for mange mennesker er et farvel til et værdigt liv.
Årelang underfinansiering
Både den nuværende og den tidligere regering har brystet sig af, at de giver kommunerne stigende bevillinger til at dække de øgede udgifter på grund af flere børn og ældre. Men samtidig har de afvist at lade bevillingerne til kommunerne følge med de stigende udgifter på socialområdet, som blandt andet hænger sammen med et stigende antal mennesker med psykisk sygdom eller handicap.
Ved økonomiaftalen med kommunerne for 2024 kunne det ekstra beløb stort set kun dække de stigende udgifter som følge af flere børn og ældre. De ekstra 650 millioner, som kommunerne får i forslaget til finanslov for næste år, er langt fra tilstrækkeligt til at forhindre de igangværende kommunale sparerunder.
“Finansminister Nicolaj Wammen giver borgere med handicap skylden for, at kommunernes økonomi er presset, men han taler mod bedre viden. Kommunernes økonomi er presset, fordi de er dybt underfinansieret og har været det mange år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opgjort underfinansieringen i perioden 2015 til 2023 til godt 23 milliarder kroner. Men udhulingen af velfærden startede allerede i 2010, hvor Lars Lykke Rasmussen foretog en opbremsning af velfærdsudgifterne uden sidestykke i dansk økonomisk historie”, skriver Hanne Sørensen fra Handicapaktivisterne i et opslag i facebookgruppen enmillionstemmer.
“Samtidig med de ekstreme besparelser på velfærden bugner statskassen af overskud, og det samme gør kommunekasserne. Det anslås, at der ligger mellem 50 og 60 milliarder kroner i kommunernes pengekasser, men de må ikke bruge dem. Budgetloven har siden 2012 holdt kommunerne i en stram økonomisk snor, der betyder, at kommunerne kun må bruge penge op til en aftalt serviceramme. Kommunerne bliver økonomisk straffet, hvis de overskrider den aftalte serviceramme, hvilket har betydet, at kommunerne har underforbrugt et tocifret milliardbeløb”, tilføjer hun.
I frustration over problemerne med at få den nødvendige hjælp klager mange mennesker med handicap eller deres pårørende til Ankestyrelsen over kommunernes afgørelser.
Fejl i mange sager
Ankestyrelsens opgørelser over afgørelserne i klagesagerne viser, at der er store problemer med kommunernes beslutninger på handicapområdet.
Sidste år konstaterede Ankestyrelsen fejl eller mangler i næsten halvdelen af de klagesager, den behandlede på børnehandicapområdet. 49 procent af de kommunale afgørelser blev enten ændret, ophævet eller sendt tilbage til fornyet behandling i kommunen.
I 2021 drejede det sig om 36 procent af sagerne, mens det i 2020 var hele 52 procent af sagerne på børnehandicapområdet, der blev ændret, ophævet eller sendt tilbage til kommunen.
På voksenhandicapområdet drejede det sig om 39 procent i 2022, 34 procent i 2021 og 42 procent i 2020.
Det er de tal, der får en skarp kommentar med på vejen af Monica Lylloff i hendes svar til Nicolai Wammen.
Handicaporganisationerne peger på, at antallet af fejl i kommunale afgørelser på handicapområdet kan være langt større, da mange familier ikke har ressourcerne til at klage til Ankestyrelsen.
Græsrodsbevægelsen Borgernes Talerør arbejder i den kommende tid med at arrangere demonstrationer i protest mod nedskæringer på handicapområdet. Med i bevægelsen er blandt andre Handicapinitiativet og Autisme Ung.
På fredag den 8. september er der demonstration foran Ankestyrelsen, Teglholmsgade 3 i København. Demonstrationen sætter fokus på den manglende retssikkerhed for mennesker med handicap.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
