Boykot Israel forbudt
Efter to et halvt års hård kamp fik modstanderne af havneudvidelsen i Aarhus tidligere på ugen en glædelig besked fra Planklagenævnet.
Nævnet ophæver den beslutning, Aarhus Kommune har truffet om en omfattende udvidelse af havnen. Den planlagte udvidelse er på omkring 84 hektar, hvilket svarer til 840.000 kvadratmeter. Den største del af området er nuværende vandområder, der skal opfyldes.
Der er også planer om en kæmpe mole, der omkranser et havnebassin. Det betyder, at der samlet set bliver inddraget 135 hektar søterritorium. Det svarer til 189 fodboldbaner.
Planklagenævnet konstaterer, at den lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport, der danner grundlag for beslutningen om havneudvidelse, ikke overholder kravene i lovgivningen og derfor er ugyldige.
– Vi er jublende lykkelige over, at klagenævnet giver os ret i det, som vi har sagt gennem de sidste to et halvt år, siger Svend Erik Kristensen, formand for foreningen Beskyt Havmiljøet i Danmark, der tidligere hed Beskyt Aarhusbugten.
– Vi har peget på, at der slet ikke er behov for havneudvidelsen. Man kan i stedet bare optimere driften på det eksisterende havneareal, som mange andre havne har gjort. Klagenævnet siger nu, at der mangler dokumentation for, at der er behov for havneudvidelsen. Vi har også kritiseret miljørapporten for at være alt for overfladisk. Også det får vi ret i, tilføjer han.
Beskyt Havmiljøet i Danmark står sammen med Danmarks Sportsfiskerforening og foreningen Det Fælles Bedste bag en af de mange klager over havneudvidelsen, der er sendt til Planklagenævnet. Også Danmarks Naturfredningsforening Aarhus, Alternativet Aarhus og andre har klaget.
Mangelfuld miljøvurdering
Planklagenævnet konstaterer i sin afgørelse, at kommunen i sin miljøvurdering har lavet en alt for overfladisk beskrivelse af konsekvenserne for miljøet i forbindelse med havneudvidelsen. Der er for eksempel ingen vurdering af, hvad udvidelsen betyder for nærliggende beskyttede Natura 2000-områder eller konsekvenserne for beskyttede dyrearter og havmiljøet.
Nævnet understreger, at en miljørapport skal indeholde en grundig behandling af alle de miljøproblemer, som er relevante for planen: Hvad er konsekvenserne for dyr, planter og vandmiljøet? Rapporten skal også beskrive, hvordan der er taget hensyn til internationale mål for beskyttelse af miljøet.
Vi er jublende lykkelige over, at klagenævnet giver os ret i det, som vi har sagt gennem de sidste to et halvt år.
Svend Erik Kristensen, Beskyt Havmiljøet i Danmark
Efter en grundig gennemgang af manglerne i miljørapporten konkluderer Planklagenævnet følgende i sin afgørelse:
“Et enstemmigt nævn finder på den baggrund, at miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljørapport ikke er opfyldt, og miljøvurderingen lider derfor af en væsentlig retlig mangel og er ugyldig.”
Nævnet fremhæver flere andre årsager til sin afvisning af planerne, blandt andet at kommunen ikke har dokumenteret nødvendigheden af den omfattende opfyldning af nuværende vandområder.
Nævnet finder, at dette er en væsentlig retlig mangel ved lokalplanen og kommuneplantillægget, som bevirker, at planerne er ugyldige.
Aarhus Kommune har lagt en kortfattet kommentar ud på deres hjemmeside.
– Det er beklageligt, at klagenævnet har fundet anledning til at underkende plangrundlaget for udvidelsen af Yderhavnen. I afgørelsen peger nævnet på flere punkter, hvor plangrundlaget ikke lever til fulde op til kravene, og det vil vi nu sætte os detaljeret ind i. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt sige yderligere om, hvad afgørelsen kommer til at betyde for selve projektet, ud over at plangrundlaget ikke er gyldigt på nuværende tidspunkt, siger Torben Simonsen, kontorchef, Teknik og Miljø.
Aarhus Kommune vil nu gennemlæse afgørelsen i samråd med Aarhus Havn og dennes rådgivere.
Sejren er ikke sikker
Svend Erik Kristensen advarer mod i begejstring at tro, at sejren er endeligt i hus.
– Indtil videre er det kun en halv sejr. Lige nu er der gang i en vigtig høring, der har betydning for havneudvidelsen. Høringen vedrører den supplerende miljøkonsekvensrapport, og der indgår spørgsmål, som skal behandles af både Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen. Høringsfristen er den 31. maj. Havnen kan ikke inddrage søterritorium uden tilladelse fra de statslige styrelser. Det har de nu søgt om tilladelse til, så det er det, høringen handler om, forklarer han.
Foreningen Beskyt Havmiljøet i Danmark har lige nu nok at gøre med at få færdiggjort sit høringssvar, som de håber kan være med til at forhindre tilladelsen fra Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Tidligere på måneden var der frist for en høring om råstofudvinding til havneudvidelsen. Den høring var sat i gang af Miljøstyrelsen.
– Planen er at bruge havbunden som grusgrav for de materialer, der skal fylde vandområderne i Aarhusbugten op. Man vil grave ikke mindre end seks millioner kubikmeter materialer op fra havbunden ved Moselgrund ud for Ebeltoft. Det svarer til 40.000 fyldte lastbiler, fortæller Svend Erik Kristensen.
Også i denne høring har Beskyt Havmiljøet i Danmark sendt et høringssvar og advaret om de alvorlige miljømæssige konsekvenser af planerne.
– Så midt i euforien over Planklagenævnets afgørelse er vi stadig gravalvorlige. Vi ved, hvor meget der står på spil med Trafikstyrelsens og Miljøstyrelsens beslutning. Hvis de siger god for planerne om havneudvidelse, kan kommunen rette op på planerne og lave en ny miljøvurdering, så de får deres havneudvidelse. Men hvis de statslige styrelser siger nej, tror vi, at der er god mulighed for, at havneudvidelsen er helt død, siger Svend Erik Kristensen.
Debat- og aktionsdag 1. juni
Flere organisationer i Aarhus har indkaldt til fejring af sejren i Domen på havnen fredag den 31. maj klokken 19. Beskyt Havmiljøet i Danmark har ikke været involveret i at få fejringen op at stå.
– Vi har været nødt til at koncentrere vores kræfter om at få høringssvaret til Trafikstyrelsen færdigt og sendt afsted, forklarer Svend Erik Kristensen.
Der bliver også lejlighed til sammen at glæde sig over den foreløbige sejr, når der er arrangement i Folkehuset Trøjborg i Aarhus lørdag den 1. juni klokken 13-16. Det er led i en landsdækkende debat- og aktionsdag, som Netværket Grøn Fremtid har taget initiativ til.
Her vil være oplæg på storskærm om de mange problematiske store anlægsprojekter, der er i gang landet over. Den del af arrangementet er fælles for en række møder rundt omkring i landet. Efterfølgende er der lokal debat og andre aktiviteter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
