Udtalelse
Hvor er forebyggelsen i regeringens nye tryghedspakke?
Sådan lyder spørgsmålet fra formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen, efter at regeringen søndag fremlagde sit udspil “Et tryggere Danmark” med 12 initiativer, der skal sætte ind mod “utryghedsskabende” unge og deres familier og skabe større tryghed på gader, S-togstationer og i nattelivet.
Regeringens udspil om et tryggere Danmark indeholder fire fokusområder:
Tryghedsskabende initiativer rettet mod nattelivet
Forbud mod paradekørsel i nattelivszoner
Krav om autoriserede dørmænd eller autoriserede vagter i nattelivszoner
Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner
Forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner
Tryggere S-togsstationer
Øget realtidsovervågning
Vagter på S-togstationerne
Økonomisk kontrol med kriminelle unge
Økonomisk kontrol som del af straffen
Opfølgende samtaler med den unge om økonomi
En barndom og ungdom uden kriminalitet og utryghedsskabende adfærd
Målrettede børne- og ungepålæg og forældrepålæg
Styrkede handlepligter til utryghedsskabende børn og unge
Flere børn og unge skal gøre skaden god igen
Idékatalog over straksreaktioner til kommunerne
– Vi har fuld forståelse for, at regeringen vil gøre noget for at skabe mere tryghed. Men regeringen tager de forkerte redskaber i brug. Pisk virker ikke. Det gør derimod socialfagligt arbejde. Vi skal give de her børn, unge og deres familier nogle gode, sunde alternativer, de kan bruge deres tid på. Vi skal styrke de forebyggende tiltag som eksempelvis fritidstilbud og det opsøgende sociale arbejde, siger Benny Andersen til Arbejderen.
Regeringen tager de forkerte redskaber i brug. Vi ved, hvad der virker. Vi skal give de her børn, unge og deres familier nogle sunde alternativer at bruge deres tid på.
Benny Andersen, Socialpædagogernes Landsforbund
– Ungdomskriminaliteten er faldet over en årrække. Grunden til, at det er lykkedes, er en massiv social indsats på gadeplan, i fritidsklubber, i boligområder og så videre. Alligevel vil regeringen nu vedtage en tryghedspakke uden ét eneste forebyggende tiltag. Det er tudetosset ikke at bruge de redskaber, vi ved virker.
Antallet af mistanker/sigtelser for straffelovsovertrædelser mod 10-17-årige er faldet fra 25.000 i 2006 til 14.000 i 2020, viser tal fra Justitsministeriets omfattende rapport “Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2011-2020“.
Vil straffe de unge og deres forældre økonomisk
Regeringen vil give Kriminalforsorgen ret til at bestemme over de unges indtægter og eventuelle formue, når unge mellem 18 og 25 år første gang begår visse former for kriminalitet. Kriminalforsorgen skal eksempelvis kunne kræve, at en dømt ung betaler sin gæld til det offentlige.
Hvis den unge ikke samarbejder, risikerer den unge at blive sat i fængsel.
– Nogle børn og unge skal have et kærligt skub tilbage på rette spor. Og samtidig skal de mærke, at det har konsekvenser, hvis de skaber utryghed. Vi skal gøre, hvad vi kan for at spore dem ind på en bedre tilværelse, og det vil samtidig øge trygheden i det offentlige rum. Det kræver forældrenes opbakning, og derfor skal vi have fat i de forældre, som svigter deres ansvar og ikke skrider ind, når deres børn kommer i dårligt selskab, siger social- og ældreminister Astrid Krag.
Regeringens eget støtteparti, SF, tager afstand fra at bestemme over den unges økonomi.
– Forslaget om at administrere de unges økonomi er uklogt. Jeg kan ikke se, hvordan det handler om utryghedsskabende adfærd. Forslaget risikerer at skubbe de unge ud i kriminalitet igen eller ind i sort arbejde for at skaffe penge. Det duer ikke og er virkelighedsfjernt i forhold til, hvordan unge mennesker fungerer, mener SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.
Herudover skal kommunerne have ret til at pålægge de unges forældre eksempelvis at følge deres barn i skole eller pålægge barnet eller den unge at være hjemme på bestemte tidspunkter.
Hvis forældrene ikke efterlever et forældrepålæg, vil de ikke få udbetalt børne- og ungeydelsen og blive trukket i eventuel boligstøtte.
Socialpædagogerne frygter, at regeringens planer om at straffe de udsatte familier økonomisk risikerer at tvinge endnu flere ud i fattigdom, udsathed og kriminalitet.
– Hvis man fratager de her familier deres sociale ydelser, risikerer man at kaste endnu flere ud i fattigdom, og det bliver endnu sværere for dem at få råd til at betale kontingent og blive en del af en fodboldklub eller en ungdomsklub. Økonomi spiller en stor rolle, når det gælder om at tilbyde de her børn og unge nogle alternative fritidsaktiviteter end at hænge ud på en station eller på gaden, siger Benny Andersen.
Mere overvågning og flere vagter
Regeringen har allerede aftalt med DSB, at der skal sættes yderligere 700 kameraer op på S-togstationer for at øge overvågningen.
To DSB-medarbejdere skal fremover være til stede døgnet rundt i DSB’s overvågningscenter for konstant at kigge på overvågningskameraerne og være i kontakt med politiet.
Herudover vil DSB hyre et vagtfirma til at patruljere alle ugens dage på udvalgte S-togstationer.
– Det skal være en god og tryg oplevelse at rejse med kollektiv transport uanset hvor og hvornår. Vi har desværre oplevet særligt grupper af unge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Derfor sætter vi nu ind med mere og forbedret liveovervågning af S-togstationerne, og samtidig vil der blive indsat vagter, som vil cirkulere mellem de stationer, hvor der erfaringsmæssigt er mest ballade, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Herudover vil regeringen give politiet mulighed for at bortvise “utryghedsskabende personer” fra de særlige nattelivszoner, som politiet fremover skal kunne oprette – og udstikke en bøde, hvis forbuddet ikke overholdes.
Det er planen, at regeringen i det nye år vil fremlægge en række lovforslag, der skal føre pakken ud i livet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
