I denne uge fremlagde regeringen sit udspil til en ældrereform efter et meget langt opløb.
Det var tilbage i nytårstalen i 2021, at Mette Frederiksen, der dengang var statsminister i S-regeringen, lancerede ideen om, at der skulle laves en ny ældrelov. Loven skulle sikre mere tid til omsorg samt begrænse kontrol og dokumentation i ældreplejen.
Den forrige regering nedsatte et rådgivende panel samt en række ekspertgrupper, og der har været gennemført borgermøder over hele landet. Så kom der et regeringsskift, og tiden gik. Der har været tale om en meget langstrakt proces.
Men den 30. januar var den nuværende SVM-regering klar til endelig at offentliggøre sit udspil til den reform, der skal danne grundlaget for en ny ældrelov.
SVM-regeringen fremlagde den 30. januar sit udspil til en ældrereform. Her er centrale elementer i reformen:
- Helhedspleje leveret af faste teams: Den enkelte ældre bliver visiteret til en pakke af hjælp, som ydes af et fast team. Den ældre og de ansatte skal sammen beslutte, hvordan hjælpen gives.
- Mere frit valg: Private firmaer får fremover mulighed for også at levere genoptræning og rehabiliterende indsats.
- Lokalplejehjem med tilkøbsydelser: Kommunerne får mulighed for at lave lokalplejehjem med samme frihedsgrader som private friplejehjem. De får mulighed for at sælge ekstra ydelser til dem, der har råd.
- Flere private friplejehjem: Det bliver lettere at etablere private friplejehjem.
- Øget brug af frivillige: Udspillet lægger op til et tættere samspil med civilsamfundet og de pårørende. Det er ikke beskrevet nærmere, hvad det indebærer.
- Forenklet tilsyn: De 98 kommunale ældretilsyn nedlægges. Forsøgsordning med statsligt ældretilsyn udfases. Der etableres et nyt, forenklet tværkommunalt tilsyn.
- Færre krav til dokumentation og kontrol: Den enkelte ansatte skal dokumentere mindre. Krav om kvalitetsstandarder, værdighedspolitikker og tilsynspolitikker fjernes.
- Ekstra penge: Der afsættes en milliard kroner ekstra årligt til ældreområdet. Pengene indfases gradvist frem mod 2027 med 300 milliarder ekstra i 2024, 500 millioner i 2025 og 700 millioner i 2026.
Planen er, at reformen skal udmøntes i en ny ældrelov, der bliver fremsat i folketingssamlingen 2024-2025 og træder i kraft 1. juli 2025.
Kilde: Regeringens ældrereform: Du bliver aldrig for gammel til at have det godt
Udspillet fremlægges i en situation, hvor ældreplejen i årevis har balanceret på sammenbruddets rand.
Konstante nedskæringer og forringelser har sat deres markante præg på både hjemmepleje og plejehjem. Arbejdspresset er massivt, mange ansatte går ned med stress eller forlader faget, og der er store problemer med at skaffe tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft.
Læs også
Det er de alvorlige problemer, som ældrereformen skal rette op på. Regeringen har mange flotte løfter til de ældre, de ansatte og deres ledere. Udspillet er fyldt af plusord, det samme var regeringen, da fire ministre fremlagde reformen.
– Ældrereformen er udtryk for en omfattende værdimæssig forandring. Vi går fra kontrol til tillid, og vi kommer til at insistere på den ældres selvbestemmelse, sagde ældreminister Mette Kierkgaard ved offentliggørelsen af reformen, der betegnes som historisk.
Helhedspleje og faste teams
De ældre bliver lovet en helhedspleje, hvor de sammen med de ansatte får indflydelse på, hvilken hjælp de skal have den konkrete dag. I stedet for at hjælpen som nu bliver udmålt på minutter til de konkrete ting, som den ældre skal have hjælp til, vil hver enkelt ældre fremover blive visiteret til “et rummeligt pleje- og omsorgsforløb”.
Hjælpen skal leveres af faste teams, så den ældre møder de samme mennesker i sit hjem.
Tankerne om helhedspleje, mere indflydelse til ansatte og ældre samt faste team modtages positivt af både de faglige organisationer og ældreorganisationerne.
Hvis nogle af de sparsomme medarbejdere skal bruge tid på at løfte tilkøbsydelser, risikerer det at gå ud af basisydelsen til andre.
Ældre Sagen
– Forslaget rykker beslutningerne tættere på den enkelte borger og den enkelte medarbejder, blandt andet gennem mindre, selvstændige, tværfaglige teams, visitation tættere på borgeren, mindre tilsyn og en række andre gode og perspektivrige elementer. Så vi er glade for, at det nu endelig er kommet, siger for eksempel FOA’s formand Mona Striib.
Regeringen tegner billedet af en fremtidig ældrepleje, hvor den enkelte ældre i stedet for at få et bad eller få gjort rent kan vælge at drikke en kop kaffe eller se på gamle fotos sammen med sin hjælper.
Det er meget lang tid siden, at der har været afsat ressourcer i ældreplejen til den slags aktiviteter. I dag er hjælpen begrænset til de mest basale ting. Så skal regeringens fremtidsscenarie blive til virkelighed, kræver det en massiv tilførsel af flere ressourcer.
Regeringen forudser, at færre krav til kontrol og registrering vil frigøre mange kræfter. På det foreliggende grundlag er det umuligt at sige, i hvilken udstrækning det kommer til at holde stik.
En milliard ekstra rækker ikke langt
Dertil sætter regeringen en milliard kroner ekstra om året fra 2027. Beløbet indfases gradvist over de kommende år.
Det er ikke et voldsomt beløb, vurderer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
– Det er jo gennemsnitligt cirka ti millioner kroner pr. kommune. Det er noget, men det giver ikke et væsentligt løft, som man har efterspurgt, siger Jes Søgaard til DR.
I årevis har kommunerne skåret ned på både ældreområdet og andre velfærdsområder. Det har været nødvendigt, fordi de stramme økonomiske rammer, de bliver pålagt af regeringen, er massivt udfordret af blandt andet de voldsomme prisstigninger og den store stigning i antallet af mennesker med psykisk eller fysisk handicap, som har brug for hjælp.
Mere privatisering
Med reformen lægger regeringen også op til mere privatisering, at frivillige skal spille en større rolle, og der skal være en højere grad af tilkøbsydelser for dem, der har råd til selv at betale for det.
Regeringen vil udvide det såkaldte frie valg ved at gøre det muligt for private firmaer også at tilbyde hjælp til genoptræning og rehabiliteringsindsatser.
Det vil fremover være et krav til private firmaer, at de kan levere hjælp til både praktiske opgaver som rengøring, personlig pleje, genoptræning og rehabilitering.
I udspillet er der en plan om at oprette en vejledningsenhed, der skal tjekke kommunernes takster til de private leverandører af ældrepleje og ensrette dem på tværs af kommunerne.
Morten Skov, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, advarer om, at regeringen i sin iver efter at skabe et større privat marked for velfærd kan komme til at spænde ben for den frisættelse, den lægger op til.
– Den centrale opgave på ældreområdet bør være en reel frisættelse, som lader medarbejderne skabe en bedre velfærd sammen med de ældre. Det store fokus på privatisering kræver meget omstændige og præcise kravsspecifikationer, så udbuddet og priser bliver transparent for virksomhederne. Dermed binder vi kommunernes hænder, da de skal pakke velfærden i faste kasser, siger Morten Skov.
– Det står i modsætning til ønsket om netop at frisætte sektoren fra de uendelige mængder af centralt fastsatte normeringer og krav, tilføjer han.
Modsat udtrykker arbejdsgiverorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv stor tilfredshed med, at det frie valg udvides, og der dermed åbner sig flere muligheder for, at private firmaer kan komme ind og tjene penge på at levere ældrepleje.
Dansk Industri er dog utilfreds med, at det bliver et krav til private firmaer i ældreplejen, at de skal kunne tilbyde hjælp til både praktiske opgaver, rengøring, genoptræning og rehabilitering.
– Konsekvensen bliver, at man indskrænker det frie valg for tusindvis af ældre. For det er helt urealistisk at tro, at en lokal rengøringsmand fra næste år kan levere lange og komplicerede genoptræningsforløb, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.
Reformen lægger også op til, at frivillige fra civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen. Hvordan det skal ske er ikke præciseret nærmere i udspillet.
Frygt for A- og B-hold
Udspillet indeholder forslag om en helt ny slags kommunale plejehjem, såkaldte lokalplejehjem, der skal have samme frihedsgrader som de private friplejehjem.
Lokalplejehjemmene skal have egen bestyrelse og får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser til de beboere, der har råd til det. Tilkøbsydelser kan være alt muligt som for eksempel ekstra rengøring, ekstra lækker mad og drikke eller en gåtur.
Ældre Sagen er bekymret for, at muligheden for tilkøbsydelser kan komme til at resultere i et A- og et B-hold.
“For det første fordi vi har et kæmpe problem med at rekruttere tilstrækkeligt med personale, og problemet vokser. Hvis nogle af de sparsomme medarbejdere skal bruge tid på at løfte tilkøbsydelser, risikerer det at gå ud af basisydelsen til andre. For det andet fordi vi risikerer et skred, hvor basisydelser langsomt overgår til at være tilkøbsydelser”, skriver Ældre Sagen i en kommentar til ældrereformen på sin hjemmeside.
En af oplægsholderne på regeringens stormøde i Fredericia, som blev afholdt lige efter offentliggørelsen af ældrereformen, er også imod øget brug af tilkøbsydelser.
På stormødet deltog over 2000 ældre samt ansatte og ledere i ældreplejen. Hanne Meyer, der er 87 år og forhenværende formand for Ældre Sagen i Esbjerg gennem 15 år, var en af oplægsholderne.
– Jeg er meget imod, at man vil øge muligheden for at tilkøbe ydelser. Vi må op og gøre det så godt, så der slet ikke er behov for de der ekstraydelser. Det skal ikke være sådan, at der bliver et A-hold, der får alt det smarte og det gode, og et B-hold, der ikke har råd til noget. Jeg synes, det er forkert, sagde Hanne Meyer til DR på stormødet.
Modsat er Dansk Erhverv bekymrede for, at de nye lokalplejehjem kan betyde ulige konkurrence i forhold til de private friplejehjem.
Men der er også fordele for de private friplejehjem i reformen. Der bliver bedre vilkår til at etablere friplejehjem, der blandt andet skal være omfattet af ordningen med hundrede procent statsgaranterede lån og obligationer til finansiering af almene boliger.
Opgaver, der hører under sundhedsloven, er helt fraværende i ældrereformen, selvom mange af opgaverne omkring behandling og forebyggelse, der hører under sundhedsloven, løses i tæt sammenhæng med ældreplejen.
Den del af ældreplejen må vente på, at regeringen senere på året fremlægger en sundhedsreform.
Regeringen påpeger, at ældrereformen skal ses i sammenhæng med de aftaler, der er indgået om at hæve SOSU’ernes løn, skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til området og få flere til at gennemføre en SOSU-uddannelse.
Nu skal reformen forhandles med andre partier i Folketinget. Planen er, at den nye ældrelov skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
